« læger.dk
Web-tv  |   Kontakt  |   Presse  |   Abonnér  |   BMJ Learning  |   Links  |   Hjælp   english version
Ugeskrift for Læger

Avanceret søgning »
Abonner på Ugeskriftets Nyhedsbrev
Læger og habilitet
Ugeskriftet og Psykiatrien
Hvad laver lægen
Rejsebreve


Ugeskr Læger 2012;174(17):1126
Nu ruller statens penge til nye sygehuse
Kort nyt
Anne Steenberger, as@dadl.dk

Region Midtjylland har som den første region fået udbetalt penge fra den statslige pulje, der er reserveret til nyt sygehusbyggeri, også kaldet Kvalitetsfonden. Fonden blev oprettet i 2007 og råder over 25 milliarder kroner.

Beløbet, der udbetalt til Region Midtjylland er på 354 millioner kroner og skal bruges på Det Ny Universitetshospital (DNU i Århus.

Samlet koster byggeriet i Århus 6,35 milliarder kroner, heraf betaler staten, altså Kvalitetsfonden, de 60 procent, mens regionen selv finansierer de resterende 40 procent. Sådan er det for alle de sygehusbyggerier, som Kvalitetsfonden støtter. Det gælder også for alle, at de statslige penge vil falde kvartalsvist i små portioner, der er afmålt i forhold til tidsplanen for byggeriet.

Sundhedsministeriet, der administrerer fonden, holder godt på pengene og giver dem først ud, når regionerne har ansøgt om penge med detaljerede tegninger og en tidsplan for byggeriets faser.

Nu har Sundhedsministeriet vurderet, at DNU lever op til kravene. "Projektets økonomiske forudsætninger er realistiske og robuste," skriver ministeriet i forbindelse med accepten.

"Pengene er sat af, så de passer med tidsplanen til byggeriet står fuldt færdigt. Kommer der uforudsete udgifter, skal vi finde dem et andet sted," siger Per Grønbech, der er regionens økonomichef.

Byggeriet af de første 32.000 m2 går i gang til oktober i år.

Også på Regionshospitalet i Viborg skal der bygges til og om, bl.a. med en ny fælles akutmodtagelse med støtte fra Kvalitetsfonden. Her er der også netop kommet et "ja" til at projektet og pengene er på vej. Gødstrup Sygehus - det helt nye store hospital i Vestjylland - har ikke fået tilsagn om endelig bevilling. Men ifølge Per Grønbech er pengene bevilget og han forventer, at det sker i løbet af de næste måneder.

Ingen af de øvrige fire regioner har fået penge fra staten - og langt fra alle byggerier er der endnu ansøgt om penge til, oplyser Sundhedsministeriet.


UGESKRIFT FOR LÆGER
Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet.
Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde.
Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde.

Ugeskrift for Læger    |    Kristianiagade 12    |    DK-2100 København Ø    |    Telefon:3544 8500    |    E-mail: ufl@dadl.dk   |   Ris & ros Ris & ros