Der var egentlig lagt op til gennemgribende reformer af aftalerne om almen praksis, men forhandlingerne om den kommende aftale mellem regionerne og PLO, Aftale25, bliver i stedet et helt andet og »accelereret og fokuseret forhandlingsforløb«.
Årsag? Den store uvished om, hvad der bliver udfaldet af de kommende måneders forhandlinger om den fremtidige struktur for sundhedsvæsenet. Hvem får ansvaret for hvad? Hvordan kommer det nære sundhedsvæsen til at se ud? Og hvilken rolle får almen praksis i det store tværsektorielle puslespil?
»Den helt overordnede situation gør, at vi og regionerne er enige om, vi går efter det, vi kalder en fokuseret aftaleproces – dvs. at den meget store reform, som vi ellers var ved at lægge an til i fællesskab, og som jeg har ønsket mig længe, den udsætter vi. Vi håber at kunne tage hul på nogle af de vigtigste elementer, men det bliver ikke en samlet reform, men en trinvis proces«, siger PLO-formand Jørgen Skadborg.
Forhandlingerne startede med sættemøde 17. april, og parterne stiler efter at være færdige med forhandlingerne inden sommerferien – og dermed kun et par uger efter fremlæggelsen af Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger.
I stedet for de store forkromede reformer lægger PLO op til, at forhandlingerne har fokus på fire områder: lægedækning, behandling i nærmiljøet, tilgængelighed samt økonomi og opgaver.
»På de overordnede temaer om lægedækning og det tværsektorielle samarbejde tror jeg, vi er enige om målet, men det er jo en forhandling, og der kan være forskelle på, hvordan man ønsker at gøre tingene. Og så kan det jo strande, hvis ikke vi får påbegyndt den investering i det nære sundhedsvæsen, som alle er enige om. Hvis ikke man kan løsne de økonomiske rammer på nogle områder, kan det blive svært«, forudsiger Jørgen Skadborg.
I forhold til lægedækningen peger han på, at det ikke er nyt, at PLO ønsker en bedre national styring af lægedækningen:
»Regionerne vil gerne have en differentiering i normtallet – og det spillede vi selv ud med fra PLO sidste år. Vi ønsker en bedre national styring af lægedækningen, og der skal være differentierede normtal, så hvis man som læge vil påtage sig at arbejde med mange tunge patienter, kan man have færre patienter. Sådan er det mange steder i yderområderne, og vi bliver nødt til at gøre det mere attraktivt at arbejde i de områder«, siger han.
Men indtil antallet af praktiserende læger når op på målet om 5.000 læger mod nu 3.500, bliver det noget af et puslespil at få til at gå op, understreger Jørgen Skadborg.
»Det er bestemt ikke nogen nem opgave at sikre den udvikling, og det skal selvfølgelig gøres balanceret i forhold til både patienterne og vores medlemmer. Om ti år – hvis tingene går efter den plan, som politikerne vedtog i maj 2022, men som har stået noget i stampe, fordi alle venter på Sundhedsstrukturkommissionen – vil vi med 5.000 praktiserende læger komme ned på et normtal på 1.200, hvor det jo i dag ligger på 1.600 – eller i praksis lidt under 1.700. Så det er noget af en bevægelse, der skal til.
Og hvis der, som det ser ud nu, kommer en nettotilvækst på 80 praktiserende læger om året i de kommende år, ja, så skal der ikke meget hovedregning til for at se, at det ikke bringer os op på 1.500 flere læger. Men vi skal sørge for, at den nettotilvækst, der kommer, går til de rigtige steder – og det er det, vi skal prøve at få folk til som en del af den nye aftale«, siger Jørgen Skadborg.
Og netop fordi en styrkelse af det nære sundhedsvæsen ser ud til at komme til at fylde rigtig meget i anbefalingerne fra Sundhedsstrukturkommissionen, er der ingen grund til at vente med at forhandle sig »i den rigtige retning«, siger Jørgen Skadborg:
»Sundhedsstrukturkommissionens formand, Jesper Fisker, har selv igen og igen sagt, at den kommende reform kommer til at handle om at styrke det nære sundhedsvæsen – og især samarbejdet mellem sektorerne. På den baggrund ville det være fjollet, hvis vi ventede til næste aftale om to år med at gøre noget ved de ting, der hæmmer samarbejdet mellem sektorerne – det kan vi lige så godt få taget hul på nu«.
