Skip to main content

»Det skal ikke være en akademisk disciplin at blive forældre«

Bogen er relevant læsning for læger og andre fagpersoner, der arbejder med børns udvikling. Den klæder også småbørnsforældre bedre på til at navigere mellem viden og misinformation om barnets udvikling, skriver anmelder og børneneurolog.

Cover: Akademisk Forlag

Lisbeth Hoffmann, børneneurolog, Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. Interessekonflikter: ingen

6. maj 2024
2 min.

Fakta og vurdering

Fakta og myter om børns udvikling

Med stor interesse kastede jeg mig over denne bog om fakta og myter om børns udvikling. Jeg har i mit mangeårige arbejde som børnelæge og -neurolog primært har haft fokus på, om mine patienter er udviklingsmæssigt forsinkede fysisk, psykisk, sprogligt eller adfærdsmæssigt. Og om de af den grund har behov for udredning, eller om vi passende kunne afvente med dette.

De to forfattere, begge med en ph.d.-grad i psykologi, beskriver inden for syv centrale hovedpunkter, hvilke myter og begreber der foreligger med hensyn til udviklingen for raske, i øvrigt normalt udviklede børn.

De syv hovedpunkter: tigerspringet; middagslur og søvn; motorik og kognition; skærmbrug; hukommelse og tidligere erindringer; begrebet tosprogethed samt til slut leg, læring og voksne.

Inden for hvert begreb gennemgås der tidligere og nuværende forskningsresultater, og som det oftest gælder forskningsresultater, er der sjældent helt entydige svar, men især afsnittene om skærmbrug og tosprogethed finder jeg yderst relevante i vores tid – det vil sige de sidste 20-30 år. Bøger om børnepsykologi er der skrevet mange af; startende med Benjamin Spock (1903-1998), som vore mødre og bedstemødre læste.

»Det skal ikke være en akademisk disciplin at blive forældre, men jeg vil anbefale bogen til både nye og erfarne forældre, eksempelvis som fælles læsning i mødre- og fædregrupperne”Lisbeth Hoffmann, børneneurolog

Der findes efterhånden mange selvudnævnte eksperter, der på sociale medier byder sig til med et væld af gode råd til småbørnsforældre. Det kan desværre resultere i nervøse forældre, som bliver mere optagede af at læse om at være forældre gennem skærmen end faktisk at være forældre.

Skærmbrug handler også om, i hvilken grad forældrenes skærmbrug påvirker barnet, og det er der forsket for lidt i.

Bogen er hurtigt læst og er relevant læsning for læger og andre fagpersoner, der arbejder med børns udvikling.

Men den vil også klæde småbørnsforældre bedre på til at navigere mellem viden og misinformation om barnets udvikling end de mange opslag på diverse sociale medier fra influencere med kommercielle interesser.

Det skal ikke være en akademisk disciplin at blive forældre, men jeg vil anbefale bogen til både nye og erfarne forældre, eksempelvis som fælles læsning i mødre- og fædregrupperne.