I Danmark har flere mediehistorier de seneste måneder, og senest massivt beskrevet i Berlingske, vist, at hospitaler og afdelinger spekulerer i DRG-systemet, da kvantitet udløser pengesække.

I England har myndighederne den 1. april indført en ny politik, der skal modvirke kassetænkning og fremme kvalitet i behandlingen.

Grundprincippet er, at sygehusene ikke længere får afregning for akutte genindlæggelser, der sker inden for en måned efter udskrivning fra en elektiv behandling. For alle andre genindlæggelser kan afregningsmodellen aftales lokalt.

Flere patientgrupper er dog undtaget den nye engelske lov, eksempelvis gravide og fødende, børn under fire år og kræftpatienter.

»En politik som den her adresserer nogle af de kritikpunkter, der er blevet fremsat mod den aktivitetsbaserede finansiering i Danmark,« siger ph.d.-stipendiat Søren Rud Kristensen fra Forskningsenheden for Sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet og KREVI, der under sit studieophold i England undersøger konsekvenserne af de nye regler.

Problemet med de nye regler er ifølge Søren Rud Kristensen, hvordan man sikrer sig, at det er de »rigtige genindlæggelser«, der ikke betales for. Med rigtige genindlæggelser tænker han på de situationer, hvor en mere grundig førstebehandling, den rette pleje og rette medicinering ved første indlæggelse ville have forhindret genindlæggelsen. Og ikke de situationer, hvor sygehuse er »uskyldige« i genindlæggelser eksempelvis på grund af patientens generelle helbredstilstand, sygdomshistorie eller den pleje, der er tilgængelig efter udskrivning.

Sygehusene kan stadig få betaling, hvis de kan påvise, at genindlæggelsen er fuldstændig urelateret til den oprindelige indlæggelse. Eksempelvis er genindlæggelser, der skyldes trafikuheld, undtaget, da sygehusene ikke kan holdes ansvarlige.

»Men hvad med eksempelvis faldulykker i hjemmet? Problemet med de nye regler er, at det er meget vanskeligt at definere, i hvilket omfang sygehusene har indflydelse på omfanget af genindlæggelser, og det er noget af det, vi er ved at undersøge nu,« siger Søren Rud Kristensen.

Forskerne ser også på en mulig uheldig konsekvens af den nye politik, nemlig om sygehuse vil forsøge at undgå at behandle patienter, hvor der er en høj risiko for genindlæggelser inden for 30 dage, når de ved, at de ikke vil få betaling.

»Hvis sygehusene kan forudsige genindlæggelsesrisiko før første indlæggelse, er det en reel risiko«, siger Søren Rud Kristensen.

Forskerens undersøgelse af de forventede konsekvenser af den nye engelske betalingspolitik foreligger efter sommerferien.