UGENS BILLEDE

I FELTEN: Minister for sundhed og forebyggelse Jakob Axel Nielsen (K) var i sidste uge i Afghanistan. Her besøgte han bl.a. felthospitalet i Camp Bastion, som i øjeblikket står under dansk ledelse. Godt 100 danske læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale er udstationeret på felthospitalet, der ligger i den urolige Helmandprovins. (Foto: Klaus Larsen).

Det er ikke altid, de fem regioner og Lægeforeningen har samme syn på om udviklingen i det danske sundhedsvæsen, men et kan de blive enige om: Hvordan et nyt patientklagesystem skal skrues sammen.

Det nye fælles udspil læner sig i en vis grad op ad Lægeforeningens tidligere udspil, men pinder det mere ud.

»Dels går vi mere i detaljer med den lokale funktion - mødet mellem læge og patient. Dels er vi mere eksplicitte om den rolle, som patientombudsmanden skal have, hvor vi har brugt input fra det engelske system«, siger Lægeforeningens formand Jens Winther Jensen.

Det vil på det lokale plan bl.a. sige, at der overalt i sundhedsvæsenet skal udpeges klageansvarlige, og ifølge Jens Winther Jensen kan det sagtens være læger, men det er ikke specificeret.

Det lokale niveau understøttes af et regionalt i form af de regionale patientkontorer, som skal være indgangsport for de af patienternes klager, der ikke kan klares helt lokalt ude på en afdeling eller i praksis.

Patienterne har dog også mulighed for at klage direkte til patientombudsmanden.

Det regionale niveau skal have en tidsfrist til at behandle klager i. Kan fristen ikke overholdes, kan klagen videresendes til patientombudsmanden eller til en ny instans: Det Sundhedsfaglige Disciplinærnævn, som skal træde i stedet for det nuværende Patientklagenævn.

Det nye nævn skal tage sig af personsager ligesom Patientklagenævnet i dag, mens patientombudsmanden skal tage sig af systemsager - f.eks. haltende patientforløb - eller sager vedrørende patientrettigheder, såsom udvidet frit valg og udlandsbehandling, foruden altså de ting, der ikke kan løses lokalt.

Alt sammen fulgt af en gedigen indsats for mægling, kommunikation og ikke mindst læring. For eksempel skal der udvikles nye processer og programmer, der skal sikre, at fejl ikke bare forbliver fejl, men at der uddrages lærdom af dem. Gerne i stil med den måde, som arbejdet med utilsigtede hændelser foregår på i dag.

Jens Winther Jensen, hvorfor ikke blot ét sted at gå hen med klager?

»For os er den lokale dialog vigtig. Det regionale skal understøtte den dialog. Men nogen har måske ikke lyst til at starte en dialog med den afdeling eller den læge, man måske er meget vred på. Og vi vil ikke tvinge patienterne til at gå via en regional instans. De skal have mulighed for at vælge.«

Hvorfor skal Patientklagenævnet skifte navn til Det Sundhedsfaglige Disciplinærnævn?

»Det afspejler bedre nævnets funktion - at læger disciplineres efter en faglig sagsbehandling.«

Ifølge forslaget skal patientombudsmanden have stor magt?

»Traditionelt har ombudsmænd i Danmark kunnet kritisere, men ikke dømme. Med dette system ønsker vi, at patientombudsmanden skal kunne afgøre sager. For eksempel en klagesag over manglende refusion af udgifter til behandling i udlandet. Her har vi ladet os inspirere af det engelske system.«

Et sted i oplægget står der, at læger kan sige »undskyld« som led i en klagesag - er det kontroversielt?

»Det er det måske. Men det ligger helt klart, at en undskyldning ikke juridisk har nogen betydning for, hvordan sager behandles. Det handler kun om sagernes indhold. Jeg tror, angst for at sige undskyld kan være en barriere for løsning af en sag. En anden barriere kan være misforstået loyalitet over for sin institution.«

Udspillet lægger også op til en »revision« af gabestokken?

»Problemet er automatikken og tilfældigheden i, at en læge hænges ud på nettet efter tre forseelser uanset deres art. Det er faktisk misinformation af borgerne. Vi er enige med Danske Regioner om, at vi gerne vil den tilfældighed til livs.«

Så vidt forslaget fra Lægeforeningen og Danske Regioner. Spørgsmålet er så, hvordan det vil blive modtaget. Regeringen er på vej med sit eget forslag til et nyt patientklagesystem, og korridorsnakken går på, at det vil have en betydeligt mere centraliseret opbygning end det, som både Danske Regioner og Lægeforeningen ønsker sig.

