Journalist Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

Sundhedsstyrelsen fyldte 100 år i weekenden, og den slags milepæle får jo ofte folk til ikke bare at dvæle ve d fortiden men også beskue fremtiden. Der venter opgaver nok til de næste hundrede år. Mindst.

Der var lidt behersket tamtam men ikke nogen monstrøs festivitas, da Sundhedsstyrelsen i weekenden fejrede sin 100-års-dag.

I stedet markerer styrelsen mærkedagen ved at invitere til debat om fremtidens sundhedsvæsen - se faktaboks side 1977.

Debat skal Sundhedsstyrelsen sikkert nok få - få emner er så gennemdebatterede som sundhedsvæsenet i disse år - og hvorfor ikke starte med det samme? Ugeskriftet har spurgt nogle af sundhedsvæsenets tunge »spillere« om, hvordan årsungen skal te sig i fremtiden, hvis det stod til dem.

»Sundhedsstyrelsen skal i langt højere grad fastholde det lægefaglige i sine anbefalinger. Et eksempel, hvor de har gjort det, er specialeplanlægningen, hvor der er aftalt en politisk proces for beslutningerne«, siger Lægeforeningens formand, Jens Winther Jensen.

»Et sted, hvor de ikke har gjort det nok, er sundhedskvalitet.dk - det, vi har set der, er en model, der er meget lidt anvendelig for sundhedsprofessionelle«,

siger han.

Danske Regioner har også fokus på fagligheden.

»Jeg har ét ønske: at de holder sig på den strikt faglige sti. At de er den faglige avantgarde, når de politiske vinde blæser«, siger formand Bent Hansen.

»Det har de f.eks. ikke gjort ved specialegodkendelserne. Selv højt specialiserede behandlinger flytter ud i det private. Der har Sundhedsstyrelsen været nødt til af politiske grunde at sige o.k. til selv ,små knallerter`«, som regionsformanden betegner landets privathospitaler.

Dem, det hele i realiteten drejer sig om - patienterne - har en hel remse med ønsker.

»En langt mere offensiv rolle for udbredelsen af best practice - med brugerperspektivet inddraget, selvfølgelig. Vi skal f.eks. have langt flere MTV-rapporter, som vurderer, hvilke behandlingsmetoder der virker bedst.

Vi skal have flere forløbsprogrammer. Og med hensyn til fejl og utilsigtede hændelser - der får vi alt for få rapporter om, hvilken læring vi kan drage«, siger Morten Freil, direktør i Danske Patienter.

Sikke en svada. Og så på ens fødselsdag. Men direktør i Sundhedsstyrelsen, Jesper Fisker, tager det pænt.

»Fagligheden er vores eksistensberettigelse, og jeg synes, det er rigtigt godt, de nævner specialeplanlægningen. Der kan selvfølgelig komme nogle diskussioner af, hvad der kan lade sig gøre i praksis. Og det kan tage tid, før det hele kommer til at blive, som vi gerne vil have det«, siger han.

Og nogle ønsker er efter hans mening allerede så godt som opfyldt.

»Nu stiller vi samme kernekrav til de private sygehuse, og det er da et fremskridt«, siger Jesper Fisker med adresse til Bent Hansen.

Til gengæld vil han godt tage en del af kritikken af sundhedskvalitet.dk til sig.

»Det er rigtigt, at det er et udviklingsprojekt. Vi arbejder hele tiden på at gøre det bedre, og der er allerede kommet flere sygdomme og flere indikatorer med. Det, vi prøver at gøre, er at få tal - f.eks. kræfttal - ud at arbejde hurtigt. Sygehusene skal kunne se sig selv og sammenligne«.

Morten Freils ønsker er måske de sværeste.

»Han ønsker sig godt nok meget. Det kommer vist til at vare, til vi bliver 200«, siger Jesper Fisker.

Men styrelsen er dog godt i gang med i stadig højere grad at inddrage patienternes perspektiv i sit strategiske arbejde.

Og ditto på MTV-området, hvor Jesper Fisker godt nok siger, at antallet af egne vurderinger ligger nogenlunde stabilt - til gengæld kommer det flere andre steder fra.

»Vi er begyndt at tage udenlandske MTV'er ind og ,oversætte` dem til dansk. Og regionerne opruster på området, samtidig med at nogle af kommunerne er begyndt at lave MTV'er«, siger han.

