Danske Regioner og Lægeforeningen er enige om i hvert fald én ting.

Danske basislæger skal uanset forløb i den kliniske basisuddannelse have lige muligheder for ansættelse i en introduktionsstilling.

Sundhedsstyrelsen dokumenterede i en aftageranalyse i sidste måned, at 75 procent af de uddannelsesansvarlige læger, ledende overlæger og tutorlæger i "nogen", "høj" eller "meget høj grad" lægger vægt på, at introduktionslæger inden ansættelse har erfaring med specialet.

Det giver en "skævvridning af disse lægers fremtidsmuligheder. Det ønsker vi at få ændret," sagde formand for Lægeforeningens udvalg for uddannelse og forskning Lars Rieber i seneste udgave af Ugeskrift for Læger.

Derfor foreslår Lægeforeningen en "ensretning" af basisuddannelsen, der sikrer, at alle KBU-læger får et halvt års funktion i en akutafdeling samt et halvt år i almen praksis.

Lægeforeningen vil dermed styrke almen praksis' rolle i uddannelsen af basislæger, da det i dag kun er otte ud af ti KBU-læger, der får ophold i almen praksis.

Men ifølge et internt notat fra Danske Regioner - der endnu ikke er politisk drøftet og vedtaget - som Ugeskriftet.dk er i besiddelse af, kalder regionerne modellen for "ikke hensigtsmæssig".

Regionerne foreslår derimod at fjerne bindingen, der sikrer basislæger til almen praksis:

"Almen praksis og de akutte sygehusfunktioner har et betydeligt uddannelsespotentiale og bør indgå i mange KBU forløb. Men det ses uden tvivl som en stor fordel, at der er fleksibilitet i mulighederne for sammensætning af forløb og dermed mulighederne for at præsentere gruppen af unge læger for en bredere palet af sundhedsvæsenets områder," hedder det i notatet.

Ifølge Danske Regioner vil det have "rekrutteringsmæssige fordele" og give muligheder til de læger, der gerne tidligt i uddannelsen vil afprøve en specialisering, hvis alle binder i KBU fjernes.

For Danske Regioner er det - ifølge det interne notat - helt centralt, at der sikres en "fleksibilitet og (det) kan ikke begrunde yderligere bindinger på regionernes muligheder for at variere sammensætningen af KBU forløb."

En øget fleksibilitet vil ifølge regionerne gøre, at sammensætningen kan tilpasses udviklingen i behovet for speciallæger, samt at KBU-læger vil blive præsenteret for en bredere vifte af specialer og uddannelsessteder.

"Det bør derfor være regionernes opgave at sammensætte KBU forløbene - evt. i en dialog med Sundhedsstyrelsen - uden bindinger i form af kvoter," står der i notatet.

Derudover sætter regionerne spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er muligt for almen praksis og akutafdelingerne at sikre gode uddannelsesrammer, læringsmuligheder, supervision og tilstrækkelig kapacitet, hvis alle KBU-læger skal have ophold de to steder.

Danske Regioners interne notat er til forsat drøftelser i regionerne. Forventningen er, at en samlet plan på uddannelsesområdet kan politisk vedtages inden årsskiftet.

Den 5. oktober er der møde i Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse, hvor KBU-evalueringen og de forskellige aktørers bud på en ændret KBU drøftes.

Det er ministeriet, der i sidste ende egenhændigt afgør, om den kliniske basisuddannelse skal ændres. Efter indstilling fra rådet.