Anne Steenberger, as@dadl.dk

Meget tyder på, at regionerne må stække deres planer om at renovere og tilbygge deres sygehuse. I morgen tirsdag er der frist for at sende ansøgninger ind om Kvalitetsfondens sidste ti milliarder kroner, som er øremærket fremtidens sygehuse. Sidste år - første fase - blev 15 milliarder kroner fordelt på 11 projekter. I anden fase - i år - skal der fordeles ti milliarder kroner. En rundringning til regionerne viser, at de samlet søger godt 26 milliarder på sygehusbyggeri.

»Nåja, i forhold til første fase, hvor der blev søgt for 80 mia. kr., der skal ses i forhold til de samlede 25 mia., så er der faktisk blevet droslet noget ned«, kommenterer professor i sundhedsøkonomi, Kjeld Møller Pedersen, der er medlem af ekspertpanelet, der skal vurdere ansøgningerne.

Støtter panelet især nybyggerier?

»Ekspertpanelet har ikke en politik om først og fremmest at støtte nybyggeri eller først og fremmest at støtte renovering af eksisterende sygehuse. Eksempelvis gav vi i 2009 en foreløbig erklæring om penge til Bispebjerg, hvor planen dengang var en kombination af nybyggeri og renovering. Støtten afhænger af projektet. Vi har også prækvalificeret Region Sjælland, som vil bygge til det eksisterende Køge Sygehus«.

Favoriserer I de såkaldte supersygehuse?

»Supersygehuse er et uheldigt udtryk, der ikke siger noget. Sagen er, at vi skaber et grundlag for en ny sygehusstruktur med 20 akutsygehuse, selv om det ikke er alle, der har fået«, siger Kjeld Møller Pedersen.

Ekspertudvalget mødes første gang i midten af juni for at drøfte de nye ansøgninger og skal have en indstilling klar til regeringen i oktober-november.

Region Nordjylland

Fik i fase 1: 3,2 milliarder til Aalborg Sygehus.

Søger i fase 2: yderligere 1,8 mia. til det nye Aalborg Sygehus.

Region Sjælland

Fik i fase 1: 300 mio til akutmodtagelse i Slagelse. 1.050 til psykiatri i Slagelse.

Søger i fase 2: 6,405 mia. til hovedsygehus i Køge. 1,173 mia. til Akutsygehus i Slagelse

496 mio. til akutsygehus i Nykøbing F. 550 mio. til akutsygehus i Holbæk.

Region Midt

Fik i fase 1: 6,35 mia. til det nye sygehusbyggeri i Århus, 1,15 mia. til regionshospitalet i Viborg.

Søger i fase 2: 4,135 mia. kr. til Det Nye Hospital i Gødstrup. 538 mio. kr. til Regionshospitalet i Randers. 776 mio kr. til Regionshospitalet i Horsens (skal begge omdannes til akuthospital.) Flytning af psykiatrien på Risskov til Det Nye Universitetshospital i Århus (1,125 mia.).

Region Syddanmark:

Fik i fase 1: 6,3 mia. til OUH og 900 mio. til Kolding Sygehus.

Søger i fase 2: 1,4 mia. til Aabenraa, der skal ombygges til akutsygehus.

Sydvestjysk Sygehus Esbjerg: renovering og nybygning m.m. 635 mio.

Ny psykiatrisk afdeling i Vejle: 649 mio.

Region Hovedstaden

Fik i fase 1: 1,85 mia. til Rigshospitalet, 2,25 mia. til Herlev Hospital, 1,45 mia. til Hvidovre Hospital og 550 mio. til Sct. Hans Hospital.

Søger i fase 2: 4,9 mia. til nyt Bispebjerg Hospital. 4,9 mia. til nyt Hillerød Hospital.

Regeringens og DF's genopretningspakke vil spare 250 mio. kr. ved at afskaffe gratis fertilitetsbehandling? Hvordan vil I tackle det?

Vi er ni offentlige fertilitetsklinikker med et samlet budget på ca. 100 mio. kroner. Så selv om man nedlagde alt, vil man aldrig nå de 250 mio. Tallet fortæller, hvor produktive vi er - ikke hvad det koster.

Får det konsekvenser for forskningen?

Forskningsmæssigt er vi i absolut verdensklasse, og al udenlandsk erfaring viser, at dét vil vi tabe. Når man begynder at beskære det offentlige tilbud, bliver det et rent kommercielt foretagende. Og 99 pct. af forskningen foregår på de offentlige klinikker.

