Ph.d.-afhandling
AKADEMISKE AFHANDLINGER

Cand.scient. Andreas Søderman:
FORF.S ADRESSE: Thimandsvænget 41, DK-2791 Dragør. E-MAIL: Andreas.soderman@spcorp.com FORSVARET FANDT STED: den 15. juni 2009. BEDØMMERE:
Carsten Bjarkam, Bente Finsen
og
Thomas Bayer,
Tyskland. VEJLEDER:
Mark J. West.

Ph.d.-afhandlingen udgår fra Anatomisk Institut, Aarhus universitet. Alzheimers sygdom (AD) er karakteriseret ved ændret metabolisme af
amyloid precursor protein
(APP), hvilket fører til en øget produktion af
β
-amyloid (Ab). Ved høje in vivo-koncentrationer agregerer A
β
og danner de såkaldte senile plaques i hjernen. Denne mekanisme menes at være hovedårsagen til AD.
Vi undersøger her, hvilke funktionelle konsekvenser kronisk overproduktion af A
β
har på den del af nervesystemet, der anvender acetylkolin, med særligt fokus på A
β
-interaktion med den for kognitionen vigtige undergruppe af nikotinreceptorer kaldet alfa 7 (
α
7
nAChR). I forsøgene benyttes den transgene (TG) mus (APPSWE/PS1
Δ
E9). I immunhistokemiske analyser er det påvist, at A
β
binder sig med høj affinitet til
α
7
nAChR in vitro.
Den selektive
α
7
nAChR agonist (SSR180711) fremmer koncentrationsevnen hos normale individer. Det er påvist, at SSR180711 øger udtrykket af Fos, som er genproduktet af
C-fos
i nucleus accumbens hos normale mus. Fos er en biomarkør for neuronal aktivitet. Vi viser, at SSR180711 resulterer i et højt udtryk af
C-fos
i nucleus accumbans hos normale mus og ikke har nogen effekt hos Tg-mus. Vi har yderligere undersøgt om aktivering af
α
7
nAChR kan ændre
long-term potentiation
(LTP). Dette er gjort ved at teste effekten af SSR180711 hos normale og Tg-mus. Vores resultater viste, at nikotin eller SSR180711 kunne øge udtrykket af LTP hos normale mus og ikke havde nogen effekt hos Tg-mus. Dette kunne være et resultat af, at der er færre neuroner og synapser hos Tg-mus. Stereologiske undersøgelser har dog vist, at Tg-mus har et uændret antal af neuroner i CA-1 i forhold til Wt-dyr. Ligeledes har Tg-mus også et uændret antal synapser i CA-1 i forhold til Wt-dyr.
Den overordnede konklusion er, at A
β
interagerer med
α
7
nAChR i hjernen, og at denne interaktion helt eller delvist blokerer receptoren. Data indikerer yderligere, at
α
7
nAChR spiller en vigtig rolle ved AD, og at man i fremtidige kliniske studier, hvori der testes
α
7
nAChR-agonister til AD, bør tage højde for mængden af A
β
i patienternes nervesystem.