Så vidt Jesper Fiskers svar på ønskerne - men hvad med den anden vej? Hvad ønsker fødselaren sig selv? »Det er rigtig godt med deres fokus på det faglige. Det kunne jeg så godt ønske mig opbakning til - også når det bliver svært«, siger Jesper Fisker.

Sundhedsstyrelsen blev oprettet den 30. maj 1909 og fyldte dermed 100 forleden lørdag. I den anledning har styrelsen udsendt et debathæfte »Hvad med sundheden?«

Ganske vist indeholder hæftet et historisk tilbageblik, men faktisk handler det mest om fremtidens sundhedsvæsen med emner såsom forebyggelse, teknologi, personalemangel og ny sygehusstruktur. Hæftet er ikke mindst ment som afsæt for en prioriteringsdebat. »Udfordringen er at sikre den bedst mulige anvendelse af de penge, der er til rådighed«, som der står i forordet.

Hæftet kan hentes på www.sst.dk

Klaus Larsen, kll@dadl.dk

FADL's formand regner med dom til september. Vinder FADL, må bestemmelsen annulleres. Taber man, er det ikke sikkert, at man vil gå videre med sagen.

Med den omstridte fireårsregel har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse ikke alene overtrådt gældende lov ved at fastsætte adgangskrav til speciallægeuddannelsen; ministeriet har også krænket Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Det er i korthed påstanden fra Foreningen af Danske Lægestuderende, FADL, som Østre Landsret skal tage op til dom, efter at retten i tre dage har lyttet til vidneudsagn fra bl.a. FADL's formand, Morten Andresen, næstformanden i Dansk Medicinsk Sel-skab, professor Niels Qvist, professor og specialeansvarlig på Rigshospitalet, Niels Høiby, samt Sundhedsstyrelsens direktør, Jesper Fisker.

FADL vil af med reglen. Dels fordi den, som Morten Andresen mener, betyder en forringelse af de nye lægers uddannelse. Og dels fordi reglen, der skulle fremskynde produktionen af speciallæger, i stedet vil afskære mange fra at blive speciallæger, alene fordi de overskrider en arbitrær tidsfrist.

Ifølge Morten Andresen tvinger fireårsreglen mange studerende til alskens kreative krumspring for at udskyde kandidateksamen for på den måde at vinde tid til at snuse til flere specialer, f.eks. i vikariater.

Sådan tolker han det fald på 30 pct. i antallet af studerende, der forlader FADL, fordi de bliver kandidater:

»I stedet for det markante fald burde man snarere have forventet en stigning, fordi man i 2000 afkortede lægestudiet med et halvt år. Så fra 2006 og frem skulle vi have set dobbeltårgange bevæge sig ud, og dermed skulle vi have mistet langt flere medlemmer«, lyder Morten Andresens argument.

Han venter tidligst en afgørelse til september. Vinder FADL sagen, må konsekvensen blive, at bekendtgørelsen annulleres som ulovlig, mener han. Men hvad, hvis dommen går FADL imod?

»Det må vi så tage til efterretning. Men vi synes, at når der er tale om en indgribende aktivitet på et niveau som fireårsreglen, er det vigtigt, at juraen holder. Så kan vi i det mindste sige til medlemmerne, at vi har afdækket alle muligheder. At det måske er en dårlig regel, men at vi i det mindste har forsøgt alt«.

Der er jo Højesteret. Og i sidste ende Menneskerettighedsdomstolen. I kan vælge at gå hele vejen?

»Jeg er selv færdig om et halvt år, så jeg kan ikke udtale mig om, hvad man vil gøre i fremtiden. Nu skal vi se, hvordan dommen ser ud til den tid. Men det ville være useriøst allerede nu at sige, at vi skal gå videre, uanset hvad«.

Læs-Ind-ordningen blev oprettet i 2005 for at lette overgangen til elektronisk fakturering for små og mellemstore virksomheder. Folketinget har i forbindelse med finansloven 2009 besluttet, at Læs-Ind-tilskudsordningen bortfalder pr. 1. juli 2009.

Man kan fortsat benytte Læs-Ind bureauer, men fra den 1. juli 2009 skal man selv betale for at få omdannet sin papirfaktura til en elektronisk faktura. I dag er der en række muligheder for at sende regninger elektronisk til det offentlige:

1. Gratis elektronisk faktura blanket på www.virk.dk .

2. Gratis softwareprogram kan downloades på www.ibizcenter.dk, hvis man sender mange regninger.

3. Læs-Ind bureauer: www.datascanning.dk og www.jwn.dk. Betaling fra 1. juli 2009.

4. Via nogle netbanker er det muligt at sende faktura elektronisk.

Chef for Reumatologisk Afdeling på Odense Universitetshospital og medlem af bestyrelsen for Gigtforeningen

Forleden kom en rapport om sygehusmedicin, som bl.a. viser store regionale forskelle i brugen af forskellige typer gigtmedicin. Hvorfor disse forskelle?