Mange betaler jo gerne titusinder af kroner i forbindelse med adoption?

Men der er samtidig også et kæmpe offentligt tilskud til adoption. Er det mere rimeligt, at en provokeret abort eller normal fødsel er gratis?

Er det urimeligt at afskaffe gratisprincippet? Barnløshed er trods alt ingen sygdom?

Jo, det er, jævnfør WHO's klare definition. Det er ikke en knogle- eller en hjertesygdom, men en reproduktionssygdom. Man halter ikke, og det kan ikke ses, når du går på gaden - men barnløsheden skyldes jo en lang række tilstande, som jeg skal spare dig for at remse op.

Vil mange nu afstå fra at søge hjælp til befrugtning?

I Danmark kommer fire pct. af alle børn til verden efter offentlig IVF-behandling. Da Tyskland halverede det offentlige tilskud, halverede det behandlingerne. I Danmark kommer vi formentlig til at tabe et par tusind børn om året.

Klaus Larsen kll@dadl.dk

Patienten - en indvandrer - skulle gennemgå en mindre operation under fuld narkose. Der var ingen tolk, så på operationsgangen kunne man kun lige akkurat bekræfte hans identitet. Sprogvanskeligheder gjorde al anden kommunikation håbløs, og manden kunne f.eks. ikke svare på, om han var fastende. Det var han ikke, viste det sig. Da den bedøvede patient blev lagt i sideleje, løb der maveindhold ud af munden, og han fik også maveindhold i lungerne.

Eksemplet var et blandt flere i en temarapport, Sundhedsstyrelsen udsendte i 2007.

Flere og sværere skader

Når patient og læge ikke taler samme sprog, øges risikoen for utilsigtede hændelser betydeligt. Samtidig resulterer de utilsigtede hændelser hos de sprogligt svage oftere i alvorligere skader.

I 2006 registrerede Dansk Patientsikkerhedsdatabase 29 utilsigtede hændelser, som hang sammen med sprogproblemer. I flere af disse tilfælde skyldtes de utilsigtede hændelser, at der ikke blev anvendt professionel tolk.

Ifølge en amerikansk undersøgelse har patienter med manglende sprogkundskaber langt større risiko for at blive alvorligt skadede ved utilsigtede hændelser end patienter, der taler samme sprog som sundhedspersonalet.

Undersøgelsen omfattede seks amerikanske Joint Commission-akkrediterede hospitaler. Den viste, at 49,1 pct. af utilsigtede hændelser, der involverede patienter med dårlige engelskkundskaber, resulterede i fysisk tilskadekomst; det samme var kun tilfældet for 29,5 pct. af de utilsigtede hændelser, der ramte engelsktalende patienter. Af de utilsigtede hændelser, som resulterede i fysiske skader, var 46,8 pct. moderat til meget alvorlige hos de fremmedsprogede, mens det kun var tilfældet for 24,4 pct. af de engelsktalende tilskadekomne. Problemet var først og fremmest kommunikationsfejl.

Artiklen, som blev bragt i International Journal for Quality in Health Care (Vol. 19, Nr. 2, 2007), konkluderede, at det derfor »er vigtigt for patienter med sprogbarrierer at have adgang til kompetent sprogbetjening«.

I forhandlingerne om en økonomisk genopretningspakke blev regeringen og Dansk Folkeparti enige om at spare et ukendt antal mio. kroner ved at opkræve betaling for tolkebistand, herunder også i sundhedsvæsenet.

»Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at det vil få konsekvenser for patientsikkerheden, hvis man afskaffer gratis tolkning i sundhedsvæsenet«, siger samfundsmediciner og konsulent i Sundhedsstyrelsen Søren Klebak. Han var medforfatter på temarapporten om sprogbarrierer - og peger på såvel faren for personforveksling som risikoen for fejlbehandling, fejlmedicinering og problemer med at informere fremmedsprogede kronikere om, hvordan de skal leve med deres sygdom.

Mange fremmedsprogede vil formentlig medbringe venner eller familie med større eller mindre kendskab til dansk, fordi de ikke har råd til en professionel tolk.

»Og det vil være et problem, for selv med gode danskkundskaber vil de færreste forstå, hvad det er, de skal tolke«, siger Søren Klebak.

