»Bogen afslørede en grusomhed, som jeg trods mange år i feltet blev overrasket over«

»Dem der ikke tier« handler om betydningen af at få fortalt om det skamfulde og traumatiserende, der i større omfang end det tidligere har været kendt, er overgået børn anbragt på børnehjem.

Peter Øvig Knudsen har bygget bogen op med udgangspunkt i samtaler, han har haft med tidligere anbragte børn og med inspektør i Direktoratet for Børneforsorgen, psykolog Oskar Plougmand.

Oskar Plougmand havde – som den senest ansatte inspektør i 1970 – fået tildelt de geografisk fjernest beliggende døgninstitutioner, men også de mest problematiske. Han beskriver en del af institutionsforstanderne som autoritære »konger« og afslørede de tragiske forhold på institutionerne. Bogen giver gennem Plougmand et billede både de faktiske forhold på institutionerne og af det politiske system, som ikke var imod forandring, men heller ikke proaktivt i forhold til dette.

Flere tidligere børnehjemsbørn beskriver indgående livet på institution og de voldsomme systematiske overgreb, de var ude for både af psykisk, fysisk og seksuel karakter. Deres overlevelsesstrategier og besværligheder i voksenlivet gør bogen både barsk og meget interessant for alle.

Det er på alle måder rystende læsning om voksnes systematiserede fysiske og seksuelle overgreb på børn, som i mange tilfælde var velkendt, men hvor ingen greb ind. Der er beretninger om henvendelser til politiet, som ikke tog henvendelserne alvorligt, da de jo kendte forstanderen på det kristne børnehjem som en respektabel person.

For mig som socialpædiater afslørede bogen en grusomhed, som jeg trods mange år i feltet blev overrasket over. Blandt andet at der på et kristent børnehjem i Odense har været et regulært børnebordel med udlejning af børn til byens bedsteborgere.

Men »Dem der ikke tier« er også beretningen om, hvad lydhørhed og styrke til at lytte til de frygtelige beretninger betyder for dem, der har været misbrugt.

Bogen skal have mine bedste anbefalinger.