Der skal spares ca. 100 mio. kroner i Sygehusenheden Vest, der består af Herning, Holstebro, Ringkøbing, Tarm og Lemvig. Cheflæge Per Østergaard Jensen forventer dog ingen afskedigelser blandt lægerne - tværtimod skal der gennemføres en kampagne for at få ubesatte lægestillinger besat. Det er dog kun en del af de 50 ubesatte stillinger, der skal besættes, så besparelserne vil samlet set komme til at betyde en mere presset hverdag for lægerne.

»Vi har et selektivt ansættelsesstop, hvor vi fortsat forsøger at få flere speciallæger ansat i nøglestillinger. Men det kan vi kun, hvis der er et attraktivt, højt niveau med et godt arbejdsmiljø. Og det er netop kunsten at opretholde et højt fagligt niveau samtidig med, at vi skal gennemføre besparelser«.

Merproduktion og behandlingsgaranti har som andre steder presset økonomien i Vest. Desuden blev hospitalsenhedens store rokadeplan gennemført og akutafdelingen opbygget i 2009. Det har kostet, men nu håber hospitalsenheden så, at frugterne af ændringerne kan høstes.

Der skal blandt andet findes besparelser gennem bedre logistik og planlægning. Lægerne skal løbe hurtigere, og der vil også blive sat en bremse på overarbejde og merarbejde i form af ekstra produktion. Derudover skal læger slippe for nogle administrative opgaver, deltage mindre i møder og køre færre kilometer mellem de fem matrikler, fordi videokonferencer skal erstatte fysisk fremmøde. Hurtigere patientforløb og mere ambulant behandling skal ligeledes være med til at nedbringe udgifterne.

»Desværre vil vore patienter på nogle områder komme til at opleve et forringet serviceniveau, hvis vi skal beskytte og fastholde vore kerneydelser. Og det skal vi. Det faglige niveau skal holdes«, siger Per Østergaard Jensen.

Kurt Balle kurt@ps-presse.dk

»Nedlæg regionerne, de har slet, slet ikke styr på økonomien«. Det mantra har lydt gentagne gange i de senere uger, efter budgetoverskridelser på godt en milliard kroner er kommet frem. Men virkeligheden er en helt anden.

I Region Hovedstaden har ni hospitaler eksempelvis overskredet 2009-budgetterne med 291 millioner kroner. Mange penge - men i et budget på 21,8 milliarder kroner svarer det »kun« til en overskridelse på 1,3 procent.

»Det er en umådeligt præcis budgetlægning. Det er virkelig flot, for det er stort set umuligt at lægge så stort et budget og komme så tæt på. Det er svært at spå - især om fremtiden. Men det har de altså været gode til i hovedstaden«, siger partner i revisionsselskabet Deloitte, Jeppe Larsen.

Samlet set for alle landets regioner er budgetoverskridelsen på 1,4 procent.

Det positive syn på den økonomiske styring deles af sundhedsøkonom, professor Kjeld Møller Pedersen:

»Det er altså meget flot. Få virksomheder og organisationer har en styringssikkerhed på det niveau. Den utrolig megen omtale af regionernes budgetoverskridelser i øjeblikket er derfor snarere en politisk del af problemet end en økonomisk«, siger han.

Ifølge Kjeld Møller Pedersen er en væsentlig del af regionernes eksistensberettigelse at bevise, at de er bedre end alternativet og kan styre hospitalernes økonomi.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har ligefrem truet med statslige hospitaler, hvis ikke regionerne kan styre økonomien.

»Derfor ser vi nu bål og brand. Regionerne skal vise, at de handler ved budgetoverskridelser og dermed overholder aftalen med regeringen«, siger Kjeld Møller Pedersen.

Den opfattelse deler professor i offentlig økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh: »Regionerne er økonomisk klemt. Det er et faktum. Det sender de hermed et klart signal om til offentligheden«, siger han.

Havde sundhedsvæsenet været »Koncernen Dansk Sundhedsvæsen« ville overflødige folk fra én afdeling eller sygehus blot være overført dertil, hvor der mangler hænder. Men det decentrale sundhedsvæsen, hvor hvert hospital skal være budgetansvarligt, gør, at nogle hospitaler nu fyrer, når de har brugt for mange penge, mens andre mangler personale.

»I en privat virksomhed ville det her være småting. Men det beviser også, at de økonomiske styringsværktøjer er begrænsede, når man ikke længere kan bruge ventelister til at styre økonomien med«, siger Per Bukh.

Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

Klokken er 5 minutter i 12, og hvis regionen skal have et godt sygehusvæsen og undgå at havne i 2. division, er det nu. Sådan beskrev regionsrådsmedlem Jens Stenbæk (V) situationen, da omkring 500 borgere i sidste uge mødte op til borgermøde i Roskilde om Region Sjællands fremtidige sygehusvæsen.

