Hvordan informerer en læge en ung mand om, at yderligere behandling ikke kan helbrede hans sygdom? Hvor alvorlige bivirkninger er acceptable for patienter, der er i eksperimentel behandling? Hvordan håndterer en sygeplejerske, at en patient frabeder sig at blive plejet af ham – kun på grund af hans køn? Kan en læge lægge pres på en patient, som fravælger en effektiv og velafprøvet behandling for en livstruende sygdom?
Læger og sygeplejersker står hver dag i valgsituationer, som ikke alene er sundhedsfaglige, men i høj grad også etiske. Stadig flere og mere avancerede behandlinger giver nye muligheder, men også flere valg. Samtidig agerer sundhedsprofessionelle i et moderne samfund, hvor patienter og pårørende har en forventning om at blive inddraget i sundhedsfaglige beslutninger. Kompleksiteten bliver ikke mindre af, at patienterne også kan frabede sig information.

Hvordan man som sundhedsprofessionel håndterer hverdagens vanskelige dilemmaer, har indtil nu været et problem, som den enkelte ofte selv har tumlet med. Der er naturligvis love, som skal overholdes, men der er mange situationer, hvor der ikke findes standardløsninger, og hvor man som læge eller sygeplejerske kan opleve, at forskellige principper kolliderer. Det kan f.eks. være hensynet til patientens selvbestemmelse og ønsket om at give den bedste behandling. Her kan læger, sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle ofte opleve et behov for at kunne lægge bekymringer og overvejelser frem og få råd og støtte.

I Norge har man mange års erfaring med kliniske komiteer. I USA er det et krav, at hospitaler har en klinisk etisk komite, hvis de skal akkrediteres efter Joint Commissions standarder. Herhjemme var Frederiksberg Hospital pioner med start i 2004, Aalborg Sygehus kom til i 2008, og flere er fulgt efter.

Allerede i 2006 forslog Lægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd, at hver region skulle iværksætte et forsøgsprojekt med klinisk etiske komiteer. Desværre var der ikke politisk vilje til at etablere ordningen dengang, men initiativet var ikke til at stoppe og har bidraget til oprettelsen af de lokale komiteer. Det er på baggrund af erfaringerne herfra, at Dansk Selskab for Klinisk Etik nu etableres på et stiftende møde den 7. juni.

Lægeforeningen håber, at medlemmerne vil tage godt imod det nye selskab. Som organisation er vi også klar til at melde os ind og arbejde for at styrke undervisning i og udvikling af klinisk etik i sundhedsvæsenet. Helt konkret vil vi også presse på for, at alle hospitaler får etableret klinikker for klinisk etik.

Patienter og pårørende skal kunne være trygge ved de beslutninger, som træffes i tusindtal i sundhedsvæsenet hver eneste dag. Her vejer sundhedsfaglig dygtighed tungt, men den kan ikke stå alene. Det er afgørende, at patienterne også har tillid til sundhedsprofessionelles evne til at håndtere etisk vanskelige situationer. Dansk Selskab for Klinisk Etik er en tiltrængt nyskabelse, som forhåbentlig vil bidrage til, at klinisk etik bevæger fra at være noget, vi taler om, til i højere grad at præge den måde, vi som sundhedspersoner handler i mødet med patienten, den pårørende og vore kolleger.