« læger.dk
Web-tv  |   Kontakt  |   Presse  |   Abonnér  |   BMJ Learning  |   Links  |   Hjælp   english version
Ugeskrift for Læger

Avanceret søgning »
Abonner på Ugeskriftets Nyhedsbrev
Ugeskriftet og Psykiatrien
Hvad laver lægen
Rejsebreve


Ugeskr Læger 2009;171(47):3456
Copy number changes of the topoisomerase II α gene, TOP2A
Assay development, biological background and clinical testing Ph.d.-afhandling
AKADEMISKE AFHANDLINGER
Seniorforsker, cand.scient. Kirsten Vang Nielsen: FORF.S ADRESSE: Dako A/S, Produktionsvej 42, DK-2600, Glostrup. E-MAIL: kirsten.vang@dako.com FORSVARET FINDER STED: den 27. november 2009, kl. 13.00, Festauditoriet, Auditorium 1-01, Bülowsvej 17, Frederiksberg. BEDØMMERE: Giuseppe Viale, Italien, Jørn Andersen og Finn Cilius Nielsen. VEJLEDER: Henning Mouridsen.

Ph.d.-afhandlingen, som udgår fra Onkologisk Klinik, Rigshospitalet, Københavns Universitet, er baseret på et bogkapitel og fire originalartikler. Udviklingen af en reproducerbar test, hvormed man kan identificere og kvantificere TOP2A -gen-kopitallet beskrives. Forandringer i genkopitallet (deletioner, duplikationer og amplifikationer) kan påvises med fluorescens in situ hybridisering (FISH).

Projektet inkluderer udvikling og validering af kombineret DNA/PNA (peptid nucleic acid) -FISH-metode til bestemmelse af TOP2A -genet, der koder for topoisomerase II α på arkiveret, paraffinindstøbt tumorvæv. Topoisomerase II α er essentiel for celledeling og DNA-reparation og er det primære angrebspunkt for antracykliner. TOP2A -FISH-metoden er appliceret på cellelinjer, på normalt væv og på væv fra patienter, der har deltaget i et randomiseret klinisk forsøg, for at undersøge den biologiske og kliniske værdi af testen. Mekanismerne bag amplifikation er undersøgt. Normalt væv er brugt til at etablere ploidiniveauet i vævsnit og analyse af patientprøver har vist en sammenhæng mellem polysomi af kromosom 17 og patienternes prognose, hvorimod effekten af kemoterapi ikke afhang af polyploidi. Standardisering af FISH-metoden var påkrævet, idet resultatet påvirkes af variation i metoden.

TOP2A -amplifikationer og -deletioner dannes ved en kompliceret biologisk proces, og unormal status har prognostisk værdi (p < 0,0001) hos patienter med brystkræft. Patienter med TOP2A -forandring har større gavn af antracyklinbaseret kemoterapi end patienter med normal status. TOP2A har således også prædiktiv værdi (p = 0,002). TOP2A -FISH-metoden er en brugbar test, hvormed man kan identificere de patienter, som har størst effekt af antracyklinbehandling. Metoden giver for første gang brystkræftpatienter mulighed for en individuel kemoterapi.

Abonner »
Skriv en kommentar


UGESKRIFT FOR LÆGER
Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet.
Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde.
Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde.

Ugeskrift for Læger    |    Kristianiagade 12    |    DK-2100 København Ø    |    Telefon:3544 8500    |    E-mail: ufl@dadl.dk   |   Ris & ros Ris & ros