« læger.dk
Web-tv  |   Kontakt  |   Presse  |   Abonnér  |   BMJ Learning  |   Links  |   Hjælp   english version
Ugeskrift for Læger

Avanceret søgning »
Abonner på Ugeskriftets Nyhedsbrev
Læger og habilitet
Ugeskriftet og Psykiatrien
Hvad laver lægen
Rejsebreve


Ugeskr Læger 2012;174(15):990
Skattesmæk truer læger
Kort nyt
Journalist Christian Andersen, chr.cph@gmail.com

Fra 2004 til 2009 var skattemyndighederne i Norge og Danmark uenige om, hvem der skulle indkræve skat af danske lægers indkomst som vikarer i Norge.

Konsekvensen var, at der ikke blev opkrævet skat.

Men efter en afgørelse i Landsskatteretten i 2009 har SKAT fået blod på tanden.

Afgørelsen fra Landsskatteretten slår fast, at Danmark kan anvende den såkaldte subsidiære beskatningsret i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Med andre ord betyder det, at den del af lægernes indkomst, som i flere år hverken blev beskattet i Norge eller Danmark, kan beskattes i Danmark.

SKAT begyndte for alvor sidste år at henvende sig direkte til de pågældende læger for at kræve skat af indkomsten i Norge, og jagten på den manglende skattebetaling er kun blevet intensiveret i år.

I SKATS`s Indsats- og Inddrivelsesplan 2012 er der således et selvstændigt kapitel om de danske lægevikarer i Norge.

Nervøse læger

I Yngre Lægers sekretariat mærker de tydeligt nervøsiteten hos medlemmer, som har været vikarer i Norge.

En kort historie på Yngre Lægers hjemmeside om skattesagen tirsdag den 27. marts udløste en række henvendelser.

»Jeg vurderer, at omkring ti medlemmer har kontaktet os i løbet af de seneste fire dage efter historien på hjemmesiden. Der er alvorlige sager imellem. Flere læger, som jeg talte med, risikerer at skulle betale mere end 200.000 kroner tilbage i skat. Der findes desværre ikke et tal på, hvor mange læger, der risikerer at skulle betale penge tilbage i skat,« oplyser Sven-Erik Tensing, jurist i Yngre Læger.

Sagen om den manglende skattebetaling er imidlertid ikke 100 procent klar.

Sag på vej

Skattemyndighederne i både Norge og Danmark har været klar over hullet i skattelovgivningen, men har i flere år ladet stå til.

Det store spørgsmål er derfor, om SKAT kan kræve skat af lægernes indkomster i Norge før 2009, eller om lægerne var i god tro og derfor kan beholde pengene.

En principiel sag er på vej til behandling i Østre Landsret.


UGESKRIFT FOR LÆGER
Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet.
Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde.
Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde.

Ugeskrift for Læger    |    Kristianiagade 12    |    DK-2100 København Ø    |    Telefon:3544 8500    |    E-mail: ufl@dadl.dk   |   Ris & ros Ris & ros