Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) er ved flere lejligheder i såvel Ugeskrift for Læger som i andre medier blevet taget til indtægt for at kritisere Region Hovedstadens beslutning om fortsat at anbefale infliximab som førstevalg til biologisk behandling af reumatoid artritis (RA). Dette er efter vores bedste overbevisning en overfortolkning. IRF har anmeldt [1] et studie af Hetland et al udgående fra DANBIO-databasen [2]. Vores konklusion er alene baseret på denne undersøgelses resultater vedrørende en række effekter og præparatoverlevelse. Studiet inddrager ingen sundhedsøkonomiske overvejelser, og IRF har derfor heller ikke inddraget prisaspekter i anmeldelsen. IRF er ofte blevet beskyldt for at betragte økonomispørgsmålet i for snævert et perspektiv, og i denne sag er vi enige i, at en sammenligning af rene lægemiddeludgifter ikke giver et retvisende billede.

IRF finder det derimod helt naturligt, at de regionale lægemiddelkomiteer i tillæg til vurdering af effekt og bivirkninger også må inddrage økonomiske overvejelser, når rekommandationer udarbejdes, og der skal prioriteres ud fra et stramt budget.

IRF er enig med Region Hovedstadens lægemiddelkomité [3] i, at en kontrolleret, randomiseret sammenligning af de tre præparater ville udgøre den bedst tænkelige dokumentation. Vi er dog af den overbevisning, at nærværende studie udgør den hidtil bedst mulige dokumentation, og mener fortsat, at undersøgelsens resultater bør indgå i en samlet vurdering af de tre TNF alfa-hæmmeres effekt.

1. Første direkte sammenligning af tre TNF-alfa hæmmere til reumatoid arthiritis. www.irf.dk/dk/anmeldelser/studieanmeldelser/direkte_sammenligning_tnf_alfa-haemmere.htm (2. marts 2010).
2. Hetland ML, Christensen IJ, Tarp U et al. Direct comparison of treatment responses, remission rates, and drug adherence in patients with rheumatoid arthritis treated with adalimumab, etanercept, or infliximab. Arthritis Rheum 2010; 62:22-32.
3. Christensen HR, Andersen SE, Hansen SW. Urimeligt og uvidenskabeligt angreb mod Region Hovedstaden. Ugeskr Læger 2010;172:1548.