« læger.dk
Web-tv  |   Kontakt  |   Presse  |   Abonnér  |   BMJ Learning  |   Links  |   Hjælp   english version
Ugeskrift for Læger

Avanceret søgning »
Abonner på Ugeskriftets Nyhedsbrev
Ugeskriftet og Psykiatrien
Hvad laver lægen
Rejsebreve


Ugeskr Læger 2010;172(8):636
Månedens billede
Månedens billede


En fireårig dreng havde gennem to måneder været generet af øjenkløe og øjenrødme, og der var fund af insektlignende forandringer i øjenvipperne. Der var ingen kløe eller fund af tilsvarende forandringer på andre behårede områder. Ved en objektiv undersøgelse blev der fundet 1-2 mm store gulligbrune forandringer ved basis af øjenvipperne. Ved supplerende dermatoskopi og mikroskopi blev der påvist morpioner. De øvrige familiemedlemmer var alle asymptomatiske og blev systematisk gennemgået for fladlus uden tegn herpå.

Fladlus lever af blod i områder med spredt kraftigt hår såsom pubesregionen, brystet og armhulerne. Ligeledes i øjenvipper og øjenbryn specielt hos børn. Morpioner smitter typisk ved seksuel kontakt eller anden tæt kropskontakt. Smitte via nærkontakt med et inficeret håndklæde, sengetøj eller et toiletsæde kan forekomme. Der var hos barnet ingen mistanke om seksuelle overgreb eller kliniske og parakliniske tegn på andre veneriske sygdomme. Den mulige smitteoverførsel var via et toiletsæde på en campingplads. Barnet blev behandlet med forsigtig anvendelse af en tættekam og vaselinepåsmøring af øjenvipperne to gange dagligt i en uge. Undertøj og sengetøj blev skiftet.

1. reservelæge Carsten Sauer Mikkelsen,
Dermatovenerologisk Afdeling, Odense Universitetshospital
,

Månedens billede redigeres af: Tove Agner, Margrethe Herning, Jens Otto Lund, Margit Mantoni og Peter Skinhøj



UGESKRIFT FOR LÆGER
Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet.
Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde.
Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde.