Statusartikel

Overlæge Jan Utzon, 1. reservelæge Anette Lykke Petri & enhedschef Sten Christophersen
Bispebjerg Hospital, Enhed for Klinisk Kvalitet
Kvalitetsovervågning af sundhedsvæsenets ydelser får i disse år en tiltagende sundhedsfaglig og politisk betydning. I de landsdækkende kliniske databaser (LKD) findes en uudnyttet guldgrube af oplysninger, som potentielt kan medføre bedre behandling til gavn for patienterne samt bedre resurseudnyttelse [1].
I Danmark er i alt 34 LKD tilknyttet de tre nationale kompetencecentre og otte LKD er tilknyttet det Nationale Indikatorprojekt (NIP). Endvidere findes der LKD, som er tilknyttet Sundhedsstyrelsen.
Det er et basiskrav til LKD, at der anvendes anerkendte statistiske og epidemiologiske principper i forbindelse med analysen af data, og at der forud for offentliggørelse skal ske en faglig fortolkning af data [2]. Der er imidlertid hverken nationalt eller internationalt enighed om, hvordan data skal analyseres og transformeres til brugbar sundhedsfaglig information [3]. Det har også vist sig, at de kvalitetsdata, som faktisk er til rådighed for afdelingerne, kun i beskedent omfang anvendes systematisk til kvalitetsudvikling, og at dette hænger sammen med manglende udnyttelse af mulighederne for let tilgængelig statistisk proceskontrol [4].
Formålet med denne statusartikel er at beskrive de grundliggende principper ved analysen, fortolkningen og formidlingen af landsdækkende kvalitetsdata, som anvendes af Enhed for Klinisk Kvalitet i Region Hovedstaden (EKK), herunder at demonstrere hvordan data kan præsenteres i en visuel, forståelig form, som ikke kræver en dybtgående statistisk indsigt. Hermed kan f.eks. sygehusledelser, politikere og patienter, som i stigende grad efterspørger disse oplysninger, forholde sig til resultaterne.

Dataindhentning
Danmark er internationalt kendt for at have nogle af verdens bedste registre til sundhedsvidenskabelig og epidemiologisk forskning. Som supplement til disse registre har vi nu også data fra de LKD, hvis datakvalitet for nogle databasers vedkommende overstiger kvaliteten i både Landspatientregistret (LPR) og Cancerregistret [5]. De fleste databaser benytter i dag det webbaserede Klinisk Måle System (KMS) til indberetninger. Andre databaser indhenter data fra f.eks. de patientadministrative systemer eller fra LPR.
Tolkning og analyse af data i analyseportalen - statistisk proceskontrol
Hovedformålet med at indsamle, analysere og præsentere kvalitetsdata er dels at måle, om kvaliteten har det ønskede niveau, og dels løbende at følge ændringer i kvaliteten. Hermed kan der identificeres faktorer, som påvirker kvaliteten, så den løbende kan forbedres. For at opdage kvalitetsændringer så tidligt som muligt og kunne skelne tilfældige og uundgåelige udsving i kvaliteten fra reelle ændringer, som der bør handles på, anvendes statistisk proceskontrol.
Den metode til statistisk proceskontrol, som anvendes af EKK, er inspireret af de kontrolkort, som
Walter A. Shewhar
t udviklede i 1924 til brug for kvalitetsstyring i telefonindustrien [6], og som siden har opnået stor udbredelse i mange brancher. Ideen er, at værdien af en indikator måles med faste tidsintervaller (f.eks. hver måned eller kvartalsvist) og registreres i et koordinatsystem som en funktion af tid, hvorved det bliver muligt enkelt og visuelt at identificere de ændringer, som ikke skyldes stokastisk variation [7, 8].
EKK præsenterer kvalitetsdata i form af indikatorrapporter i et webbaseret rapporteringssystem, Analyseportalen (AP). AP er et SAS-baseret rapporteringsværktøj, som tilbydes databaser, der drives af Kompetencecenter Øst. I AP har brugeren via internettet adgang til alle data fra egen afdeling. AP opdateres en gang i døgnet.
Ud over kontrolkort viser indikatorrapporterne sammenligningsdiagrammer og rangstillingsdiagrammer, hvor afdelingerne kan se egne værdier sammenlignet med værdierne for afdelingerne i resten af landet. Indikatorrapporterne indeholder desuden tabeller og grafer, som belyser datakvaliteten.