Det vil minister for sundhed og forebyggelse, Jakob Axel Nielsen (K) dog hverken af- eller bekræfte. Han nøjes med en kort kommentar:

»Fra regeringens side kommer vi med vores bud på, hvordan sådan et system bør skrues sammen, nu til efteråret. Jeg kan godt afsløre, at det bliver en model, der for alvor går patienternes ærinde og gør det nemmere at være den klagende part.«

Og udspillet fra Lægeforeningen og Danske Regioner?

»Det er kun glædeligt, at regioner og læger engagerer sig i patientklagesystemet«, siger ministeren i en e-mail.

Det fælles udspil kan læses på www.laeger.dk

Forskerne undersøgte 300.000 akutte patienter på hospitaler i England mellem 2000 og 2008.

De så på, hvor mange patienter der døde i den første uge af august, når de nye læger ankommer, og ugen inden. Det viser sig, at augustpatienterne havde 6 pct. større risiko for at dø. Især de medicinske patienter havde overdødelighed - nemlig 8 pct.

Undersøgelsen går dog ikke så vidt som til at give de unge lægers manglende erfaring skylden for forskellen. Tidligere studier af emnet har ikke vist nogen årsag-virkning-sammenhæng.

»Vores studie betyder ikke, at folk bør undgå at tage på hospitalet den uge. Det er en relativt lille forskel i dødeligheden, og antallet af ekstra dødsfald er meget lavt«, siger Dr. Paul Aylin fra Imperial College.

»Det er for tidligt at sige, hvad der kan være årsagen. Det kan simpelt hen være resultatet af forskelle i de patienter, der blev indlagt«, siger han til www.bbc.co.uk.

Ikke desto mindre siger undersøgelsen, der er offentliggjort i PLoS (Public Library of Science), at hvis overdødeligheden skyldes skift blandt personalet, så »har det potentielle implikationer for ikke blot patienternes behandling, men for den måde, ledelsen i NHS (det engelske sundsvæsen, red.) leverer sikker behandling på«.

Det vil i princippet sige, den måde, nye læger introduceres til deres job på - herunder først og fremmest graden af supervision og vejledning fra læger med større erfaring.

»Jeg tror, nogen unge læger smides ud på dybt vand og forventes at klare sig«, siger Hugh Williams fra den britiske NGO Action Against Medical Accidents.

»Det ville være interessant at vide, hvor hurtigt effekten forsvinder, og hvordan forskellige hospitaler håndterer indtaget af juniorlæge hver august«.

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

I denne uge starter det første kursusforløb, der skal uddanne Danmarks første hold »surveyors« - de »overvågere«, der skal holde øje med, at de mange standarder i Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) overholdes.

Læger udgør næsten halvdelen af holdet - nemlig ti ud af de 24 kursister, der nu starter i Odense.

I forvejen har de alle sammen været en uge rundt som føl på andre hospitaler rundt omkring i verden, hvor der gennemføres akkrediteringsprocesser. F.eks. har deltagerne været i Afrika, Portugal og England.

Bagefter har de skullet destillere deres oplevelser i en række »rejsebreve« til IKAS (Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet) - der forestår arbejdet med DDKM - samt komme med forslag til, hvordan arbejdet kan udføres i Danmark.

Når de første surveyors er færdige til januar, starter selve akkrediteringsarbejdet på hospitalerne, og først i rækken står Sygehus Sønderjylland.

Omkring 120 danske kvinder om året får tilbudt tidens mest avancerede metode til at skabe et nyt bryst efter en operation for brystkræft. Og de bor stort set alle sammen i eller nær de tre største byer.

Kun Odense Universitetshospital, Herlev Hospital, Århus Universitetshospital og Rigshospitalet har kirurger, der er specialiserede i den form for mikrokirurgi, der skal bruges, for at man kan foretage den rekonstruktion: at lave et nyt bryst ved at flytte hud, fedt og eventuelt muskel fra et andet sted på kroppen. Det kaldes populært for en fri lap-rekonstruktion.

