« læger.dk
Web-tv  |   Kontakt  |   Presse  |   Abonnér  |   BMJ Learning  |   Links  |   Hjælp   english version
Ugeskrift for Læger

Avanceret søgning »
Abonner på Ugeskriftets Nyhedsbrev
Læger og habilitet
Ugeskriftet og Psykiatrien
Hvad laver lægen
Rejsebreve


Ugeskr Læger 2012;174(7):390
Halvt så mange fedmeopereres efter stramning
Kort nyt
Klaus Larsen, kll@dadl.dk

Strammere regler har gjort det sværere at få en fedmeoperation, og det har betydet, at antallet af operationer er halveret i løbet af 2011, skriver Dagens Medicin.

Efter at antallet af fedmeoperationer i nogle år var steget kraftigt, slog Danske Regioner og regeringen bremserne i, da de fra nytår 2011 bestemte, at der skulle ske "en skarpere styring og prioritering" på området. Det betød, at patienterne skulle være ældre og mere overvægtige for at komme i betragtning til en operation på det offentliges regning.

Patienterne skulle nu være mindst 25 år i stedet for 18 år, og BMI-grænsen blev hævet fra 40 til 50 - med uundtagelse af patienter, der havde følgesygdomme pga. fedme.

Tal fra Dansk Fedmekirurgiregister viser, at de skrappere visitationsregler har reduceret antallet af operationer fra 4.383 i 2010 til blot 2.374 i 2011. Det er et fald på 46 pct.

Det er privathospitalerne Mølholm og Hamlet, der står for over halvdelen af fedmeoperationerne.


UGESKRIFT FOR LÆGER
Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet.
Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde.
Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde.

Ugeskrift for Læger    |    Kristianiagade 12    |    DK-2100 København Ø    |    Telefon:3544 8500    |    E-mail: ufl@dadl.dk   |   Ris & ros Ris & ros