Doktordisputatsen udgår fra Neurobiologisk Forskningsenhed, Neurologisk Klinik, Rigshospitalet, og er baseret på syv originalartikler.

Molekylær billeddannelse under anvendelse af positronemissionstomografi (PET) og single photon emission computed tomograhy (SPECT) har muliggjort visualisering og kvantificering af en række molekyler i det levende menneskes hjerne herunder receptorer og transportermolekyler. Der udvikles til stadighed nye interessante radioligander, og teknikken er ikke længere forbeholdt få dedikerede centre, men finder i stigende omfang anvendelse f.eks. til test af nye lægemidler i den farmaceutiske industri eller til hjælp ved den neurologiske differentialdiagnostik. Med den stigende udbredelse af teknikken er det overordentlig vigtigt at fastholde viden om metodernes begrænsninger. Denne oversigt giver med udgangspunkt i forfatterens arbejde med udvikling og anvendelse af metoder et overblik over den metodologiske proces fra definering af en model og den tilhørende matematiske teori til valg af analysemetode. Der lægges vægt på fremlægning af antagelser og forenklinger i den metodologiske proces og deres mulige kvantitative betydning herunder mulighed for fejlagtige konklusioner. En særlig opmærksomhed tildeles bolus/infusionsmetoden. Metodernes anvendelse til måling af neurotransmission samt til måling af lægemiddelokkupans og inhibitionskonstanter hos patienter med skizofreni og Huntingtons sygdom beskrives. Endelig fremlægges data, som indikerer at 5-HT2A-receptorsystemet fungerer som et muligt endofænotypiske bindeled mellem gener og kompleks adfærd.