« læger.dk
Web-tv  |   Kontakt  |   Presse  |   Abonnér  |   BMJ Learning  |   Links  |   Hjælp   english version
Ugeskrift for Læger

Avanceret søgning »
Ugeskriftet og Psykiatrien
Hvad laver lægen
Success:false, Exception: false, Message: Group name can't be empty


Ugeskr Læger 2009;171(26):2206
Risiko for cerebral parese og autisme hos børn født efter kunstig befrugtning
Ph.d.-afhandling
AKADEMISKE AFHANDLINGER
Jordemoder, Master of Public Health Dorte Hvidtjørn: FORF.S ADRESSE: Paludan-Müllers Vej 17, DK-8000 Århus. E-MAIL: dh@soci.au.dk FORSVARET FINDER STED: den 26. juni 2009, kl. 14.00, Søauditorium 3, lokale 204, bygning 1252, Universitetsparken, Århus. BEDØMMERE: Tine Brink Henriksen, Morten Hedegaard og Ulla-Britt Wennerholm, Sverige VEJLEDERE: Poul Thorsen, Jakob Grove og Bo Jacobsson, Sverige

Ph.d.-afhandlingen er udført ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, og har til formål at undersøge risikoen for autisme og cerebral parese (CP) hos børn født efter såvel in vitro-fertilisering (IVF)-behandling som efter hormonstimulation uden IVF. Studiet er en opfølgningsundersøgelse, der inkluderede alle børn, der blev født i Danmark i 1995-2003, i alt 588.967 børn. I denne periode blev 33.139 (5,6%) børn født efter kunstig befrugtning: 14.991 (2,6%) efter IVF og 18.148 (3,0%) efter hormonstimulation alene. Studiet er baseret på data fra følgende registre: Det Medicinske Fødselsregister, IVF-Registret, Lægemiddelregistret, Det Nationale Cerebral Parese-register med validerede CP-diagnoser og Det Psykiatriske Centralregister.

Vi fandt i rå analyser en øget risiko for CP hos børn, der er født efter kunstig befrugtning, relativ risiko (RR): 1,92 (95% konfidensinterval (KI): 1,60-2,31), og når vi kontrollerede for køn, mors alder, paritet, uddannelsesniveau og rygning under graviditeten var RR: 1,74 (95% KI: 1,42-2,13). Når vi inkluderede faktorer som multiplicitet og for tidlig fødsel, forsvandt risikoen ved kunstig befrugtning, RR: 0,97 (95% KI: 0,78-1,22).

Risikoen for autisme hos børn, der er født efter kunstig befrugtning, var også forøget, rå hazard rate ratio (HRR): 1,25 (95% KI: 1,09-1,43). Analyser der inkluderede køn, mors alder, paritet, uddannelsesniveau, rygning under graviditeten og multiplicitet vidste en HRR på 1,20 (95% KI: 1,02-1,41) i et stratum af børn med normal fødselsvægt.

Risikoen for CP blandt børn, der er født efter kunstig befrugtning, er associeret med en større andel flerfoldsfødsler og for tidligt fødte børn. Ved IVF vil en mere udbredt anvendelse af tilbagelægning af et enkelt befrugtet æg (i stedet for flere) sandsynligvis formindske nogle af de langsigtede utilsigtede konsekvenser ved IVF.

Vi fandt en lille forøget risiko for autisme hos børn, der er født efter kunstig befrugtning, men den var ikke afhængig af flerfoldsfødsler eller for tidlig fødsel. Yderligere studier med oplysninger om årsagerne til infertilitet og anvendelse af specifikke hormoner er nødvendige i afklaringen af årsagerne til den forhøjede risiko for autisme blandt børn, der er født efter kunstig befrugtning.

Abonner »
Skriv en kommentar


UGESKRIFT FOR LÆGER
Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet.
Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde.
Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde.

Ugeskrift for Læger    |    Kristianiagade 12    |    DK-2100 København Ø    |    Telefon:3544 8500    |    E-mail: ufl@dadl.dk   |   Ris & ros Ris & ros