« læger.dk
Web-tv  |   Kontakt  |   Presse  |   Abonnér  |   BMJ Learning  |   Links  |   Hjælp   english version
Ugeskrift for Læger

Avanceret søgning »
Ugeskriftet og Psykiatrien
Hvad laver lægen
Success:false, Exception: false, Message: Group name can't be empty


Ugeskr Læger 2009;171(24):2035
Leukotriene C 4 synthase og risiko for kardiovaskulær sygdom
Ph.d.-afhandling
AKADEMISKE AFHANDLINGER
Læge Jacob Freiberg: FORF.S ADRESSE: Klinisk Biokemisk Afdeling, Herlev Hospital, Herlev Ringvej 75, DK-2730 Herlev. E-mail: jajofr01@heh.regionh.dk FORSVARET FANDET STED: den 5. juni 2009. BEDØMMERE: Lars Køber, Klaus Juul og Genovefa D. Kolovou , Grækenland. VEJLEDERE: Børge G. Nordestgaard og Anne Tybjærg-Hansen .

Denne ph.d.-afhandling er baseret på studier udført i perioden fra 2005 til 2009 ved Klinisk Biokemisk Afdeling, Herlev Hospital. Resultaterne er præsenteret i form af tre artikler.

Iskæmisk kardiovaskulær sygdom anses i dag for at være en kronisk inflammatorisk lidelse. I denne henseende spiller leukotriener en afgørende rolle. Studier af den undersøgte genetiske variation i genet, der koder for leukotrien-C 4 -syntase, er imidlertid begrænsede. I denne afhandling bliver både kendte og hidtil ukendte variationer i leukotrien-C 4 -syntase associeret med risikoen for udvikling af kardiovaskulær sygdom og obstruktiv lungesygdom.

Vi anvendte Østerbroundersøgelsen (n > 10.000) med mere end 30 års opfølgning, Herlev-Østerbro-undersøgelsen (n > 30.000) og to patientkohorter med iskæmisk hjertesygdom (n > 2.000) og aterosklerotisk sygdom i halskarrene (n > 800). I to studier undersøgte vi, hvorledes to kendte promoterpolymorfier var associeret med risikoen for udvikling af kardiovaskulær sygdom og obstruktiv lungesygdom. Vi fandt at -1072 AA-genotypen prædikterer øget risiko for iskæmisk cerebrovaskulær sygdom, mens -444 CC prædikterer nedsat risiko. Disse genotyper udgjorde ikke nogen risiko for udviklingen af iskæmisk hjertesygdom, astma eller rygerlunger. Resekventering af genet, der koder for leukotrien-C 4 -syntase, afslørede 17 hidtil ukendte mutationer. Fire af disse mutationer kunne potentielt ændre proteinets funktion og var associeret med en øget risiko for venøs tromboemboli-dannelse og iskæmisk slagtilfælde.

Vi konkluderer, at genetisk variation i leukotrien-C4-syntase er associeret med risikoen for kardiovaskulær sygdom. Vi foreslår, at cysteinylleukotriener muligvis medierer deres primære effekt i iskæmiske kardiovaskulære sygdomme ved at ændre den hæmostatiske kontrol frem for at spille en afgørende rolle for den aterosklerotiske inflammation.

Abonner »
Skriv en kommentar


UGESKRIFT FOR LÆGER
Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet.
Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde.
Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde.

Ugeskrift for Læger    |    Kristianiagade 12    |    DK-2100 København Ø    |    Telefon:3544 8500    |    E-mail: ufl@dadl.dk   |   Ris & ros Ris & ros