Dette ph.d.-projekt, der er udgået fra Rygcentret, Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Silkeborg, og Aarhus Universitet, er baseret på analyse af data fra 326 sygemeldte lænderygpatienter, der er fulgt i et år.

Formål: At identificere spinale og ekstraspinale faktorer, der er associeret med diffus ømhed og nedsat smertetærskel, samt prognostiske faktorer.

Resultater: Slidgigtforandringer og diskusprolaps med nerverodstryk forekom sjældnere hos patienter med diffus ømhed i kroppen end hos patienter uden ømhed. Patienter med diffus ømhed i kroppen angav flere rygsmerter og havde oftere haft tidlig debut af lænderygsmerter end patienter uden diffus ømhed. Der var ingen entydige associationer med smertetærskel. Det konkluderes, at rygsmerter kan være associeret med forstyrret smerteregulering evt. som ved fibromyalgi.

Høj intensitet af ryg- og bensmerter samt mindsket sidebøjning havde negativ betydning for tilbagevenden til arbejdsmarkedet efter et år. Andre risikofaktorer var manglende tro på at vende tilbage til arbejdet i løbet af et halvt år, tro på, at smerterne skyldtes arbejdet, verserende arbejdsskadesag, lav indtægt i det sidste år eller status som lejer. At være aldrigryger havde positiv betydning, mens alkoholindtagelse mindre end en gang månedligt havde negativ betydning.

Mange tenderpoints, høj intensitet af ryg- og bensmerter, bekymring for smerterne og sparsom motion øgede risikoen for både smerter og lavt funktionsniveau efter et år. Lavt funktionsniveau og verserende arbejdsskadesag øgede risikoen for lavt funktionsniveau efter et år. Undgåelsesadfærd øgede risikoen for smerter efter et år. Hos patienter med nerverodspåvirkning medførte høj alder og meget lavt alkoholforbrug øget risiko for smerter og lavt funktionsniveau efter et år.