Der findes forskellige typer kontrolkort, hvis anvendelse er behandlet i en særskilt artikel [9]. I AP findes en række forskellige rapportmuligheder (Figur 1
). I kontroldiagrammerne sammenlignes afdelingens resultater i en periode med afdelingens gennemsnit med angivne kontrolgrænser (Figur 2
). I sammenligningsdiagrammerne kan man sammenligne udviklingen af afdelingens indikatorværdi over tid med den tilsvarende udvikling i middelværdien for de øvrige afdelinger, som deltager i databasen (Figur 3
). I rangstillingsdiagrammerne er indikatorværdierne på et bestemt tidspunkt rangstillet for alle afdelinger, som deltager i databasen (Figur 4
).
Tolkning af forskelle i kvalitet
Overordnet bør fire forhold vurderes ved stillingtagen til, om en målt variation i kvaliteten er reel (Figur 5
).
1) Er der tale om en skæv eller inkomplet udvælgelse af data (bias)?
Selektionsbias opstår, når der sker en systematisk selektion ved udvælgelse af patienter, så den patientgruppe, man undersøger, ikke er repræsentativ for den population, man observerer.
Der bør derfor foreligge en kvalificeret stillingtagen til, hvilke patienter der indgår, samt databasens dækningsgrad og databasekomplethed [10].
Dækningsgraden er defineret som antallet af patienter, der er indberettet til databasen, i forhold til samtlige patienter, der opfylder inklusionskriterierne. Den acceptable grænse for dækningsgraden er af Danske Regioner (DR) og Sundhedsstyrelsen (SST) sat til 90%.
Datakompletheden er defineret som antallet af oplysninger, der indberettes pr. patient, i forhold til samtlige oplysninger, der ønskes indberettet pr. patient. Den acceptable datakomplethed er af DR og SST sat til 80%.
Selv om en afdeling indrapporterer 90% af sine patienter, kan opgørelse af kvaliteten være værdiløs, hvis det er de manglende 10%, som har været udsat for komplikationer. De indsamlede data bør således principielt offentliggøres med evt. mangler bl.a. for at skabe fokus på disse. En lav indberetningsfrekvens giver ikke nødvendigvis en fejlagtig måling, men det vil i praksis være vanskeligt at vurdere, i hvilken grad de ikkeindberettede patienter adskiller sig fra de indberettede.
Redegørelse for dækningsgraden og datakomplethed kan tilvejebringes forskelligt afhængigt af dataindsamlingsmetode samt af, hvilke andre registrer, der samkøres med.
I en undersøgelse fra Danske Regioner blev 26 LKD'ers dækningsgrad og datakomplethed belyst [10]. Undersøgelsen viste, at der var syv databaser med fuldkommen dataindsamling, 18 databaser med ufuldkommen dataindsamling, mens en database var under etablering. En database blev defineret til at have fuldkommen dataindsamling, hvis samtlige afdelinger havde en dækningsgrad på mindst 90% samt en datakomplethed på mindst 80%. Databaserne blev vurderet ud fra samme kriterier på trods af forskelle i de anvendte datakilder. Benytter en database udelukkende LPR-data, vil der sjældent være et andet register at referere op imod, og dækningsgraden kan ikke umiddelbart beregnes. Dette i modsætning til de KMS-baserede databaser, der benytter LPR som reference.
2) Er der tale om tilfældige forskelle mellem afdelingerne?
For at en forskel skal være klinisk meningsfuld, skal den have en vis størrelse, og den må ikke kunne tilskrives tilfældigheder. Sandsynligheden for, at tilfældigheder ligger til grund for en forskel, skal være mindre end 5%. Ved f.eks. et 5%-signifikansniveau vil der være signifikante afvigelser på hver 20. afdeling, uden at der nødvendigvis reelt er tale om en forskel i kvaliteten. Dette problem kan reduceres ved at sænke signifikansniveauet til 1%, men derved overses en række reelle forskelle. Det er derfor nødvendigt at kommentere den statistiske usikkerhed ved præsentationen af kvalitetsdata, f.eks. ved angivelse af konfidensintervaller.