Regionsrådet har sendt fire modeller i høring - hver med et hovedsygehus, der har specialiserede behandlinger og akutmodtagelse samt tre (i et enkelt tilfælde to) akutsygehuse og et eller to nærsygehuse.

Mødet i Roskilde var ikke fredeligt. Fakkeltog, underskriftsindsamling, »Bevar Roskilde Sygehus« og gardermusik vidnede om, at Roskildeborgerne frygter at miste deres sygehus. Selv om regionspolitikerne forsikrer om det modsatte, er mange Roskildeborgere overbevist om, at regionsrådet allerede har besluttet sig for den såkaldte Køgemodel.

»I rapporten fra Cowi, som regionsrådet har brugt som baggrund for modellerne, står der Køge Sygehus som hovedsygehus mellem hver linie. Det ligner bestilt arbejde«, konstaterede en borger. Ifølge Køgemodellen skal hovedsygehuset ligge i Køge, mens der skal være akutsygehus i Nykøbing Falster, Slagelse og Holbæk. Roskilde og Næstved får hver et nærsygehus.

Vælger man den model, vil borgere i Roskilde og omegn sive over til hovedstadsregionens sygehuse, hvilket de allerede i stor stil gør nu - takket være behandlingsgarantien. »Roskildeborgere ser mod øst, ikke mod syd«, lød det advarende.

Holder den, sidder regionspolitikerne i et dilemma - for en forudsætning for alle fire modeller er, at 95% af regionens borgere skal behandles inden for regionens grænser. Det skal der til for at kunne oprette kvaliteten, øvelsegørmester-princippet sikre at læger og sygeplejersker vil arbejde der osv. I dag forsvinder omkring 15% af patienterne over regionsgrænsen.

I denne uge er der borgermøde i Næstved. Allerede 16. marts træffer regionsrådet den endelige beslutning.

Anne Steenberger, as@dadl.dk

Den britiske læge og klimaaktivist Hugh Montgomery opfordrer danske læger til at engagere sig

»Klimaforandringer truer ikke blot den enkeltes helbred, men også vores overlevelse som mennesker«. Så stærk var advarslen fra den britiske læge og biolog Hugh Montgomery på et møde i Ugeskriftets videnskabelige panel i sidste uge. Men trods de dystre udsigter er det svært at sælge klimasagen, både til kollegaer og til vælgerne: »Klimaforandringer er en tabersag«, sagde Montgomery og hentydede til det kommende britiske parlamentsvalg, hvor økonomisk krise og arbejdsløshed vil være på øverst dagsordenen.

Montgomery støttede sig til den efterhånden meget omfattende og veldokumenterede forskning i klimaforandringer og fremlagde håndgribelige beviser for den stigende forekomst af CO2 og de stigende temperaturer. Konsekvenserne for sygdom og sundhed er slående: Flere mennesker dør af hedeslag, flere får astma og lungelidelser, flere inficeres af fødevarer f.eks. af salmonella, og tropiske sygdomme vil sprede sig til andre egne. Som om det ikke er nok, vil verden komme til at opleve fødevaremangel og vandmangel, og folk vil søge væk fra de berørte områder:

»Vi vil se folkevandringer af bibelske dimensioner«, siger Montgomery. »Vi ser det f.eks. i Bangladesh, som mærker følgerne af, at gletschere i Himalaya er ved at smelte. Mange forsøger derfor at flygte til Indien. Der vil komme krige om resurser, økonomien vil kollapse og hele økosystemer vil bryde sammen«.

Hugh Montgomery er pessimist - og så alligevel ikke: »Vi som læger må påtage os et særligt ansvar«, siger han og tilføjer: »Vi ser som læger konsekvenserne af klimaforandringerne, folk har tillid til os, derfor er læger i en særlig position, og den skal vi bruge«.

Hugh Montgomery er til daglig leder af Institute for Human Health and Performance ved University College i London og er selv aktiv i det britiske Climate and Health Council, hvor en række britiske læger arbejder sammen for at påvise og oplyse om konsekvenserne og for at få sundhedssektoren til at nedbringe sit udslip af CO2.

Læs nærmere på www.climateandhealth.org.

Torben Kitaj tki@dadl.dk

Sundhedsøkonom: Medicinsk forskning giver pænt økonomisk afkast - som tilmed kan måles

»Jeg ville ønske, at jeg var blevet medicinsk forsker. For så havde min nytteværdi været større. Investeringen i mig var kommet tilbage 40 procent hvert år«.

Sådan satte sundhedsøkonomen, professor Jes Søgaard, sit lys under en skæppe, da han på årsmødet i Dansk Medicinsk Selskab svarede på, om medicinsk forskning kan betale sig for samfundet.

