De seneste to numre af Ugeskriftet brillerer med kasuistikker forfattet af flere læger, heriblandt flere overlæger, og hver kasuistik omhandler én patient. Faktisk er der fire forfattere pr. kasuistik, heriblandt henholdsvis to og tre overlæger (Ugeskr Læger 2009;171:1776-8,1864-5). Der er talrige lignende eksempler alene i indeværende år.

Hvor mange læger skal der egentlig til for at skrive en kasuistik? Og hvor mange overlæger?

Jeg mindes forgangne tider - det var vist i Poul Riis' tid som redaktør for Ugeskriftet - hvor man kun undtagelsesvist ville publicere en kasuistik, hvis forfatterantallet væsentligt oversteg antallet af patienter. Se, det var da en udmelding, som var til at forstå! Den nuværende redaktion deler vist ikke denne holdning.

I min verden er en kasuistik som oftest en yngre læges første forsøg på at bedrive videnskab, gerne bistået af en ældre kollega, som eventuelt optræder som medforfatter. Det undrer mig, at overlæger, som må formodes at have deres på det tørre, i hvert fald videnskabeligt, ligefrem trænges på forfatterlisten. Er der tale om CV-pleje? Eller er skrivning af kasuistikker blevet så krævende, at der er behov for op til tre overlæger ud over den yngre læge, der anføres som førsteforfatter?

Det er faktisk muligt at hjælpe en yngre kollega uden at forlange eller forvente et medforfatterskab - det kan endog være klædeligt.

Har redaktionen en holdning til dette?

♠ Videnskabelig redaktør Jacob Rosenberg, Ugeskrift for Læger

Tak til Ejvind Poulsen for kommentaren. I redaktionen blander vi os som udgangspunkt ikke i antallet af forfattere på en videnskabelig artikel, men samtlige forfattere skal overholde Vancouvergruppens krav til medforfatterskab [1]. Alle forfattere skal således skrive under på, at de har bidraget til alle tre kriterier for medforfatterskab: 1) ide, planlægning og udformning eller analyse og indsamling eller fortolkning af data, 2) udarbejdelse eller kritisk indholdsmæssig revision af manuskriptet og 3) godkendelse af det endelige manuskript. Hvis man ikke kan opfylde alle tre kriterier, hører man hjemme under taksigelser og ikke på listen over forfattere.

Det er tydeligt, at antallet af medforfattere på videnskabelige artikler generelt er stigende [2], så det er ikke kun en tendens, vi ser i Danmark.

1. www.icmje.org (25. maj 2009).
2. Rennie D. Who did what? Authorship and contribution in 2001. Muscle Nerve 2001;24:1274-7.