Ugeskrift for Læger - FAME vil blive husket længe

« læger.dk

Temanumre

·	Whiplash, fibromyalgi og somatisering»
·	Highlights 2010 »
·	Sundhedstjenesteforskning »
·	Humor (julenummer) »
·	Klimaforandringer og sundhed »
·	Rekonvalescens og sygemelding»
·	Hypertension II »
·	Hypertension I »
·	Kvalitet i sundhedsvæsenet II »

Alle nyheder |

Ugeskr Læger 2009;171(50):3730

FAME vil blive husket længe

De ti

Kommentator: Mette Marklund, mettemarklund@hotmail.com

FAME, I'm gonna live forever, I'm gonna learn how to fly ... Året var 1980, og Irene Cara og Lee Curreri holdt danskerne klistret til skærmen uge efter uge.

Året er 2009, og Yngre Læger har netop afholdt repræsentantskabsmøde i Vejle. Det er præcis to år og fem måneder siden, Sundhedsstyrelsens endelige rapport vedrørende de fælles akutmodtagelser og den præhospitale indsats så dagens lys. Og hvordan går det så?

Tja, hvis man spørger Yngre Lægers repræsentantskab over en bred kam, er svaret enkelt: »Det går slet ikke!« Langt de fleste steder har klinisk basisuddannelse (KBU)-lægerne en oplevelse af at være blevet skubbet ud af reden - og har fået travlt med at lære at flyve. Kampen for at holde sig på vingerne udspiller sig midt i en orkan skabt af den nye hospitalsplan, kommunal- og regionsrådsvalgene, KBU-systemets praktiske implementering, 4-års-reglen og en hastigt udrindende valgperiode for den siddende regering.

»Men hvorfor skal det gå så hurtigt!!??« Blev der spurgt. Og med sundhedsvæsenets it-historik og lignende hovsa-løsninger in mente falder forklaringen om kvalitet ikke lige for. Det bliver snarere et uskønt tankespind om forhaling af sygehuslukninger og politiske spekulationer om bevaring af selvdøde institutioner, der allerede ved den sidste hospitalsrationalisering fik fjernet vigtige akutspecialer - f.eks. anæstesi.

FAME, I'm gonna make it to heaven ... Præcis! KBU er ved at udvikle sig til en nærdødsoplevelse! Oplevelsen af Sundhedsstyrelsens anbefalinger om bred repræsentation af specialer i modtagelsen er helt glemt. I rapporten af 26. juni 2007 med bilag står endvidere følgende: »For vagtforhold anbefales det, at følgende specialer bør have speciallæger i tilstedeværelsesvagt: intern medicin, ortopædisk kirurgi, kirurgi og anæstesi. Endvidere skal der være speciallæger med kompetence til at foretage akutte ultralydsundersøgelser, herunder ekkokardiografi« (side 8). Men som det desværre fremgik tydeligt på repræsentantskabsmødet, følges disse anbefalinger kun på et fåtal af afdelingerne.

I de vejledende retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen er der lagt op til en implementering over 5-10 år. Kritikeren vil her bemærke et tankevækkende sammenfald mellem forventningen om de fuldt etablerede FAME og tilvejebringelsen af den nye generation af speciallæger i forventede tilstedeværelsesspecialer. Hvis den (helt horrible) antagelse holder vand, må det være på sin plads, at man i FAME-ledelserne fortæller både KBU'ere, andre yngre læger og - vel i særdeleshed - befolkningen, at der desværre er en lang række specialiserede kolleger, der for nuværende har fået fingrene i klemme i skrivebordsskuffen.

People, remember my FAME ... - og bare rolig. FAME vil de fleste steder blive husket længe! Som en frustrerende arbejdsplads med nedslidte arbejdsmiljøer, uigennemsigtige strukturer, uklare arbejdsdefinitioner og - nogle steder - tiltagende problemer med ledelsens synlighed og gennemslagskraft.

Den berømte musical fra 1980'erne fås i mange versioner. Sågar på tysk for hørehæmmede. Det har vi slet ikke behov for. Vi ønsker alene at FAME-ledelserne påtager sig et ansvar for at sikre den bedste uddannelse og patientbehandling i de akutte enheder landet over med tydeligt og mærkbart afsæt i Sundhedsstyrelsens gennemtænkte og let forståelige anbefalinger - på dansk for handlingslammede. Nu!

Kommentarer (3)

Abonner »

Skriv en kommentar

Fungerer FAME?	Anmeld
Dan Brun Petersen 8. december 2009, kl. 18:49

Jeg er YL og arbejder i på en af de nye akutafdelinger. Jeg undres, når jeg læser Mette Marklunds kommentar fra YLs repræsentantskabsmøde vedr. FAME. Generelt synes jeg ikke godt om navnet FAME - men jeg synes enormt godt om idéen og om at arbejde dér.

Ja, der er da problemer. Og det er positivt, at læger i klinisk basisuddannelse stiller krav til deres arbejdsforhold og uddannelse. Det har aldrig været nemt at være yngste læge, og mange er blevet skubbet hurtigt ud af reden, den gang man var i turnus og opgaven fx var forvagt på en medicinsk afdeling. Hvor man også skulle passe skadestuen. Og modtagelsen. Og... det meste andet, de andre ikke gad eller var blevet for specialiserede til.

