« læger.dk
Web-tv  |   Kontakt  |   Presse  |   Abonnér  |   BMJ Learning  |   Links  |   Hjælp   english version
Ugeskrift for Læger

Avanceret søgning »
Abonner på Ugeskriftets Nyhedsbrev
Ugeskriftet og Psykiatrien
Hvad laver lægen
Rejsebreve


Ugeskr Læger 2009;171(49):3639
Vi kan ikke undvære forskningsåret
DEBAT
♠ På vegne af Selskab for Medicinsk Studenterforskning. Læge, ph.d.-studerende Anna Krarup Keller, formand, stud.med., forskningsårsstuderende Thomas Lass, sekretær, stud.med., ph.d.-studerende Morten Schmidt, kasserer, læge Luis S. Ferreira, næstformand. E-mail: studenterforskning@studmed.au.dk

I Ugeskriftet (2009;171:3387) fortæller lægerne Bo Løfgren, Iben Møller Jønsson og Troels Thim om, hvordan forskningsåret er i fare på grund af en anbefaling om at afskaffe de små bevillinger fra Det Frie Forskningsråd. Bevillinger som finansierer de fleste forskningsårsstuderendes løn og dermed muliggør gennemførelsen af deres forskningsår.

I Selskab for Medicinsk Studenterforskning deler vi denne bekymring. Vi har gennem mange år været en organisation for forskningsårsstuderende, primært fra Aarhus Universitet. Vi oplever til stadighed en meget stor interesse, efterspørgsel og udbytte af forskningsåret - både blandt de studerende og de lektorer og professorer, der fungerer som vejledere. I september 2008 arrangerede vi Kongres for Medicinsk Studenterforskning, hvor 80 forskningsårsstuderende fra hele landet præsenterede forskningsresultater og delte viden om metoder og forskningsideer med hinanden. Kongressen viste, at studenterforskningen lever i bedste velgående i Danmark, endda på et rigtigt højt niveau med fine internationale publikationer. I marts 2010 arrangerer Selskab for Medicinsk Studenterforskning den næste landsdækkende kongres, og interessen er bestemt ikke aftaget.

Siden 2003 er over 500 stipendier fra Det Frie Forskningsråd blevet uddelt til forskningsårsstuderende. Vi har selv været blandt modtagerne og været utroligt glade for vores forskningsår, der har givet en uvurderlig ballast i vores videre forsknings- og lægeliv. Vi mener, at det vil være et stort tab for kommende generationer af lægestuderende, hvis denne mulighed for et års forskning og fordybelse fratages dem, ligesom det kan påvirke rekrutteringsgrundlaget for ph.d.-studerende. Vi vil derfor på det kraftigste opfordre til, at de små bevillingstyper fra Det Frie Forskningsråd opretholdes.

INTERESSEKONFLIKTER: Alle forfattere har modtaget støtte fra Forskningsrådet fra Sundhed og Sygdom i forbindelse med deres forskningsår.

Abonner »
Skriv en kommentar


UGESKRIFT FOR LÆGER
Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet.
Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde.
Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde.

Ugeskrift for Læger    |    Kristianiagade 12    |    DK-2100 København Ø    |    Telefon:3544 8500    |    E-mail: ufl@dadl.dk   |   Ris & ros Ris & ros