20.7.1921-30.6.2010

Forhenværende amtslæge Vagn Christensen døde den 30. juni 2010 efter kort tids sygdom, kort før han ville være fyldt 89 år.

Vagn var af fynsk bondeslægt og startede sin karriere ved landbruget, men opdagede snart, at såvel evner som lyst rakte til en akademisk karriere. Efter en præliminær- og studentereksamen blev han kandidat fra Københavns Universitet i 1950.

I det følgende tiår gennemførte han såvel en embedslægeuddannelse som en speciallægeuddannelse i pædiatri. I 1956 forsvarede han sin disputats »Boligforhold og børnesygelighed: en undersøgelse af hospitalsindlæggelser under forskellige boligforhold«. Disputatsen var inspireret af den lidt ældre kollega Svend Heinild og står som den ubestridt vægtigste socialmedicinske disputats i det 20. århundrede. Den fik betydelig indflydelse på de følgende års boligpolitik, herunder saneringen af Københavns brokvarterer.

Vagns lærebøger i socialmedicin er præget af indsigt og visdom og er højt skattede på talrige uddannelsesinstitutioner.

Hans fordomsfrie, pragmatiske og velargumenterede tilgang til ethvert problem gjorde ham til en værdsat rådgiver for såvel amt som kommuner. Han fik, noget utraditionelt, en fast plads som rådgiver, ikke blot i amtets sundheds- og socialudvalg, men også i kulturudvalg og ved amtsrådsmøder. Han udvirkede, at de mange faggrupper med deres ofte modstridende opfattelser og ønsker inden for sundhedssektoren blev konfronteret i politikernes påhør. På den måde var Vagn medvirkende til, at Ringkjøbing Amts sundhedsvæsen blev landets billigste og kvaliteten den højeste, målt som den forventede middellevetid for såvel mænd som kvinder i alle aldre.

På et møde engang i 1980'erne mellem amternes sundhedsudvalgsformænd skal der være faldet en bemærkning om, at »I, der kommer fra Ringkøbing, behøver ingen sundhedsplan. I har jo Vagn Christensen«.

I foråret 2010 fejrede Vagn og hans kone Sigge 60-året for deres samliv. De 40 af årene faldt på Kongshøjvej i Ringkøbing.

Med Vagns død har vi mistet en samtalepartner og inspirator af helt uvurderlig betydning. Og dansk socialmedicin har mistet sin nestor.

Æret være hans minde.