Mette Rohde Terp

Lillejuleaften døde Mette i hjemmet, omgivet af sine nærmeste.  Uden at beklage sig bar hun sin kræftsygdom med sig i mere end 10 år og sygdommen fratog ikke Mette hendes livsmod eller humør på trods af de mange behandlinger. Hun var åben og usentimental med hensyn til sin sygdom, og det vildeste udbrud var nok et »pokkers også«, når der var tilbageslag i behandlingen.

Vi mødte Mette da hun i januar 2018 begyndte på Hammel Neurocenter, hvor hun med sine mange bidrag allerede fra starten gjorde en forskel. Hun var fagligt skarp, og mødte alle med en åbenhed og grundlæggende respekt, der inkluderede alle patienter, pårørende, og alle personalegrupper. Mette blev derfor en samlende figur, der fremmede og faciliterede den tværfaglige kommunikation med sit forbilledlige holistiske menneskesyn, funderet i hendes fantastiske rummelige personlighed. Dertil kom hendes befriende tørre humor og en evne til altid at finde en positiv måde at udtrykke svære ting meget præcist på. Det løftede samarbejdet og det faglige niveau på konferencerne, både de lægelige og de tværfaglige, og gav altid gode forudsætninger for positiv videreudvikling af patientforløbene.

Da hun i de sidste år fravalgte at bruge sin energi på lægegerningen, var hendes formulering samtidig, at det »sku« var angstprovokerende at blive pensionist og afslutte arbejdslivet. Igen en tør og præcis kommentar, der må tolkes som et udtryk for Mettes store glæde, dedikation og forpligtelse i forhold til sit fag og arbejdet med mennesker og patienter.

Mette var en kollega, der altid var god at få en snak med, uanset om det drejede sig om faglig eller private udfordringer og uanset om det var politiske, litterære eller almindelige dagligdags emner.  Altid var hun interesseret, nærværende og lyttende, og man gik altid derfra med et smil på læben.

Mette var et kompetent og ordentligt menneske, der også hos os satte sig dybe spor. 

Vor dybfølte kondolence går til Kim, og døtrene Anne og Marie.