Ph.d.-afhandlingen, som udgår fra Onkologisk Klinik, Rigshospitalet, Københavns Universitet, er baseret på et bogkapitel og fire originalartikler. Udviklingen af en reproducerbar test, hvormed man kan identificere og kvantificere TOP2A -gen-kopitallet beskrives. Forandringer i genkopitallet (deletioner, duplikationer og amplifikationer) kan påvises med fluorescens in situ hybridisering (FISH).

Projektet inkluderer udvikling og validering af kombineret DNA/PNA (peptid nucleic acid) -FISH-metode til bestemmelse af TOP2A -genet, der koder for topoisomerase II α på arkiveret, paraffinindstøbt tumorvæv. Topoisomerase II α er essentiel for celledeling og DNA-reparation og er det primære angrebspunkt for antracykliner. TOP2A -FISH-metoden er appliceret på cellelinjer, på normalt væv og på væv fra patienter, der har deltaget i et randomiseret klinisk forsøg, for at undersøge den biologiske og kliniske værdi af testen. Mekanismerne bag amplifikation er undersøgt. Normalt væv er brugt til at etablere ploidiniveauet i vævsnit og analyse af patientprøver har vist en sammenhæng mellem polysomi af kromosom 17 og patienternes prognose, hvorimod effekten af kemoterapi ikke afhang af polyploidi. Standardisering af FISH-metoden var påkrævet, idet resultatet påvirkes af variation i metoden.

TOP2A -amplifikationer og -deletioner dannes ved en kompliceret biologisk proces, og unormal status har prognostisk værdi (p < 0,0001) hos patienter med brystkræft. Patienter med TOP2A -forandring har større gavn af antracyklinbaseret kemoterapi end patienter med normal status. TOP2A har således også prædiktiv værdi (p = 0,002). TOP2A -FISH-metoden er en brugbar test, hvormed man kan identificere de patienter, som har størst effekt af antracyklinbehandling. Metoden giver for første gang brystkræftpatienter mulighed for en individuel kemoterapi.