Sundhedsstyrelsen takker for muligheden for at svare på overlæge, dr.med. Peter Gøtzsches indlæg i Ugeskrift for Læger (2009;171:3727).

Sundhedsstyrelsen har en lang og god tradition for at søge faglig rådgivning uden for styrelsen bl.a. hos dens sagkyndige rådgivere og hos de forskellige videnskabelige selskaber i Danmark såvel som internationalt. Det sker typisk, når styrelsen nedsætter arbejdsgrupper i forbindelse med udarbejdelse af vejledninger og anbefalinger, men også i forbindelse med styrelsens generelle rådgivning.

Det har vi også gjort i denne sag.

Sundhedsstyrelsen har efter seriøse drøftelser om emnet med Dansk Pædiatrisk Selskab og Dansk Selskab for Allergologi anmodet de pågældende selskaber om at gennemgå litteraturen om anvendelsen af madrasbetræk hos personer med astma og sikker husstøvmideallergi - og meddele Sundhedsstyrelsen resultatet. Litteraturgennemgangen vil ske ud fra specifikt opstillede kriterier og også omfatte den litteratur, der indgår i det Cochrane-review, Nordisk Cochrane Center har udarbejdet. Baggrunden er, at der efterspørges rådgivning på området, og der ikke er enighed om, hvad litteraturen viser - hvad denne debat også illustrerer.

Indtil denne litteraturgennemgang foreligger, og Sundhedsstyrelsen har haft mulighed for at kunne vurdere den, har styrelsen i samråd med nævnte videnskabelige selskaber besluttet at fastholde rådgivningen om, at anvendelse af allergentæt madrasbetræk kan indgå som en del af den forebyggende behandling af patienter med astma og husstøvmideallergi. Dette dog forudsat at andre tiltag for at reducere forekomsten af mider er foretaget, samt at en række andre forudsætninger i øvrigt er opfyldt. Dette vil fremgå nærmere af Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Man behøver således ikke at betvivle Sundhedsstyrelsens faglighed, eller betvivle at styrelsen skulle arbejde ud fra den bedst mulige evidens. Begge dele vil være tilfældet - også i denne sag.