Estimering af nyrernes ekskretoriske funktion er en særdeles hyppig undersøgelse. I klinisk praksis anvendes oftest P-kreatinin, selv om både sensitivitet og specificitet ved kronisk nyreinsufficiens er lav. Sjældnere anvendes døgnurinopsamling med bestemmelse af kreatinin- clearance . Ved behov for stor nøjagtighed anvendes bestemmelse af glomerulær filtrationsrate (GFR) ved plasma- clearance med en eksogent tilført markør. Der er behov for et pålideligt estimat til daglig klinisk vurdering af nyrefunktion. Beregning af estimeret GFR (eGFR), der er baseret på P-kreatinin og andre variable, er et dokumenteret bedre estimat af GFR end P-kreatinin med højere sensitivitet for detektion af kronisk nyreinsufficiens [1]. Der findes dog ikke dokumentation for, at morbiditet eller mortalitet nedsættes. Serumkoncentration af cystatin C er en ny markør for GFR med stigende udbredelse. Dansk Nefrologisk Selskab og Dansk Selskab for Klinisk Biokemi nedsatte i 2007 en arbejdsgruppe (forfatterne) for at opnå konsensus vedrørende estimering af nyrefunktion. Gruppen fremlagde november 2008 sin rapport med anbefalinger [2].

• Laboratorierne bør altid rapportere eGFR sammen med et P-kreatininsvar på patienter > 18 år.

• eGFR bør beregnes med den forkortede 4-variable Modification of Diet in Renal Disease (MDRD)-formel.

• eGFR skal rapporteres som den numeriske værdi ved eGFR < 90 ml/min/1,73 m 2 , ved værdier over 90 som »eGFR ≥ 90 ml/min/1,73 m 2 «.

• Ved behov for bestemmelse af GFR med højeste præcision anbefales anvendelse af plasma- clearance af 51 Cr-EDTA eller 99m Tc-DTPA.

• Kreatinin- clearance -bestemmelse anbefales kun gennemført på patienter, hvor der kan gennemføres en sikker urinopsamling f.eks. intensivpatienter med blærekateter.

• Der kan endnu ikke anbefales brug af eGFR bestemt ud fra cystatin C til klinisk arbejde.

• P-karbamid kan ikke anbefales som markør for GFR.

• Bestemmelse af P-kreatinin skal foretages med en analysemetode, som er sporbar til en anerkendt referencemetode ( isotope dilution mass spectometry ).

• P-kreatinin skal analyseres med enzymatisk metode eller en metode, som er korrigeret for interferende substanser.

• Laboratorierne skal overholde internationale retningslinjer for analytisk impræcision og bias for P-kreatinin.

Kreatinin blev i MDRD-studiet bestemt ved en modificeret Jaffé-metode. Ved sammenligning af denne metode med en metode, der er standardiseret i forhold til referencemetoden for P-kreatinin, blev MDRD-formlen siden justeret [3]:

Der anbefales ikke racekorrektion i Danmark, da det kun har beskeden praktisk betydning. eGFR kan være upålidelig (Tabel 1 ).

Ved akut nyreinsufficiens kan eGFR være upålidelig, og der anvendes surrogatparametre som døgnurinvolumen og ændringer i heri, P-kreatinin- og P-karbamidniveau og ændringer heri samt kreatininkoncentration i urin. Bestemmelse af kreatinin- clearance i døgnurin anbefales, hvis patienten har blærekateter. Der er ikke indikation for bestemmelse af GFR med høj præcision.