forfatterE:

Nielsen SP, Sele V

Forlag:

København: Lægeforeningens forlag, 2009

SIDER: 123

Pris: 164 kr.

ISBN: 978-87-7891-195-7

Lægekunst er ifølge Nudansk ordbog behandling af sygdomme og legemsskader. Stig Pors Nilsen og Vagn Sele har skrevet en letlæst lille bog, der gennem mange korte sygehistorier - fra et langt liv som henholdsvis klinisk fysiolog og gynækolog - illustrer lægekunst. Alle sygehistorierne er efterfulgt af kommentarer, der netop sætter tingene på spidsen. Det er en politisk bog, hvilket er med til at gøre den vedkommende, og mange af pointerne gælder også i dagens sundhedsvæsen.

En af de pointer, som Nielsen og Sele fremhæver gentagne gange, er problemet med at stille diagnoser i telefonen. En problemstilling der specielt er aktuel i denne tid. Et godt eksempel på denne problemstilling er en sygehistorie, hvor en ven og godsejer ringer til Stig Pors Nielsen, fordi han er bekymret for en af sine medarbejdere. Medarbejderen har smerter i mellemgulvet, når han går. »Er det noget med hjertet, doktor?« Det viser sig ved nærmere undersøgelse at være et aortaaneurisme. Konklusionen er, at man skal altid undlade at stille diagnose i telefonen.

En anden vigtig pointe: Hvis man er i tvivl, skal man søge hjælp hos kollegaer fra andre specialer. Et eksempel fra bogen er en tumor i huden, der initialt blev mistolket som et lipom, men af anden læge henvist til specialist, fordi vedkommende ikke vidste, hvad det var.

Man siger ofte, at erfaring er en billet til et tog, der kørte i går. Jeg tror, at rigtigt mange kan få noget ud af at læse de mange sygehistorier og lære af de fejl, der er blevet gjort undervejs, men også eksemplerne på behandlinger, der redder patientens liv, er lærerige. Alle læger kommer i situationer, hvor man må handle uden mulighed for optimal diagnostik.

Her er bogen klar. Hvis den kliniske tilstand kræver handling, må der handles. Det klassiske eksempel er patienten med klinisk tegn på intraabdominal blødning. Vi får stadig bedre og bedre diagnostiske muligheder, men en god anamnese og objektiv undersøgelse sammen med klinisk træning er altafgørende. Det hindrer dog ikke forfatterne i at anbefale, at man i fremtiden opprioriterer de diagnostiske undersøgelser. Samtidig skal det sikres, at speciallægeuddannelsen ikke bliver for kort, samt at specialiseringen ikke tager overhånd.

Som sagt: en polisk bog skrevet med det formål at gøre det danske sundhedsvæsen til verdens bedste. Det er altid lærerigt at læse »diagnostiske nødder«. Disse sygehistorier viser med al ønskelig tydelighed, hvor vanskelig og kompliceret lægegerningen er. Men også at mulighederne for at hjælpe patienterne er til stede, hvis man er grundig og åben i sindet, når man stiller sine diagnoser.