Læger ønsker klare linjer i samarbejdet med industrien, og de finder det helt i orden at skulle deklarere deres samarbejde med virksomhederne.

Den holdning går som en rød tråd igennem den undersøgelse, som Lægeforeningen netop har foretaget forud for sit repræsentantskabsmøde.

Læger kan f.eks. ikke se logikken i, at lægers samarbejde med lægemiddelindustrien og med medikoindustrien ikke reguleres efter samme regler. Mens der stilles krav til det faglige indhold i arrangementer, som betales af medicinalfirmaer, stilles der ingen krav til samarbejdet med medikovirksomheder.

I dag udgives det mest brugte oplagsværk for læger - promedicin.dk - af industrien. Undersøgelsen viser, at et stort flertal af lægerne mener, at information om lægemidler skal udgives og finansieres af en offentlig myndighed.

Men besvarelserne viser også, at læger har en grænse for, hvor stor indsigt andre skal have i den enkeltes private økonomi. Organisationer og politikere har i den seneste tid givet udtryk for, at der skal være offentlig indsigt i, hvad læger får i honorar fra de firmaer, som de samarbejder med. Gennemføres det, er læger den eneste faggruppe i Danmark, som er underlagt så vidtgående regler, og kun en femtedel af lægerne i undersøgelsen bakker op om den ordning.

Det er et af de spørgsmål, som i disse måneder behandles i et ekspertudvalg under Sundhedsministeriet. Svaret bør vække til eftertanke både der og hos sundhedspolitikerne. Gennemføres den model, er der en reel risiko for, at eksperter fravælger et værdifuldt samarbejde med industrien - f.eks. fordi de frygter at skulle forsvare et beskedent honorar for et foredrag på en avisforside. Lægeforeningen vil arbejde på at finde en model, som både sikrer større åbenhed, beskytter enkeltpersoner og sikrer samarbejdet. Det er også afgørende, at der skelnes mellem, hvornår eventuelle pengebeløb går til lægen, og hvornår pengene går til en forskningskonto på sygehuset.

Vi vil desuden gå aktivt ind i bestræbelserne på at finde en model, der sikrer, at læger, der rådgiver myndigheder, ikke kan have interessekonflikter, der sår tvivl om rådgivningen. Undersøgelsen viser, at læger anerkender, at de påvirkes af industrien. Derfor er der behov for, at vi læger får langt bedre vejledning om, hvad der kan accepteres, og hvad der ikke kan.

Lægeforeningen foreslår, at vi henter inspiration hos både verdenssundhedsorganisationen (WHO) og det britiske National Institute of Clinical Excellence (NICE), som har meget præcise regler for, hvornår der foreligger interessekonflikter, og hvordan de skal håndteres. Det kan f.eks. betyde, at formanden for et rådgivende udvalg ikke kan modtage aflønning fra firmaer, der kan have en interesse i rådgivningen.

Jeg vil gerne takke de 600 medlemmer, der har bidraget til undersøgelsen. Den er lærerig, og det er opløftende med så stor opbakning til den linje, som Lægeforeningen har ført på dette vanskelige område.