« læger.dk
Web-tv  |   Kontakt  |   Presse  |   Abonnér  |   BMJ Learning  |   Links  |   Hjælp   english version
Ugeskrift for Læger

Avanceret søgning »
Ugeskriftet og Psykiatrien
Hvad laver lægen
Success:false, Exception: false, Message: Group name can't be empty


Ugeskr Læger 2010;172(10):814
Fosterdiagnostik og etik
DEBAT
♠ Læge Thomas Teglgaard, Græsted. E-mail: thomasteglgaard@hotmail.com


Under overskriften »Fosterdiagnostik - vor tids arvehygiejne?« (Ugeskr Læger 2010;172:463) gør (så vidt jeg forstår) bestyrelsen for Kristelig Lægeforening rede for tre etiske grundprincipper. En detalje undrede mig, derfor følgende spørgsmål til forfatterne:

Når I mener, at »fosteret i mors mave er skabt af Gud ... og har ret til livet«, med hvilken begrundelse finder I da, at det kan være »mest næstekærligt at afbryde graviditeten ... hvis graviditeten er resultatet af en voldtægt«?

> Svar af Bestyrelsen for Kristelig Lægeforening.
E-mail: klf@klf-dk.org. Hans Holmsgaard, Thyborøn. Preben Bredesgaard, Rungsted Kyst. Mark McCullagh, Måløv. Ellen Mølgaard, København V. Ida Järvung, Aalborg. Sten Houmøller-Jørgensen, Hjørring. Kristian Kristensen, Herning. Svend Prytz, Hvidovre. Hans Paulli Jørgensen, Hørsholm.

Tak for interessen for vort indlæg om etikken ved fosterdiagnostik.

Vi gør her rede for, at de tre etiske grundprincipper: 1) livets hellighed og ukrænkelighed, 2) buddet om næstekærlighed og 3) det enkelte menneskes selvbestemmelsesret, kan være modstridende, og at man ikke på forhånd kan sige, hvilket princip der er vigtigst.

Barnet, som er resultatet af en voldtægt, er selvfølgelig også skabt af Gud. En voldtægt er imidlertid et så voldsomt overgreb mod kvinden, at vi ikke kan få os selv til at forlange, at den voldtagne kvinde skal gennemføre svangerskabet. I den situation vægter vi buddet om næstekærlighed højere end buddet om ikke at slå ihjel. Hvis kvinden alligevel vælger at gennemføre graviditeten, vil vi have forståelse for det og støtte hende i hendes valg. Men vi vil ikke være med til at presse eller overtale hende til at føde barnet.

Et etisk dilemma som det nævnte er karakteriseret ved, at der ikke er nogen nemme løsninger. For os er det vigtigt, at man er bevidst om sine grundholdninger. Vi må så hver især i den konkrete situation forsøge at afveje dem bedst muligt over for hinanden og samtidig acceptere, at andre (også andre kristne) kan komme til en anden konklusion.

Abonner »
Skriv en kommentar


UGESKRIFT FOR LÆGER
Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet.
Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde.
Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde.

Ugeskrift for Læger    |    Kristianiagade 12    |    DK-2100 København Ø    |    Telefon:3544 8500    |    E-mail: ufl@dadl.dk   |   Ris & ros Ris & ros