1.8.1912-10.1.2010

Dansk intern medicin har mistet en foregangsmand. Professor, overlæge, dr.med. Kurt Iversen døde 97 år gammel.

Kurt blev læge i 1939, speciallæge i intern medicin i 1946, dr.med. i 1947 og overlæge på Sønderbro Hospital i 1957, hvor han på få uger etablerede en medicinsk sengeafdeling. I 1960 flyttede han til Sundby Hospital og i 1963 videre til Medicinsk Afdeling II på Kommunehospitalet i København, hvor han blev til pensioneringen i 1982.

Kurt spillede en afgørende rolle i planlægningen af Hvidovre Hospital, men afslog at forlade sit elskede Kommunehospital. Mange vil erindre hans dygtige ledelse af en pionerafdeling i kardiologi og hepatologi. Han var blandt de første, der etablerede et koronarafsnit, og kunne der påvise halvering af dødeligheden ved akut myokardieinfarkt. Han indførte rutinemæssig leverbiopsi og nye laboratorieteknikker i diagnostikken af patienter, hvor man havde mistanke om leversygdom. Han gik i tæt samarbejde med andre afdelinger både på hospitalet og andre steder om klinisk forskning. Han var en god underviser og inspirator for yngre læger. Ville de forske gav han dem uforbeholden støtte. Samtidig bevarede han overblikket over de store uløste spørgsmål i faget, og han insisterede på, at man skulle have en bred kompetence med det - fortsat gældende - argument, at patienterne sjældent fremtræder klinisk entydigt.

Kurt blev også engageret medlem af den videnskabsetiske komite. Hans ledelse var præget af både stor lydhørhed, naturlig myndighed og en afbalanceret dømmekraft. Hans diskrete evne til at lukke en diskussion, der kørte i ring, var næsten rituel ved hans symbolske cirkelbevægelse med højre hånd og et fast blik på den, der nu begyndte at gentage sig selv. At det var ham, der havde greb om tingene, glemte man heller ikke, når han startede drøftelser på tomandshånd ved at trække en til side med et fast greb om overarmen lige over albuen.

Som udtryk for Kurts position i faget fik han ansvaret for den døende Kong Frederik den IX i 1972. For sin indsats for faget blev han i 1980 hædret af Dansk Selskab for Intern Medicin med Hagedornprisen.

Efter pensioneringen fortsatte han i sin privatkonsultation og med rådgivning af forsikringsselskaber, og selv i dette arbejde hyrede han unge forskere, som derigennem kunne udvikle deres faglighed. Han boede hjemme de sidste år og fik stor støtte fra sine børn, og han fulgte med glæde og interesse tidligere kolleger. Kurt lever videre i vores minde som en meget fin kollega og god ven.