Annette Hagerup, annette@hagerup.info Det bliver sværere for læger med »dårlige papirer« at shoppe rundt mellem hospitalerne i de nordiske lande. En ny fællesnordisk aftale betyder, at sundhedsmyndighederne i Sverige og Norge automatisk får besked, hver gang Sundhedsstyrelsen i Danmark sætter en læge i gabestokken.

Tidligere udvekslede landene - med måneders mellemrum - kun lister over sundhedspersoner, som havde fået deres autorisation indskrænket eller helt frataget.

Fremover vil informationsudvekslingen også omfatte autoriserede sundhedspersoner, som er i skærpet tilsyn og har fået påbud om at ændre deres adfærd. Og afgørelsen vil med det samme gå videre til de andre lande.

Sundhedsstyrelsen får ikke automatisk at vide, når en læge fra et andet nordisk land tager arbejde i Danmark.

Det øger kravet til arbejdsgiverne, siger Anne Mette Dons, chef for Sundhedsstyrelsens afdeling for tilsyn. »Ansættelsesmyndighederne bør være særligt vågne, når de ansætter læger, der har turneret rundt i Norden. Hvis der er påfaldende mange ansættelser på CV'et, vil det altid være en god idé at undersøge ansøgerens baggrund og kvalifikationer nøjere. Der er desværre enkelte tilfælde, hvor sundhedspersoner er rejst fra tilsynssager i et nordisk land og har arbejdet videre i et andet land«, fortæller Anne Mette Dons.

Et sådant eksempel oplever man netop nu i Nordsverige på sygehuset i Hudiksvall. Her har en kvindelig, dansk læge arbejdet som kirurg på sygehusets ortopædiske afdeling, selv om hun har adskillige domme for fejlbehandlinger på norske sygehuse.

Landstinget i Gävleborg kræver nu, at der etableres et fælles åbent register, hvor sundhedsmyndighederne i Norden og EU kan søge oplysninger om de læger, de overvejer at ansætte.

En sådan konstruktion, vil ifølge Anne Mette Dons blive alt for bureaukratisk og vanskelig at vedligeholde. »Fremtiden ligger snarere i det personlige autorisationskort, som man i EU arbejder på at få indført. Kortet vil indeholde informationer om de lande, man har arbejdet i, og vil være en løbende ,medical standing`, der til enhver tid følger lægen.«

Kurt Balle Jensen, kurt@ps-presse.dk

De foreslåede besparelser i Region Midtjylland vil ramme urimeligt hårdt i den vestlige del af regionen og medvirke til en yderligere skævvridning af regionens hospitalsvæsen. Der vil blive taget mest fra dem, der i forvejen er hårdest presset, mener hovedmedudvalget ved Hospitalsenheden Vest

Baggrunden er, at Vest skal bidrage med mere end 30 procent af de samlede besparelser, selv om hospitalet kun udgør 20 procent af regionens samlede hospitalsvæsen. Vest har allerede været gennem store besparelser, der har kostet 400 stillinger på mindre end to år.

»Med dette udspil bidrager Vest med en forholdsvis større andel end de øvrige hospitaler, og vi er i forvejen presset på to fronter: Dels er der i vort optageområde 20 procent færre resurser til hospitalsbehandling pr. borger, end på regionens øvrige hospitaler. Dels har vi på grund af problemer med at rekruttere læger meget store udgifter til vores vikarkonto. De penge skal vi selv finde«, siger hospitalsdirektør for Hospitalsenheden Vest, Henning Vestergaard.

Silkeborg og Grenaa

I Silkeborg vil det gøre endog meget ondt, hvis fødested og gynækolog/obstetrik lukkes. Der er på gynækologisk opbygget en profil med elektive og subakutte forløb, som regionen har ønsket det, og i Silkeborg forstår man ikke, hvis det alligevel skal ende med en lukning.

»Vi har desuden udviklet et innovativt fødested, blandt andet med kendt jordemoder-ordningen, hvor der er to jordemødre tilknyttet den gravide, så parterne lærer hinanden godt at kende. Et andet eksempel er samarbejdet med kommunen om sårbare familier. Vi har i det hele taget gang i flere projekter som følge af regionens ønske om, hvilken rolle vi skal spille«, siger cheflæge Lisbeth Kallestrup, der på den baggrund håber, at afdelingen alligevel overlever.

