« læger.dk
Web-tv  |   Kontakt  |   Presse  |   Abonnér  |   BMJ Learning  |   Links  |   Hjælp   english version
Ugeskrift for Læger

Avanceret søgning »
Abonner på Ugeskriftets Nyhedsbrev
Læger og habilitet
Ugeskriftet og Psykiatrien
Hvad laver lægen
Rejsebreve


Ugeskr Læger 2012;174(4):217
Klinisk ernæring 5. udg.
BOGANMELDELSE
Overlæge Lisbet Ambrosius Christensen E-mail: lisbchte@rm.dk Interessekonflikter: ingen


REDAKTØRER:

Hessov I, Jeppesen PB.

FORLAG: København: Munksgaard Danmark, 2011

SIDER: 368

Pris: 428 KR.

ISBN:

978-87-628-0984-0

Efter otte år er 5. udgave af Klinisk ernæring udkommet. For at sikre generationsskiftet er den mangeårige redaktør Ib Hessov blevet suppleret med Palle Bekker Jeppesen, ligesom kapitlerne generelt har fået flere medforfattere. Forfatterlisten afspejler den tværfaglige indsats, ligesom også internationale ernæringseksperter har ydet bidrag.

Bogen første tredjedel omhandler generel introduktion til basalfysiologiske, inklusive immunologiske, reaktioner på faste, traume og sygdom. Herefter følger afsnit, som indeholder metoder til vurdering af ernæringstilstand, samt illustrative eksempler fra den daglige praksis. Sikring af næringsindtagelse, risikofaktorer for underernæring samt de forskellige ernæringstyper er beskrevet i en overskuelig og klinisk relevant form. Afsnittet om sondemad er dog ikke helt på højde med det opdaterede faglige niveau i de øvrige afsnit. Såvel afsnittet om ernæring af den kritisk syge som om ernæring og aldring er udbygget. De ernæringsmæssige problemstillinger og specielle forholdsregler, man bør være opmærksom på, gennemgås ved kirurgiske indgreb. De vigtigste kliniske manifestationer ved de hyppigste kroniske medicinske sygdomme beskrives kort og ledsages af med praktiske kliniske ernæringsmæssige anbefalinger baseret på den foreliggende videnskabelige evidens.

Der er tilføjet et velskrevet kapitel om ernæring til patienter med knogleskørhed eller forstyrrelser i kalkstofskiftet, ligesom ernæringsproblemer ved gastrisk bypass er beskrevet.

Korrekturen skæmmer desværre bogen adskillige steder med mangel på konsistent stavemåde, ligesom flere af kapitlernes forfattere ikke figurerer i forfatteroversigten. Dette står i kontrast til den store omhu, som præger indholdet i kapitlerne.

Bogen er skrevet i et flydende og let forståeligt sprog; det er glædeligt, at der findes en dansksproget bog i klinisk ernæring, som kan anvendes som håndbog af alle personalegrupper i sundhedssektoren. Den bør forefindes på enhver hospitalsafdeling.


UGESKRIFT FOR LÆGER
Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet.
Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde.
Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde.

Ugeskrift for Læger    |    Kristianiagade 12    |    DK-2100 København Ø    |    Telefon:3544 8500    |    E-mail: ufl@dadl.dk   |   Ris & ros Ris & ros