« læger.dk
Web-tv  |   Kontakt  |   Presse  |   Abonnér  |   BMJ Learning  |   Links  |   Hjælp   english version
Ugeskrift for Læger

Avanceret søgning »
Abonner på Ugeskriftets Nyhedsbrev
Læger og habilitet
Ugeskriftet og Psykiatrien
Hvad laver lægen
Rejsebreve


Ugeskr Læger 2011;173(18):1242
Fem spørgsmål til Peter Saugmann-Jensen
afdelingslæge, Sundhedsstyrelsen, om danske mænds sædkvalitet
Kort nyt
Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk


En fremtrædende forsker beskyldte jer i sidste uge for at misinformere om danske mænds sædkvalitet i et notat?

Der er enighed om, at sædkvaliteten ikke har ændret sig i de 15 år, hvor den er fulgt. Derimod forskellige opfattelser af, om den sikkert »burde« være højere.

Hvad er normal sædkvalitet?

En mands sædkvalitet skal sammenholdes med det kliniske - jf. WHO. Når et par henvender sig på grund af infertilitet, er WHO's nye referenceværdier for sæd nyttige. Men en normal rask mand skal ikke indlevere sædprøve bare for »at høre om han er infertil«. Så enkel er kausaliteten ikke.

Sædtallet influerer på antal konceptionsforsøg. Nogle bliver hurtigere gravide end andre. Fokusering på sæd bør ikke overskygge, at fertilitet er multifaktorielt bestemt.

Hvordan står det egentlig til med sædkvaliteten?

I en lang årrække har sædkvaliteten ikke ændret sig. Nogle mener, sædkvaliteten var højere i gamle dage, men vi ved det faktisk ikke. Vi står fremover på fast grund.

Betyder det noget for jeres vurdering, at der i sidste uge kom tal om, at finske mænds sædkvalitet nu er faldet til dansk niveau?

Det er for tidligt at konkludere på sæd fra Turku-mænd undersøgt i 1998-2006. Men vi studerer artiklen, som er fra 2011.

I jeres notat lægger I nærmest afstand til forskere på feltet - bl.a. står der, at deres udsagn som regel ikke »er ensbetydende med videnskabelig endegyldighed«?

Det er ikke sigtet at lægge afstand. Videnskabelig endegyldighed ligger oftest for enden af en stenet og besværlig vej. For at komme målet nærmere, behøves netop forskningen.


UGESKRIFT FOR LÆGER
Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet.
Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde.
Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde.

Ugeskrift for Læger    |    Kristianiagade 12    |    DK-2100 København Ø    |    Telefon:3544 8500    |    E-mail: ufl@dadl.dk   |   Ris & ros Ris & ros