Andre hospitaler kan naturligvis henvise til de fire steder, men det sker sjældent. F.eks. henviser Aalborg Sygehus kun omkring fem kvinder om året til den type rekonstruktion, typisk til Århus og Odense, fortæller administrerende overlæge Kenneth Finnerup fra Aalborg Sygehus.

Det svarer til ca. 6 pct. af samtlige de kvinder på hospitalet, der får en rekonstruktion efter brystkræft.

Det er en langt mindre andel end på de fire hospitaler, hvor der er kapacitet til at lave frilap-operationer. Her får 40-50 pct. af samtlige opererede kvinder denne type operation.

»Det er desværre nok ikke alle, der får tilbuddet. Det er mit indtryk, at det dels kommer an på, hvor i landet man behandles, hvad man får tilbudt bagefter, og dels nok også hvor godt den enkelte kvinde selv er informeret om sine muligheder«, siger læge Gitte Hvilsom fra Dansk Plastikkirurgisk Mammaregister.

Forskellen kan også skyldes, at læger og andre sundhedspersoner selv ikke ved nok om metoden.

»I mange tilfælde ved de personer, der informerer kvinden, simpelthen ikke tilstrækkeligt om, hvad der er muligt. Og praktiske hensyn gør helt sikkert også, at en kvinde fra for eksempel Nordjylland overvejer to gange, om hun vil opereres i Odense«, forklarer ledende overlæge på Plastikkirurgisk Afdeling på Odense Universitetshospital, Ann Udesen.

I Odense, Herlev og på Rigshospitalet laves op til 50 frilap-operationer om året og i Århus færre - i 2008 var der kun seks af denne type rekonstruktioner der.

Kvinder andre steder i landet tilbydes som regel en mere enkel form for rekonstruktion, hvor man langsomt udvider brystvævet ved hjælp af et implantat, en såkaldt expander.

Eller de får lavet en mindre kompliceret rekonstruktion, hvor man bevarer blodtilførslen fra det væv, der flyttes. Det kaldes en stilket lap. Dem laves der forholdsvis mange af i Århus - sidste år 70-90 stykker, nogle af dem kombineret med protese.

Det hører naturligvis med, at den avancerede lap-metode ikke egner sig til alle patienter.

»Det er helt individuelt, hvilken form for rekonstruktion, der passer til den enkelte«, forklarer Ann Udesen.

»På nogle kvinder er det mest oplagt at lave en rekonstruktion med expander og protese, mens andre er bedst tjent med en lap-rekonstruktion. Det kommer både an på hvor tynd eller tyk kvinden er, men også på hvordan hendes ar og hud ser ud efter behandling og operation. Desuden afhænger det også af, om hun er rask nok til at klare endnu en operation«.

Men lap-rekonstruktionen er den optimale for mange.

»Det giver færre komplikationer, hvis man kan lave en fri lap frem for en stilket lap, når man låner væv fra maven«, siger Jens Jørgen Elberg, overlæge på Klinik for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling på Rigshospitalet.

»Så i mange tilfælde vil det være det optimale valg«.

Op imod 4.000 kvinder opereres for brystkræft om året i Danmark. Cirka 500 af dem får lavet et nyt bryst.

Antal rekonstruktioner efter kræft, hvor væv fra maven bruges til at »bygge« et nyt bryst:

Rigshospitalet: 50

Odense Universitetshospital: 35

Herlev Hospital: 27

Århus Universitetshospital: 6

Kilde: de fire hospitaler

Journalist Kirsten Winding, winding@newmail.dk

Rygestopprojektet STOP-linien, hvor rygere - og eksrygere - kan ringe og få rådgivning om, hvordan de holder op og holder ved, er vældigt billigt for samfundet. Det viser en evaluering fra Dansk Sundheds Institut (DSI) om projektet.

Omkring 2.700 mennesker ringer hvert år til linjens nummer 8031 3131, og DSI-rapporten vurderer, at 20-30 pct. af dem dropper røgen.

Spørgsmålet er så, hvad det koster?

Forskerne bag rapporten har brugt som forudsætning, at 30 pct. er røgfri et år efter, at de henvendte sig til linjen. Og at 19 pct. har været røgfri gennem hele året, siden de ringede.

Når man holder op med at ryge, lever man typisk længere, og forskerne har sammenholdt fordelen ved at leve længere med, hvad det koster at drive STOP-linien.