De nye akutafdelinger er mange steder kommet lidt hurtigt igang, men er til gengæld ganske omstillingsparate. Der vil altid være uheldige forløb og suboptimale arbejdsforhold - og dem skal ledelsen og lægerne arbejde sammen om at forbedre. Men jeg har talt med en del læger fra akutafdelingerne, og de fleste har været glade for deres ansættelser - i Kolding, Holbæk, Køge og i Horsens. De officielle evalueringer af afdelingerne er også ganske udmærkede. Så jeg undrer mig over, hvordan man/Yngre Læger kommer frem til at "Det går slet ikke!" og "Langt de fleste steder har KBU-lægerne haft en oplevelse af at blive skubbet ud af reden".

Min oplevelse er tværtimod, at man som yngre læge i mange af akutafdelingerne får en enestående mulighed for at få bred, klinisk erfaring i et trygt miljø, som man endda kan være med til at påvirke udviklingen af.

Ellers er jeg enig i den sidste del af indlægget; Vi skal arbejde målrettet frem mod øget kvalitet i behandlingen og uddannelsen. Det kræver, at afdelingsledelserne - men også Sundhedsstyrelsen og Regionerne og de faglige organisationer - tager ansvar.

Alle parter må deltage aktivt i at finde helt nye løsninger. For fremtidens akutafdelinger skaber helt nye rammer og muligheder - de skal ikke begrænses af fortidens tankegange.

Akutafdelingerne længe leve!	Anmeld
Gry Assam Taarnhøj 9. december 2009, kl. 12:37

Der har igennem de seneste måneder været en opildnet diskussion i gang omkring de nystartede akutafdelinger rundt omkring i landet. Nærdødsoplevelse er blandt de ord, der nyligt og senest af Mette Marklund er blevet brugt om de angivelige kummerlige forhold under hvilke, man i sundhedsvæsenet har begivet sig ud i at åbne akutafdelinger.
Jeg er ung læge og startede min første KBU ansættelse for 3 måneder siden på én af de pågældende akutafdelinger på Køge Sygehus, som ellers har stået for skud i adskillige medier.
Jeg valgte Køges Akutafdelingen for at få den bredest mulige KBU og min oplevelse af Køges Akutafdeling har i den grad været præget af modsætninger til de i medierne udskældte forhold.
Jeg oplever fantastisk supervision via en KOL (koordinerende læge), der altid er på arbejde, også i nattevagten. Jeg føler mig i den grad bakket op og tryg ved vores KOL’er, der både fagligt og ledermæssigt giver anledning til stor tryghed på hele afdelingen igennem alle døgnets 24 timer.
Mit mål med KBU var at få set et bredt spektrum af patienter. Bredere end akutafdelingerne kan det ikke blive og fagligt kræver det utrolig megen omstilling og overblik. I stedet for fokus på medicin vs. kirurgi er der fokus på den akutte patient, ofte efter ABCDE. En uddannelsesmæssig træning, man aldrig kan komme i nærheden af på traditionelle afdelinger. Dette giver for en yngre læge som mig en utrolig ballast, fordi det sker i trygge rammer.
Mette Marklund når i sin artikel også at udskælde akutafdelingerne som frustrerende arbejdspladser med nedslidte arbejdsmiljøer, uigennemsigtige strukturer og uklare arbejdsdefinitioner. Jeg kan kun sige, at jeg aldrig har været så glad som nu for at gå på arbejde. På akutafdelingen er der omstillingsvillighed og er vi ikke i tvivl om hinandens roller og kompetencer og mit indtryk er, at patienterne mærker det.
Så fraset målet med at skabe endnu bedre akutafdelinger kan jeg ikke nikke genkendende til Mette Marklunds opråb.

Tak for jeres indlæg	Anmeld
Mette Marklund 14. december 2009, kl. 16:00

Kære Dan – Kære Gry.

Tak for jeres indlæg i debatten. Det er rigtig dejligt at høre, at der er yngre læger, der fungerer i deres arbejde og er glade for det.

Ikke desto mindre mener jeg det er rimeligt at holde akutafdelingerne fast på de retningslinjer Sundhedsstyrelsen har lavet. Og ud fra repræsentantskabets debatter ved sidste møde, må jeg desværre konstatere, at jeres glæde langtfra deles af den landsdækkende repræsenterede gruppe af yngre / yngste læger.

Der er altid læger, der har været rigtig dygtige til at klare skærene, men også mange, der er bukket under for presset. Repræsentantskabet glæder sig med de første – og går ind i den aktive kamp for de sidste. På sin vis ”sammen med Sundhedsstyrelsen” som i denne sag har givet ret klare retningslinjer. Man bliver heldigvis sjældent stresset og belastet af, at være glad for at gå på arbejde.

Det er dejligt at det fungerer hos jer. (Jeg vil bede jer bemærke, at jeg aldrig i mediesammenhæng har nævnt specifikke afdelinger). Jeg tror og håber, at FAME er på rette vej, men der er mange yngre læger, for hvem hverdagen er et mareridt på FAMEs rundt omkring. Lad os bakke dem op! Måske særligt os / jer, der har overskud fra egen hverdag? Og del de gode erfaringer med den andre FAMEs. En artikel i Ugeskriftet?

Julehilsener
Mette

Skriv en kommentar

UGESKRIFT FOR LÆGER
Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet.
Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde.
Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde.

Til toppen