Journalist Annette Hagerup, ahagerup@mail.dk

Knæ- og hoftepatienter fra Region Hovedstaden er blevet sendt på privathospital, selvom flere af regionens sygehuse havde tomme senge og ledige operationsstuer. Nu skærpes visitationsproceduren.

Flere af Region Hovedstadens sygehuse risikerer underskud på budgettet, fordi de ikke når op på det forventede antal operationer i år. Det skyldes, at Region Hovedstaden har sendt patienter til privathospitaler, selvom der var ledig kapacitet på regionens egne sygehuse.

Privathospitalerne har således her i september, oktober og november alene på den konto indkasseret betaling for godt 50 knæ- og hofteoperationer (knæ- og hoftealloplastik). Det svarer til 3-3,5 mio. kr.

I samme periode har de ortopædkirurgiske afdelinger på både Gentofte og Frederiksberg Hospitaler haft tomme operationsstuer og ledige kirurghænder med speciale i at udskifte knæ og hofter.

Begge afdelinger har ligefrem forgæves efterlyst flere patienter. Ifølge en opgørelse fra Region Hovedstaden er kapaciteten på den ortopædkirurgiske afdeling i Gentofte kun blevet udnyttet 70 pct. i de tre efterårsmåneder.

Patienter, der skal have en ny hofte, må i øjeblikket vente syv uger på en operation på Hvidovre Hospital og hele 12 uger på en lignende operation på Rigshospitalet.

Til sammenligning er ventetiden på at få indopereret en ny hofte under en uge på Gentofte Hospital. »I de sidste 14 dage op til jul har vi i alt 15-18 ledige operationstider til hofte- eller knæalloplastikopera-tioner«, fortæller ledende overlæge på afdelingen for planlagt kirurgi på Gentofte Hospital, Frank Samsøe Jensen.

Det åbenlyse misforhold får nu Region Hoved-staden til at skærpe sin visitationsprocedure.

Det Konservative medlem af Hovedstadens Regionsråd, Benedikte Kiær, bebuder i Dagbladet Politiken, at hun vil tage sagen op i regionsrådet. »Vi skal selvfølgelig bruge vores offentlige sygehuse, før vi sender patienterne til de private«, siger Benedikte Kiær til avisen.

Medlem af Lægeforeningens bestyrelse, formand for Overlægeforeningen, Erik Kristensen, undrer sig såre over den åbenbare mangel på overblik over ledige senge og operationsstuer.»Det er desværre blot endnu et eksempel på, at Region Hovedstaden ikke har styr på sagerne. Regionen fik bl.a. sin sygehusplanlægning underkendt og kører desuden med et millionunderskud.

Det virker som om, det politisk/administrative system i Region Hovedstaden er en kolos på lerfødder. Man må bare håbe, at den ineffektive visitationspraksis ikke har betydet ekstra ventetid for patienterne. Eller øgede udgifter for regionen«, siger Erik Kristensen.

Ifølge lederen af den centrale rådgivningsenhed, der skal hjælpe med at fordele patienterne i Region Hovedstaden, Jens Kristian Kragholm, har regionens egne sygehuse i de seneste tre måneder behandlet 3.000 knæ- og hoftepatienter, mens 70 er blevet viderevisiteret til private hospitaler (heraf har de 50 fået nye hofter eller nye knæ).

»Men hver eneste patient, vi sender videre, selv om vores egne sygehuse kunne have klaret det, er en patient for mange.

Udfordringen består i, at vi kun har 30 dage, fra en patient er blevet henvist, til operationen skal være gennemført. Vi har nu nedsat en arbejdsgruppe med en ekstern konsulent, der skal gennemgå vores procedurer, så vi sikrer, at vores kapacitet udnyttes bedst muligt.

I den forbindelse vil det være oplagt at se på, om vi har det rette miks af patienter på de forskellige hospitaler, eller om de med fordel kunne justeres«, fortæller Jens Kristian Kragholm.

I 2008 blev i alt 933 patienter fra Region Hovedstaden visiteret til knæ- eller hofteoperation (alloplastik) på et privathospital.

I 2009 er foreløbig 172 patienter fra Region Hovedstaden visiteret til knæ- eller hofteoperation (alloplastik) på et privathospital.

