Værd at vide, før du tager et vikariat eller ansættes som konsulent i en kortere periode:
Hvilken løn skal jeg have:
Ved ansættelse i et vikariat vil der som regel være tale om individuelle lønforhandlinger fra job til job. Det vil dog ofte være en fordel at tage udgangspunkt i gældende overenskomster/aftaler på ansættelsesområdet, og det er derfor en god ide at orientere sig på området inden.
Se også notatet: Pensionister, som tager ansættelse hos en offentlig arbejdsgiver (link til læger.dk)
Hvad betyder det for min pensionsudbetaling?
Alderspensionist
Umiddelbart får det ingen betydning for din pensionsudbetaling, hvis du er alderspensioneret gennem Lægernes Pensionskasse. Her er der er ingen øvre grænse for, hvor meget man må tjene.
Invalidepensionist
Er du på invalidepension gennem Lægernes Pensionskasse, bør du rette henvendelse til Pensionskassen på tlf. 33 12 21 41, hvis du er i tvivl om, hvorvidt et vikarjob kan påvirke din pensionsudbetaling.
Afhængig af indtægt kan der være nedskrivning i grundbeløbet for folkepensionen: Se mere på www.borger.dk
Hvad betyder det for dit kontingent til Lægeforeningen:
Man kan have indtægt svarende til gældende dagpengegrænse, før man igen skal betale fuldt kontingent til Lægeforeningen.
Dagpengesatsen for 2009 er 190.000. kr.
Tjener man mindre end dette, står man stadig som ikke-erhvervsaktiv medlem af Lægeforeningen og betaler fortsat nedsat kontingent.