Debatten om såkaldt aktiv dødshjælp er rejst igen. Det er sket på baggrund af sygehistorier og målinger, som viser, at en ganske stor del af befolkningen går ind for aktiv dødshjælp, altså at lægerne skal have lov til at yde dem denne hjælp. Det skal være fuldstændig klart, at det ikke er en tilladelse, vi som læger ønsker at få.

Det er i sig selv ikke overraskende, at en meningsmåling viser en stor majoritet for aktiv dødshjælp. Selve begrebet hjælp til at dø har en positiv undertone. Det understøtter desuden de almindelige strømninger i samfundet mod større individualisme og ret til at bestemme over eget liv og derfor som en naturlig slutning også over egen død. De skrækhistorier, som fortæller om frygtelige lidelser og en uværdig død, understøtter naturligvis folkestemningen og ønsket om at have indflydelse på livets afslutning.

Det er her, at misforståelsen opstår. Det er ikke sådan, at lægen overlader den dødeligt syge patient til sin skæbne. Hvis patienten får det, som beskrives som ubærlige smerter, er det lægers og sygeplejerskers opgave at give omsorg og lindring. Hvis behandling er udsigtsløs, kan patienten, eventuelle slægtninge og læge sammen beslutte at ophøre med behandling og udelukkende sørge for lindring. Det indebærer store og stigende doser af smertestillende midler, der kan afkorte livet. Men det er noget ganske andet end aktiv dødshjælp, eutanasi, der reelt er en aflivning af patienten. Det, patienten oplever ved lindrende behandling, er, at læger og sygeplejersker har været med til at bære dem det sidste stykke af vejen i livet. Alternativet er ubærligt.

Når debatten om eutanasi blusser op, henvises der ofte til erfaringerne fra Holland, hvor det har været legaliseret i årevis. Men netop de hollandske erfaringer gør vores holdninger i Danmark og de andre nordiske lande mere stålsatte. Det har været nødvendigt at justere den hollandske lovgivning i flere omgange, bl.a. fordi der kunne være tvivl om de pårørendes motiver til at ville have aflivet et ældre familiemedlem. Vi har ikke noget ønske om at blive part i den type dilemmaer, som en sådan retstilstand kan udløse.

Derfor vil vi fra Lægeforeningen gøre alt, hvad der er muligt for at støtte vores lovgivere i, at den nuværende retstilstand ikke bliver ændret. Vi har i Danmark en yderst fornuftig lovgivning, der gør det muligt at hjælpe og lindre patienter i den sidste fase af livet. Vi bygger vores lægegerning på tillidsforholdet mellem lægen og patienten.