Ventetider på ny hofte:

Gentofte Hospital: 0 uger til udredning, 0 uger til operation

Herlev Hospital: 2 uger til udredning, 2 uger til operation

Bispebjerg Hospital: 3 uger til udredning, 1 uge til operation

Frederiksberg Hospital: 3 uger til udredning, 4 uger til operation

Glostrup Hospital: 10 uger til udredning, 3 uger til operation

Hvidovre Hospital: 10 uger til udredning, 7 uger til operation

Rigshospitalet: 12 uger til udredning, 12 uger til operation

Læs mere på www.venteinfo.dk

Hver femte indlagte patient oplever fejl

En ny rapport udarbejdet for Danske Regioner og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse viser, at en ud af fem indlagte patienter oplever fejl i forbindelse med deres indlæggelsesforløb. For ambulante patienter er tallet en ud af seks. Rapporten, der handler om patienternes tilfredshed med sundhedsvæsenet, er dog generelt positiv.

Således siger 36,1 pct. af de adspurgte indlagte patienter, at deres samlede indtryk af indlæggelsen er »meget positiv«, mens 53,8 pct. svarer »positiv«. Kun 7,4 pct. er »negative« og 2,7 pct. »meget negative«. Ambulante patienter har et lignende mønster.

OECD: Danmark blandt de bedste til hjertesygdomme

Det danske sundhedsvæsen er førende internationalt, når det gælder behandling af patienter med hjerte- og karsygdomme. Det fremgår af en ny rapport, som sammenligner befolkningens sundhedstilstand i de 30 OECD-lande, skriver Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i en pressemeddelelse.

Stadig færre danskere dør af hjerte- og karsygdomme, og Danmark er sammen med Sverige, Island og Norge blandt de bedste i OECD til at behandle blodpropper i hjertet og hjernen, fremgår det.

Meget få tegn på, at H1N1-medicin virker

Effekten af influenzamedicinen Tamiflu er ringe og udokumenteret ifølge en ny undersøgelse i BMJ omtalt i Dagbladet Information.

»Vi fandt forsvindende få tegn på, at Tamiflu har nogen effekt«, lyder det ifølge avisen fra professor Nick Freemantle, University of Birmingham, der er en af forskerne bag undersøgelsen.

Det har dog ikke forhindret mange lande i at indkøbe store lagre af Tamiflu. I år forventes salget af midlet at nå ti milliarder kroner, skriver avisen. Frygten for influenzaen har fået Danmark til at købe en million doser.

Antirygelove dækker kun 5,4 pct. af verdens befolkning

WHO efterlyser mere handling fra regeringernes side for at få etableret flere antirygelove rundtomkring. I en ny rapport peger organisationen på, at det kun er 5,4 pct. af verdens befolkning, som p.t. er dækket af den slags lovgivning.

»Selv om det udgør et fremskridt, viser det faktum, at over 94 pct. ikke er beskyttet af nogen omfattende antirygelove, at der stadig er meget at gøre«, siger WHO's assisterende generaldirektør for ikkesmitsomme sygdomme og psykisk sygdom, Dr. Ala Alwan, i en pressemeddelelse.

Meget få tegn på, at H1N1-medicin virker

Effekten af influenzamedicinen oselta-mivir (Tamiflu) er ringe og udokumenteret ifølge en ny undersøgelse i BMJ.

»Vi fandt forsvindende få tegn på, at Tamiflu har nogen effekt«, sig professor Nick Freemantle, University of Birmingham, til Dagbladet Information.

I år forventes salget af midlet at nå 10 mia. kr. Ifølge undersøgelsen mere eller mindre spildte penge: »Der er meget lidt dokumentation til støtte for den udbredte anvendelse af oseltamivir i den ellers raske del af befolkningen, som udvikler tegn på influenza«, siger Nick Freemantle.

EU til kamp mod antibiotikaresistens

EU-Kommissionen skal senest om to år fremlægge en handlingsplan for problemet med multiresistente bakterier, har EU's sundhedsministre vedtaget.

Det glæder direktør for Institut for Ra-tionel Farmakoterapi, Steffen Thirstrup. »Ministerrådet sender et vigtigt signal til medlemslandene med de detaljerede opfordringer om at øge forskning og udvikling af nye præparater«, siger han til Altinget.dk. Han peger på, at Kommissionen tidligere har foreslået lovgivning, der løser problemer på medicinområdet - ikke mindst, at der udvikles for lidt medicin til børn og til patienter med sjældne sygdomme.

Kaffe duer ikke mod promiller

Har man drukket for meget, skal man ikke snuppe en kop kaffe for at blive hurtigere ædru. Resultatet bliver tværtimod en lysvågen, beruset person, der har svært ved at indse sin tilstand.