Summa summarum: Et år ekstra at leve i for en eksryger med et helt års røgfrihed bag sig efter at have været omkring STOP-linien koster det danske samfund 1.680 kroner.

Og så har forskerne endda ikke medregnet besparelser på samfundsregnskabet såsom eksrygeres lavere sygefravær og mindre belastning af sundhedsvæsenet.

Rapporten sammenligner også STOP-linien med andre tilbud til rygere, der gerne vil kvitte - rygestopkurser i grupper f.eks. Og her viser det sig, at STOP-linien er væsentligt billigere end alle de andre.

F.eks. koster det syv gange så meget at nå samme resultater via rygestopkurser, tre gange så meget via rådgivning hos egen læge, og kombinerer man et forebyggende helbredstjek med en efterfølgende samtale hos lægen, koster det over ti gange så meget som at ringe til STOP-linien.

Rapporten kan hentes gratis på www.dsi.dk

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

»Der er et vindue, hvor det vil være muligt at hjælpe fattige lande med at forberede sig så godt, som de kan, på H1N1, og det vindue er ved at lukke sig hurtigt«.

Fra lækket FN-rapport om behovet for syv mia. kroner til bekæmpelse af influenza i udviklingslande. The Observer.

»Det er de bedrebemidlede, der kan gribe den slags muligheder, som bliver stillet til rådighed. Og det er også dem, der vælger dem«.

Medlem af Etisk Råd Niels Jørgen Cappelørn om forældres mulighed for at få nedfrosset deres nyfødte barns stamceller formedelst 20.000 kroner. Kristeligt Dagblad.

»De har simpelthen ikke levet længe nok til at erfare, at nogen gange går det op, og andre gange går det ned«.

Jens Christian Nielsen, Center for Ungdomsforskning om ny rapport fra Dansk Røde Kors, der viser, at unge er mere bekymrede for fremtiden end ældre. Berlingske Tidende.

»Jeg kan sige det helt enkelt: Venstre er imod fri hash«.

Venstres retsordfører Kim Andersen om planer i København om et statsligt monopol på salg af hash for at afkriminalisere handelen. www.politiken.dk.

»Den nuværende investering i forskning, behandling og pleje er faktisk temmelig ude af proportion med lidelsens totale virkning på mennesker med demens, plejerne, sundhedsvæsenerne og på samfundet«.

Professor Martin Prince, King's College, London om undervurdering af demens globalt. www.bcc.co.uk.

På et møde i Silkeborg forleden lagde du op til at få stoppet ordningen med specielt mange svenske medicinstuderende i Danmark. Hvorfor det?

Fordi det ærgrer mig, at vi udvider kapaciteten på de danske lægestudier, og det så ikke i fuld udstrækning kommer de danske patienter til gode. Og fordi det ærgrer mig, at der ikke er lige vilkår for svenske og danske unge, der søger ind på studierne.

Men blev det ikke netop ændret for et par år siden?

Jo, man tog fat i det og kom et stykke ad vejen, men svenske ansøgere har fortsat en fordel. Vi kan ikke forbyde studerende fra udlandet at komme til Danmark, og det skal vi heller ikke. Men vi kan i det mindste sørge for lige vilkår for alle.

Hvor stort er problemet, efter at antallet af svenske medicinstuderende sidste år faldt?

I år er tallet oppe på 314 studerende fra det øvrige Skandinavien, heraf er de 227 svenskere. Det er en stigning, og det er for højt et niveau i en tid med dansk lægemangel.

Nogle politikere har foreslået, at alle udenlandske, nyuddannede læger skal arbejde for eksempel syv år i Danmark, før de vender hjem. Kunne det være en løsning?

Nej, jeg bryder mig ikke om tvang, det opnår man ikke noget med. Og hvad skulle vi gøre, hvis de alligevel rejser hjem? Tage op og hente dem? Det ville give en masse bøvl og problemer, så det er ikke vejen frem.

Hvad vil du rent konkret gøre?

Vi følger løbende prognoserne for lægemangel, og næste gang vi mødes med sundhedsministeren og videnskabsministeren, vil jeg rejse sagen. Dels for at sikre, at de sidste skævheder ryddes af vejen, så vi får lige vilkår, dels for at de kan lægge politisk pres på deres svenske kolleger, så de kan udvide kapaciteten på deres egne uddannelser.

Kurt Balle Jensen, kurt@ps-presse.dk