I Grenaa vil sygehuset blive til sundhedshus med akutklinik, hvis forslaget vedtages. Men det skal være uden læge, og det giver anledning til bekymring:

»Vi har 16 senge i Grenaa, og hvis de nedlægges, foreslår vi oprettelse af otte sengepladser i Randers. Det kan vi leve med, selv om det for de pårørende vil betyde større afstande. Hvad vi har mere vanskeligt ved at forstå er, at man vil trække den lægelige del ud af akutfunktionen. Det vil betyde, at der vil være en del tilfælde som håndledsbrud, dybere sår osv., der alligevel ikke kan behandles i Grenaa, fordi der skal en læge ind over. Og så kan man sætte spørgsmålstegn ved, om det overhovedet kan betegnes som en akutfunktion«, siger cheflæge Morten Noreng, Regionshospitalet Randers og Grenaa.

I alt skal regionen spare 250 mio. kroner, heraf 80 mio. i strukturelle besparelser.

Fra håb til håbløst. Diabetesmedicinen Avandia skulle have været løsningen på mange diabetes 2-patienters problemer. I stedet er firmaet bag, GlaxoSmithKline, landet i endnu en sag om et firma, der ifølge kritikerne bevidst nedtoner og undertrykker ubehagelige data. GlaxoSmithKline afviser.

Nina Vinther Andersen nina@ninavinther.dk

Blodpropper i hjertet, vægtstigning, mavesmerter - og abnorm hårvækst. Det er blot nogle af de bivirkninger, danske patienter har mærket ved medicinerne Avandia og Avandamet, viser en ny opgørelse af medicinens bivirkninger, som Lægemiddelstyrelsen har foretaget for Ugeskrift for Læger. Nu opfordrer professor Allan Flyvbjerg fra Aarhus Universitet sine kolleger til at forbeholde medicinen til få patienter.

»Det er brandærgerligt, at der har vist sig at være så mange bivirkninger ved glitazonerne, som der er. Da de først kom på tegnebrættet for 10-15 år siden, så de rigtig lovende ud. Men tiden har desværre vist, at der er mange bivirkninger. Det er et præparat, der kunne have hjulpet mange diabetikere, men som nu på grund af bivirkningsprofilen kun kan bruges til de få«, siger Allan Flyvbjerg, som også er formand for Diabetesforeningen.

Indtægten halveret

I USA har Avandia og firmaet bag, GlaxoSmithKline (GSK), været udsat for heftig kritik. Tidligt viste bivirkningerne sig, men siden hen har diskussionen især handlet om, hvor store bivirkningerne var i forhold til de gavnlige effekter.

Især en metaanalyse fra 2007, der viste, at rosiglitazonerne øgede risikoen for blodpropper i hjertet med 43 procent, har været diskuteret. En peer-reviewer - der også var konsulent for GSK - lækkede undersøgelsen til GSK, hvis statistiker ifølge British Medical Journal konkluderede, at der - statistisk set - ikke var grund til at betvivle den. Det var resten af firmaet imidlertid ikke enig i og det blev heller ikke firmaets budskab udadtil.

Andre kritiske røster fulgte, men de amerikanske sundhedsmyndigheder, Food and Drug Administration, og de europæiske ditto besluttede at holde præparatet på markedet - dog iført flere advarsler. Den amerikanske kongres besluttede sig for at undersøge sagen, og ifølge den nyligt offentliggjorte rapport, kendte GSK til de mulige risici for hjerteanfald, konkluderer man i rapporten fra Senatets Finanskomite. I stedet forsøgte firmaet at nedtone resultaterne. GSK afviser på det kraftigste rapportens konklusioner og fastholder, at præparatet er sikkert at bruge.

Avandia var en af GSK's bedst sælgende præparater i 2006 og gav firmaet milliarder i indtægter. Måske som følge af de vurderinger, visse forskere og læger har givet medicinen.

I en metaanalyse af 200 artikler om rosiglitazoner og risikoen for myokardieinfarkt konkluderer forskerne, at forfatterne til de artikler, som endte med en favorabel vurdering af risikoen, var signifikant mere tilbøjelige til at have finansielle bånd til firmaerne bag præparaterne, end de forskere, som forholdt sig mere kritisk til vurderingen.

Bekymringer om sikkerheden har imidlertid halveret indtægterne, skriver Washington Post.