»Folk, som har indtaget både alkohol og koffein, kan føle sig vågne og kompetente nok til at håndtere potentielt skadelige situationer som f.eks. at køre i påvirket tilstand eller opsøge farlige sociale situationer«, siger en af forskerne bag undersøgelsen, dr. Thomas Gould fra Temple University, Philadelphia, til BBC News. Undersøgelsen er publiceret i Behavioural Neuroscience.

Vest er bedst

Hospitaler i Region Midtjylland og Region Nordjylland ligger over landsgennemsnittet målt ud fra patienternes tilfredshed. Det samme gælder privatho-spitalerne. Hospitaler i Region Syddan-mark er på gennemsnittet. Men i Region Sjælland og Region Hovedstaden giver patienterne færre point til hospitalerne. Det viser en landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelse, som Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har offentliggjort. Region Midtjylland scorer markant højt på patienternes vurdering af undersøgelses- og behandlingsforløb. Sygehusene på Sjælland får lavere karakterer for kommunikation og kontaktpersonordningen.

Tandlægeforeningens Patientskadeforsikring er blevet dømt til at betale et firma, der fremstiller et bestemt bedøvelsesmiddel, 2,5 mio. kroner, fordi formanden har advaret mod midlet i en artikel. Hvad er din umiddelbare reaktion på den dom?

Overraskelse, hvis der er videnskabelig underbyggelse for udsagnene. Det vil sige, når der er dokumentation for, at et antal patienter reagerer på en speciel eller uhensigtsmæssig måde på en given behandling.

Kan læger komme i en lignende knibe?

Principielt er svaret ja, men jeg forventer det ikke. Af to grunde: For det første fordi min forventning er, at indberetninger om bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen følges op. Det er det, de er der til. For det andet fordi der er en vis tradition for, at uhensigtsmæssige virkninger fører til en undersøgelse af deres realitet og hyppighed.

Hvad nu, hvis man - også - bruger sin ytringsfrihed og skriver om sagen som i dette tilfælde?

Hvis der ikke kommer en reaktion, som man er sikker på er til den enkelte patients bedste, så må man påtage sig rollen som patientens advokat og råbe op.

Det lyder lidt, som at du insisterer på formalia - altså indberetning til Lægemiddelstyrelsen?

Ellers gør vi vold mod vores eget ønske om at få objektiviteten på banen. Vi skal være stensikre på dokumentationen.

Hvad med det etiske aspekt - læger skal jo rådgive patienterne?

Ja, og derfor skal vi orientere om mulige bivirkninger og sammen med patienten afgøre, om patienten skal løbe en eventuel risiko.

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

Aalborg Universitet er kommet et skridt nærmere at etablere en lægeuddannelse - meget imod bl.a. Lægeforeningens ønsker. Videnskabsminister Helge Sander (V) kan stadig sige stop af samfundsøkonomiske hensyn.

»Ganske overraskende. Jeg havde ikke troet det«.

Sådan karakteriserer bestyrelsesmedlem i Lægeforeningen, Michael Dall, beslutningen fra Akkrediteringsrådet om at godkende, at Aalborg Universitet etablerer første del - bachelordelen - af en lægeuddannelse. Det regnes nærmest som en selvfølge, at har Aalborg først fået den, ja så følger kandidatuddannelsen også.

Kritikerne af en lægeuddannelse i Aalborg - herunder Lægeforeningen - har bl.a. frygtet for kvaliteten af en sådan uddannelse. Hvor skal de læger f.eks. komme fra, som skal undervise?

Og hvordan ville det gå med det veletablerede samarbejde mellem Aalborg Sygehus og Aarhus Universitet?

»Vi frygter alvorligt for, at der ikke vil være plads til medicinstuderende fra både Aalborg og Århus på kandidatdelens kliniske undervisning, og at kvaliteten af undervisningen så vil blive forringet«, siger Michael Dall.

»En formel godkendelse af bachelordelen - også af ministeren - vil også helt sikkert medføre en overproduktion af kandidater«, siger han.

I forvejen blev det i sommer besluttet at øge optaget af medicinstuderende på de eksisterende uddannelsessteder med 200.

Han håber nu på, at Videnskabsmi-nister Helge Sander vil trække i bremsen.

»Da det sidst var oppe, sagde han, at der ikke var behov. Så vi har et håb om, at ministeren har samme holdning også i dag. Der er i hvert tilfælde intet, der tyder på, at speciallægemangelen vil blive afbødet af, at der bliver etableret endnu et lægestudie i Aalborg«.