Med eksempler fra investeringer i hhv. kardiovaskulær og psykiatrisk forskning i Storbritannien gennem 17 år viste han, at det samfundsøkonomiske afkast af medicinsk forskning alene i sundhedsbenefits ligger på 5-10 pct., mens de indirekte effekter på samfundets økonomiske vækst - vidensgenerering, idé- og produktudvikling, nye virksomheder, arbejdspladser osv. - er på hele 30 pct. af det investerede, hvert år.

Sundhedsbenefits lader sig beregne efter en metode, som ifølge Jes Søgaard er relativt enkel og sikker:

»I dag er alle nye procedurer beskrevet i guidelines«, forklarer han. »De britiske forskere har gennemgået alle guidelines inden for de kardiovaskulære og psykiatriske specialer, og hvilke henvisninger de har til forskning. Undersøgelserne viste, at 17 pct. af nye behandlingsmetoder i 1985-2005 kan tilskrives britisk forskning i 1975-1992. Resten skyldes enten ældre forskning eller forskning, som er foregået i andre lande«.

Tallene kan dog næppe overføres direkte til danske forhold. »Vi er et meget mindre land, så det bliver usikkert at bestemme tilskrivelsesandelen«, siger Jes Søgaard og gætter på, at andelen af dansk forskning, som der henvises til i guidelines, ville ligge mellem 2-5 pct.

Det bør dog ikke få os til at opgive selvstændig dansk forskning, understreger han:

»For det første tyder meget på, at hvis man ikke selv bidrager til forskningen, er man heller ikke særlig god til at implementere andres forskningsresultater. Og hvis man ikke forsker, bliver man jo heller ikke en del af det større kredsløb, der udveksler forskningserfaringer«.

Klaus Larsen kll@dadl.dk

Sundhedsmyndighederne er blevet kritiseret for at have indkøbt for meget Tamiflu og H1N1-vaccine. Dit Institut ved jo noget om fornuftig brug af medicin - har kritikerne ret?

Nej. Kritikken af effekten af Tamiflu i forbindelse med et Cochrane-review kan ikke bruges til at kritisere etablering af et beredskabslager. Hvad angår H1N1-vaccinen, synes jeg, strategien i Danmark med at tilbyde vaccination til udvalgte grupper har vist sig at være helt rigtig - også samfundsøkonomisk. Et overskud er uundgåeligt, hvis man vil være sikker på at have tilstrækkelig vaccine. Det modsatte havde været meget kritisabelt.

Men producenten har jo taget en masse vaccine tilbage?

Det er kun fint, at det har været muligt. Det mener jeg ikke kan bruges som kritik.

Hvordan kalkulerer man egentlig et medicinbehov, når man ikke har nogen erfaring med sygdomsforløbet?

Det vil altid være et skøn - om end et kvalificeret skøn baseret på antallet af personer, som kan forventes at skulle behandles.

Bør den slags store indkøb foretages anderledes fremover?

Nej, indkøb til beredskab må fortsat bygge på en faglig vurdering af, hvor sandynligt det er, at der sker en akut ændring i befolkningens sundhedstilstand.

Hvad skal der nu ske med resterne af Tamiflu og vaccine?

Tamiflu er holdbart nogle år endnu, så det skal bare ligge og vente på, at vi får en ny influenzaepidemi. Vedrørende vaccinen vil jeg tro, at en del - hætteglasset med adjuvans - måske kan genanvendes til en ny vaccine. Men selve den del, som indeholder antigenet, kan kun bruges mod denne sæsons H1N1 virus.

Bente Bundgaard, bentebundgaard@gmail.com

Den 5. oktober 2009 blev Mulighedserklæringen introduceret som lægeattest ved sygefravær samtidig med, at den hidtidige Lægeerklæring om uarbejdsdygtighed forsvandt. Mulighedserklæringens sigte er arbejdsfastholdelse. Der vil desuden være situationer, hvor arbejdsgiver har behov for lægeattest som dokumentation for, at medarbejderens konstaterede sygefravær er lovligt. I sådanne tilfælde anvendes friattest, altså attest udfærdiget på lægens brevpapir.

I den forløbne periode har der hersket usikkerhed blandt både læger og arbejdsgivere om den hensigtsmæssige brug af lægeattest ved sygefravær. Arbejdsmarkedsstyrelsen har nu informeret virksomhederne om reglerne, og Attestudvalget har udarbejdet to vejledninger til lægerne. Lægeattest ved sygefravær og Vejledning i brug af Mulighedserklæringen er nu placeret på Lægeforeningens hjemmeside under Lægefagligt Attester Mulighedserklæringen.

Attestudvalget