Forhøjet blodtryk er en væsentlig risikofaktor for udvikling af cerebral apopleksi og iskæmisk hjertesygdom, og i befolkningsundersøgelser har man estimeret, at mere end 1 mio. danskere lider af hypertension [1]. De fleste patienter med essentiel hypertension (EH) kan behandles med livsstilsændringer i kombination med et eller to antihypertensive præparater, men en mindre del af patienterne lider af behandlingsresistent EH, dvs. et systolisk blodtryk over 140 mmHg på trods af behandling med mindst tre medikamenter.

Det sympatiske nervesystem (SNS) spiller en vigtig rolle for den fysiologiske regulering af blodtrykket. Også nyrerne forsynes med nerver fra SNS, hvor højere aktivitet bl.a. medfører øget natriumreabsorption og reninsekretion (Figur 1 ). Imidlertid er der også en afferent nerveaktivitet fra nyrerne til centralnervesystemet. En kronisk høj aktivitet i de afferente renale nervetråde kan være årsag til den relativt øgede sympatikusaktivitet, som kan påvises hos nogle patienter med EH eller kronisk nyresygdom. En afbrydelse af nerveaktiviteten mellem SNS og nyrerne vil således både reducere den efferente nerveaktivitet til nyrerne og den afferente trafik og dermed aktiviteten i SNS. Sidstnævnte vil atter medføre en mindre aktivitet af de sympatiske nerver til andre organer i kroppen såsom hjerte og blodkar (Figur 1). De sympatiske nervetråde, der løber til og fra nyrerne, ligger i nyrearteriens væg og kan delvis destrueres gennem en kateterbaseret ablation med punktvis kortvarig opvarmning af karvæggen. I praksis foretages proceduren med et specialdesignet kateter, som via femoralarterien føres ud i begge nyrearterier [2].

Den første randomiserede undersøgelse af renal denervering hos 100 patienter med behandlingsresistent EH viste et stort fald i konsultationsblodtrykket, som over en periode på seks måneder blev reduceret med 32 mmHg systolisk og 12 mmHg diastolisk trods stort set uændret medicinsk antihypertensiv behandling [3]. Indgrebet synes ikke at forårsage skader i nyrearterierne eller påvirke nyrefunktionen [2, 3]. I Danmark er de første ca. 20 patienter med behandlingsresistent svær EH blevet behandlet med renal denervering i 2011 på Aarhus Universitetshospital, Rigshospitalet og Odense Universitetshospital. Det er vigtigt at erindre, at metoden kun er afprøvet hos patienter med langvarig, svær blodtryksforhøjelse trods behandling med 4-5 antihypertensive medikamenter, og at effekten på døgnblodtrykket er mangelfuldt belyst [3]. Desuden er behandlingen indtil videre kun udført hos patienter uden væsentlig hjertesygdom, med velbevaret nyrefunktion og anatomisk normale nyrearterier.

Dansk Hypertensionsselskab finder det vigtigt, at renal denervering ikke implementeres kritikløst, men søges udført i protokolleret regi med henblik på at afdække det fremtidige behov og definere, hvilke blodtrykspatienter der har potentielt gavn af behandlingen.