De argumenter preller imidlertid af på rektor for Aalborg Universitet, Finn Kjærsdam.

»Med hensyn til behovet, så har Akkrediteringsrådet i hvert tilfælde accepteret det, og det er svært at se, at det ikke skulle stige, efterhånden som vi bliver flere ældre, og vi også bliver lidt rigere«, siger han. Undervisere til de 100 studerende, som Aalborg har søgt om fra september, skal han nok finde - og på længere sigt forventer han ganske enkelt at uddanne mange af dem selv. Håbet er jo, at mange lokalt uddannede læger bliver i det nordjyske. Hvad angår aftalen med Aarhus Universitet, ser han ingen problemer under bachelordelen, hvor de studerende skal være på Sygehus Vendsyssel, og »derefter kommer der blot lidt flere medicinstuderende på Aalborg Sygehus end nu«. Den endelige beslutning om bachelorstudiet i Aalborg ventes inden jul, og processen vedrørende kandidatdelen starter i januar. Først derefter vil Helge Sander tage stilling til sagen, oplyser han i en mail til Ugeskriftet.

Kontingentomlægning i Foreningen af Praktiserende Speciallæger

FAPS

FAPS' repræsentantskab vedtog på sit møde den 3. oktober 2009 en kontingentomlægning, der indebærer en stigning i kontingentet til FAPS, som i et vist omfang modsvares af en kontingentreduktion i FAS. Samlet vil der være tale om en kontingentstigning for FAPS' medlemmer.

Kontingentomlægningen er primært affødt af den ændrede struktur i FAS, som giver større selvstændighed til de enkelte forhandlingsberettigede foreninger, herunder FAPS. FAPS vil således fremover i højere grad selv skulle finansiere sekretariatsbistand til bestyrelsen og til overenskomstforhandlingerne.

Se mere på www.laeger.dk, hvor der er redegjort nærmere for de sidste års udvikling i det samlede kontingent til Lægeforeningen, den regionale betjening, FAS og FAPS.

Tommy Grøn, journalist med stor kærlighed til Norge, Politiken. E-mail: tommy.gron@pol.dk

»Det er dejlig å være norsk - i Danmark«. Sådan hedder det i en af turistorganisa-tionen VisitDenmarks mere sejlivede kampagner.

De fleste nordmænd kan synge med på reklamejinglen, der får særligt meget spilletid i radio og tv i denne juletid. Og uha, hvor det virker! Danmark er i dag det største udenlandske rejsemål for nordmænd.

Det er jo herligt, så længe vore norske venner blot hælder deres olietrillioner ned i den slunkne, danske statskasse. Men hvad sker der, når nordmændene kigger lidt for dybt i de billige danske juleøl og kommer til skade?

Ja, så har vi balladen. Eller rettere, I læger har balladen.

For nok ligner nordmændene os, men de har altså nogle sjove måder at sige tingene på.

Hvad tænker du f.eks., når en nordmand piber over en ordentlig lårhøne og en ond rumpetroll?

Faktisk er det slet ikke så slemt, som det lyder. Staklen har såmænd bare fået et trælår og en tudse i halsen.

Og hvis en nordmand fortæller dig, at en skovbjørn har bidt ham i ballen, så er det slet, slet ikke, som du tror. En skogbjørn er en tæge, og en balle et lidt grimmere ord for testikel.

Bliver vi lidt i den ende, skal du ikke tage det som en invitation til gratis rundstykker, hvis en stakåndet nordmand klager over morgenbrød, der ikke vil gå væk. Her har vi at gøre med en særlig stædig rejsning, som han selv må ligge og rode med.

Modsat skal du ikke fordømme en nordmand, der tilbyder at kneppe sin skjorte op, så du kan se på hans føflekker. Han beder dig faktisk bare kigge på sine modermærker under sin opknappede skjorte.

Hvem ved, måske opdager du ved samme lejlighed, at patienten har elveblest. Eller nældefeber, som vi danskere kalder det.

Hvis nordmanden efter lægebesøget lokker med et knus, skal du dog sige pænt nej. Han har trods alt lige truet dig med tæsk.

Men måske er han lovligt undskyldt. Juleøllene er jo billige i Danmark, og han kan være ramt af bakrus. Så skal du ikke sende ham til tandlægen, men stikke ham et par Treoer til tømmermændene og så ellers fortælle ham, at Oslobåden afgår klokken 17.

For det kunne - trods alt - være ret greit for os alle, hvis han nåede sin færge.