Ph.d.-afhandlingen udgår fra Kardiologisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital.

Formålet var at undersøge iskæmimodificeret albumin (IMA), der er en biomarkør for iskæmi, hvor de nu anvendte hjertemarkører, f.eks. troponiner, er nekrosemarkører.

I tidligere studier har man påvist stigende IMA-niveau efter ballonudvidelse af hjertets kranspulsårer (PCI), ligesom der er fundet en høj negativ prædiktiv værdi (NPV) ved mistanke om akut koronart syndrom.

I afhandlingen undersøgtes IMA's kinetik hos 25 patienter, der havde ST-elevationsmyokardieinfarkt (STEMI) og fik foretaget primær PCI. Blandt disse steg IMA-niveauet hurtigt og normaliseredes inden for tre timer efter PCI. Den hurtige stigning var dog ikke overbevisende hurtigere end de nu anvendte nekrosemarkører. Den hurtige normalisering medfører et kort diagnostisk tidsvindue. Hos raske kontrolpersoner blev der fundet stor interindviduel, men ingen intraindividuel variation over 24 timer. Assay 'et for IMA havde en lav følsomhed sammenlignet med assays for nekrosemarkører. Hos patienter med manglende flow i infarktarterien ved ankomst blev der fundet en længerevarende stigning i IMA efter PCI.

Hos 258 bloddonorer blev der fastlagt et referenceinterval for IMA, og IMA's anvendelighed til korrekt at diagnosticere AMI hos 107 patienter, der var indlagt med brystsmerter, blev undersøgt. Blandt bloddonorer var IMA normalfordelt og ikke køns- eller aldersafhængigt. Hos patienter, der var indlagt på mistanke om akut koronart syndrom, blev der fundet lav sensitivitet og specificitet for AMI-diagnosen. NPV var på et niveau, der ikke tillader brugen af IMA som eneste markør.

Afhandlingens konklusion er, at IMA-analysen i dens nuværende form ikke kan anbefales i diagnostikken af akut iskæmisk hjertesygdom.