Ph.d.-afhandlingen udgår fra Psykiatrisk Center, Rigshospitalet, og Center for Pharmacogenomics, Københavns Universitet.

Den første depressive episode adskiller sig fra tilbagevendende episoder på grund af sygdommens progression og sekundære følger. Tidligere undersøgelser af ætiologi, symptomatologi og effekt af antidepressiv behandling inkluderer imidlertid oftest såvel patienter med depressiv enkeltepisode som patienter med tilbagevendende depression.

Dette studie havde til formål at undersøge alders- og kønsforskelle blandt patienter i hospitalsregi udelukkende med diagnosen depressiv enkeltepisode. Ydermere var det hensigten at analysere effekten af gen-miljø-interaktion på såvel risikoen for at få depression som på udkommet af antidepressiv behandling. Deltagerne blev fundet via Det Psykiatriske Centrale Forskningsregister og gennemgik en række interview vedrørende psykiatrisk komorbiditet, personlighedsforstyrrelse, personlighedstræk, stressende livsbegivenheder, familiær disposition og udkomme på antidepressiv behandling. Desuden blev ni genetiske polymorfier bestemt i generne for serotonintransportøren, brain derived neutrophic factor, catechol- O -metyltransferase, angiotensinkonverterende enzym, tryptofan-hydroxylase 1 og serotoninreceptor 1A, 2A og 2C. I alt 399 personer blev undersøgt, og 301 blev inkluderet i analyserne.

I denne population havde kvinder et signifikant højere niveau af personlighedstrækket neuroticisme og residuale angstsymptomer efter behandling end mænd. Patienter med debutalder under 30 år var karakteriseret ved en signifikant højere prævalens af komorbid dependent personlighedsforstyrrelse og borderline-personlighedsforstyrrelse, et højere niveau af neuroticisme og en lavere prævalens af stressende livsbegivenheder forud for depressionens start. Desuden viste resultaterne en interaktion mellem stressende livsbegivenheder og polymorfier i generne for henholdsvis serotonintransportøren og brain derived neutrophic factor på risikoen for at få depression. Der var ingen interaktion mellem genetiske polymorfier og stressende livsbegivenheder på udkommet af antidepressiv behandling og heller ingen direkte effekter af hverken genotype eller stressende livsbegivenheder på behandlingsrespons.

Det konkluderes, at køn og debutalder udøver en betydelig indflydelse på den kliniske præsentation af den første depressive episode, og at disse forskelle har både kliniske og videnskabelige implikationer. Endvidere konkluderes det, at genetiske polymorfier udøver en effekt på udviklingen af depression i interaktion med stressende livsbegivenheder, mens effekten af genetiske polymorfier på udkommet af antidepressiv behandling ikke synes at være afhængig af forekomsten af stressende livsbegivenheder oplevet før depressionens start.