Vort bekendtskab stammer helt tilbage fra 1954, hvor jeg overværede Henriks eksamination i anatomi, celleformer og celletyper, hos professor Okkels på Anatomisk Institut. Okkels bar ved den lejlighed den berømte grønne solskærm - et varsel om migræne - men Henrik klarede det til et 11-tal, hvilket han var lidt misfornøjet med. Han blev student fra Metropolitanskolen og havde haft flere af de lærere, der er omtalt i Scherfigs berømte »Det forsømte forår«, men havde klaret sig, da han var matematiker. Han fik embedseksamen i 1954, derefter ansættelser på medicinske afdelinger i Rønne, Hjørring, Sønderborg og Svendborg. I 1965 gik han i kompagniskab med lægerne Lumholdt og Schæfer og blev pensioneret i 1994.

Henrik var dygtig til sit fag, afholdt af patienterne pga. sin humor, sin omhu og sit humør. Han var velbegavet, interesseret i kunst, kultur og rejser, spillede tennis, malede en del i de senere år og nåede at få en udstilling i Filosofgangen i Odense i år.

Han var en grundig og omhyggelig mand, der aldrig satte sig ind i en ny bil uden at have læst instruktionsbogen forinden. Det var derfor svært at forstå, at han lod sig overtale til som en af de første i landet at lade sig hjertekateterisere pga. et tragtbryst på Rigshospitalet.

Dårlig ryg, diabetes og atrieflimren gjorde de senere år tunge, men ved de festlige lejligheder kunne vi stadig opleve Henrik med de gode gamle historier ledsaget af store armbevægelser. En god ven er gået bort, vi tænker på Kirsten, børnene og børnebørnene.

Æret være hans minde.