Der sad fem læger i en togkupe. De var på vej til staden for at holde regnskabsmøde om deres lægepraksis.

Samtalen sporedes ind på fremtiden for almen praksis.

»Hvad synes I om den nye PLO-overenskomsts mulighed for at ansætte almenmedicinere i lægepraksis?«

»Det bryder jeg mig ikke om! «

»Man kan godt forstå, at modparten har behov for nogle tiltag for at give lægedækning i yder-Danmark.«

»Det er ejerskabet i lægeklinikkerne, som sikrer stabilitet for patienterne i årtier fremover. Det bliver sat over styr, hvis ansatte læger kan skifte praksis, som det passer dem.«

»Men tror I ikke, at den ansatte læge får blod på tanden, når han efterhånden får indsigt i vores gode, selvstændige arbejdsform? Og derfor ad åre vælger at købe sig ind og få medindflydelse?«

»Ansatte læger kan også være en fordel. Tænk, hvis et ydernummer i praksis står ledigt uden købere, og vi andre må knokle des mere? Så var det da rart at ansætte en læge til at dele byrden med. Og det er de faste læger, som bestemmer!«

Lægerne nåede frem til staden. Ved regnskabsmødet fik de revisorens bud på emnet:

»Pas på glidebanen!: Det starter i yderområderne for at dække behovet for lægehjælp. Så spreder det sig i den liberale ideologis navn til resten af landet. Almen praksis vil blive drevet af konsortier, hvor investorerne ser på indtjeningen og trækker sig ud ved utilstrækkeligt afkast. Bare se på privathospitalerne!«

Hvorfor vil vore dygtige unge kolleger ikke nedsætte sig i Nordjylland? Der er en pragtfuld natur, gode strande, billige huse, og ikke langt til Aalborg, hvor der både er caféer og teater.

I en oversigt over praksissøgende kolleger i Region Midtjylland er der blandt 20 et fåtal, nemlig tre, som vil nedsætte sig på Djursland, en omkring Viborg, og resten ønsker arbejde inden for en radius af 60 km fra Aarhus.

Er det svært at låne penge til praksiskøb i Vestjylland? Er de unge bange for at sidde med for stor arbejdsbyrde? Er det ægtefællens job, som binder til Aarhus? Eller villaen og ungernes gode skole?

Har den nye generation af læger via blokstillinger vænnet sig til fastlagte forløb? Er springet ud i det selvstændige erhvervsliv faretruende stort? Lyder det som en træls opgave at skulle beskæftige sig med drift, økonomi og medarbejderansvar?

Mange speciallæger i almen medicin har job i det sekundære sundhedsvæsen.

Nu kradser krisen også på sygehusene, hvor lægerne sidder og trykker sig. Hvem bliver fyret næste gang? Hvem bliver forflyttet eller fusioneret? Yngre læger kan ikke længere vælge og vrage.

En tanke: Måske er et køb af ledigt ydernummer i almen praksis et af øjeblikkets sikreste investeringer i et job også i fremtiden!

Forhåbentlig forbliver begrebet fastansat læge i almen praksis en midlertidig nødløsning.