« læger.dk
Web-tv  |   Kontakt  |   Presse  |   Abonnér  |   BMJ Learning  |   Links  |   Hjælp   english version
Ugeskrift for Læger

Avanceret søgning »
Ugeskriftet og Psykiatrien
Hvad laver lægen
Success:false, Exception: false, Message: Group name can't be empty


Ugeskr Læger 2009;171(24):1984
FEM SPØRGSMÅL TIL Mikkel Holmelund næstformand i FAPS
Fokus
Journalist Annie Hagel, hagel@mail.tele.dk


Er det rigtigt, at praktiserende speciallæger skubber sygesikringspatienter bag i rækken, fordi der er flere penge i at behandle de privatforsikrede?

»Den slags historier fylder meget i medierne, men ikke i virkeligheden. Der er en grænse for, hvor meget praktiserende speciallæger må tjene på sygesikringspatienter. Når den er nået, får vi mindre for sygesikringspatienterne. Men det er få specialer, der når knækgrænsen, og her fylder de privatforsikrede meget lidt.«

Men sygesikringspatienter får at vide, at de må vente seks måneder, mens de kan få en tid efter 1-2 uger, hvis de har en privatforsikring?

»Problemet er, at der er to ventelister. Vi behandler sygesikringspatienter på fuld tid. I fritiden kan vi tage privatforsikrede ind, men forsikringsselskaberne kræver, at patienterne skal have en tid efter 1-2 uger. Det er uheldigt, hvis sygesikringspatienter i telefonen får at vide, at de kunne komme hurtigere til, hvis de havde en privatforsikring. For det er to helt adskilte forhold.«

Ved I i FAPS hvor mange af jeres kolleger, der gør det?

»Vi har ingen opgørelser, og jeg har selv kun kendskab til et par stykker.«

Hvad gør I ved dem?

»Vi indskærper vores etiske retningslinjer, som går ud på, at vi skal passe vores kernekunder, de gruppe-1-sikrede. Hvad vi foretager os derudover, må ikke få indflydelse på det.«

I tjener også mere på patienter fra sygehusene end på sygesikringspatienter?

»Regionerne forventer på den ene side, at praktiserende speciallæger arbejder efter overenskomsten, og på den anden side, at vi er til rådighed, når der er brug for os som følge af det frie sygehusvalg. Vi har ikke bedt om, at der skal være forskel på priserne.«

Abonner »
Skriv en kommentar


UGESKRIFT FOR LÆGER
Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet.
Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde.
Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde.

Ugeskrift for Læger    |    Kristianiagade 12    |    DK-2100 København Ø    |    Telefon:3544 8500    |    E-mail: ufl@dadl.dk   |   Ris & ros Ris & ros