Både i forhold til sammenhængen mellem indsatserne i de to sektorer og i den enkelte praktiserende læges mulighed for at give patienter med størst behov den rigtige behandling spiller honorarstrukturen en afgørende rolle. I Aftale25 vil PLO derfor have »tiltag, der forenkler honorarstrukturen og forbereder en senere aftale med udgangspunkt i Honorarstrukturrådets anbefalinger«, hedder det i PLO’s forhandlingsoplæg.
Og igen: Det har PLO plæderet i for gennem et pænt stykke tid, påpeger Jørgen Skadborg:
»Lige siden jeg startede som PLO-formand for over tre år siden, har jeg talt for en forenkling af vores aftale, samtidig med at der er nogle ting, der skal justeres, så de patienter, der har de største behov – ældre, multisyge og patienter med psykiske lidelser – kan få mere tid i konsultationen. De rammer, der er for det, fungerer ikke, som det er nu.
For den samme patientgruppe gælder det også, at den praktiserende læge ofte vil have brug for at konferere med læger i somatikken eller psykiatrien for at give patienten den bedste og mest sammenhængende hjælp. Den tid, der bruges på det, skal honoreres, og der skal laves nogle rent praktiske rammer for konferencerne, der kan fungere både for os praktiserende læger og på sygehusene. Det kan godt understøttes rent aftalemæssigt, ved at vi kigger på, om der er nogle ting, der i samme omgang kan gøres enklere og mere tidssvarende«, mener PLO-formanden.
Som altid i den slags forhandlinger kan det hele dog blive vanskeligt, hvis der ikke kan findes enighed om den økonomiske ramme, konstaterer Jørgen Skadborg. Og han peger på, at der skal findes en løsning, så sidste års kollision med økonomiloftet ikke gentager sig.
Årsagen for aktivitetsoverskridelsen var bl.a. flere patienter, ny medicin og opgaveglidning, og det er udfordringer, der »i de kommende år kun bliver endnu større med den aftalte forøgelse af antallet af praktiserende læger, den demografiske udvikling, øget sygelighed og yderligere forventet opgaveglidning. Det medfører, at økonomirammen bør justeres i Aftale25«, hedder det i PLO-oplægget.
»Nu har vi haft aftalen om økonomiloftet i mere end et årti, og vi har stødt os på loftet to gange – lige det første år, og så igen her i 2023, hvor vi ellers har ligget pænt under år for år. Og det giver en utrolig negativ stemning blandt mine kolleger og i branchen som helhed, når vi rammer loftet og ser ud til at blive reduceret i økonomien i forhold til noget arbejde, vi har leveret«, konstaterer Jørgen Skadborg.
Og PLO-formanden understreger, at regionerne må og skal finde investeringslysten frem:
»Når vi skal have 43% flere læger, så koster det om ti år i sagens natur en 4-5 mia. kr. ekstra om året. Aftalen skal jo teoretisk set øges med 400 mio. kr. om året, og ja, det bør selvfølgelig afspejle sig i aftalen. Ellers synes jeg da, at vi sender det forkerte signal til omverdenen. Hvis vi bare sidder og venter på, at pengene falder ned fra oven efter en strukturreform, har man ikke løst sin opgave.
Hvis man gerne vil gøre det mere attraktivt at være læge for tunge patientgrupper, ved at man kan have færre patienter der, hvor der er brug for det – så koster det jo noget. Så bliver det dyrere pr. patient. Og hvis ikke man vil sikre økonomien bag, så lykkes det her ikke – så kan man gentage intentionerne nok så mange gange.
Jeg håber derfor virkelig, at vi når til enighed om den fremtidige investering. For det vil koste for hele sundhedsvæsenet, hvis man ikke får investeret i almen praksis«, siger Jørgen Skadborg.
Faktaboks