Medicinen er ikke »den samme«, og patienterne er ikke »de samme«. Stofferne er lige effektive og sikre, men de kan virke forskelligt på patienterne. Og afdelingernes patientmiks er forskelligt.

Hvordan vælger lægerne medicinen?

Det afhænger af en helhedsvurdering. F.eks. skal der tages hensyn til, om patienten har andre sygdomme, og til patientens egne ønsker og behov.

Forskellene er med til at gøre medicinregningen større, fordi man ikke kan købe stort ind. Tænker I slet ikke på prisen?

Jo - opgaven er at sikre den bedst mulige behandling til den bedste pris. Men medicinprisen er ikke retvisende for den samlede behandlingsomkostning. Man ved heller ikke, hvor store rabatter, der kan opnås. Et monopol kan også give problemer.

Amgros prøver at lave nationale retningslinjer - hvorfor er det så svært?

Midlerne har været tilgængelige i 8-10 år, uden at nogen entydig »vinder« på effekt/bivirkninger har vist sig. Men vi kender ikke stoffernes bivirkningsprofil ud over ca. ti år. F.eks. leddegigt er jo en kronisk sygdom med behov for langvarig behandling, og på andre områder har vi set alvorlige senvirkninger.

Både patienter og sundhedspersonale vil sandsynligvis være tjent med nationale retningslinjer, der tager hensyn til patientgruppens diversitet. Økonomihensyn bør indgå, men ikke dominere.

Basislæger fra Østrig udfylder et tomrum

Klaus Larsen, kll@dadl.dk

Femten nyuddannede østrigske læger har netop været en tur rundt i Region Syddanmarks sundhedsvæsen. Ti af dem begynder som basislæger til september

Der er - ligesom i januar - tale om helt nyuddannede kandidater, der skal ansættes i etårige basisuddannelsesforløb, såkaldte KBU-stillinger.

Lasse Bugge, der er formand for Yngre Læger i Region Syddamark, er rigtig glad for de østrigske kolleger:

»Normalt har regionen 110-115 basislægestillinger. Men i øjeblikket er der kun danske kandidater til ca. 90, mens resten vil være ubesatte uden de østrigske kolleger til at udfylde differencen«, siger han.

Det næste hold østrigske læger vil dog - belært af erfaringerne med det første hold - få 2,5 måneders dansk sprogtræning, inden de tiltræder deres stillinger den 1. september. De første fik kun halvanden måned - og havde ifølge Lasse Bugge store sprogvanskeligheder i begyndelsen. Flere måtte have en dansk »støttelæge« - ikke pga. af faglige problemer, men for at hjælpe dem over sprogbarrieren.

»Det, vi hører nu, er, at de sproglige barrierer er ved at være udvisket, at de er fagligt velfungerende, og at det går godt«, siger Lasse Bugge.

I Østrig er mange læger arbejdsløse, så Lasse Bugge forventer, at de førstankomne østrigere og det næste hold for manges vedkommende vil blive i Danmark - og formentlig vil videreuddanne sig til speciallæger.

Han er glad for, at de østrigske læger hjælper med at udfylde uddannelsesstillinger, som ellers ville være ubesatte. Han ser det også som en fordel, hvis de vælger at blive for at videreuddanne sig som speciallæger.

»Men det er klart, at om 2-4 år, når der begynder at komme 110 basislæger fra danske universiteter, vil der ikke blive inviteret flere østrigske læger herop. Så vil vi selv kunne udfylde hullerne«.

Planen er, at der skal hentes 100 udenlandske læger til Region Syddanmark. Med det nye kuld læger på vej har regionen rekrutteret i alt 22 læger fra Østrig. Sprogkurset for de østrigske læger begynder den 15. juni.

Klaus Larsen, kll@dadl.dk

»Jeg kan ikke genkende det«, siger regionsrådsformand Ulla Astmann, som dog bl.a. nu vil undersøge, om kræftpatienter fik vildledende vejledning.

Det er »skønmaleri«, når Region Nordjylland hævder, at ventetider på strålebehandling er blevet kraftigt reduceret. Så hårdt langer Patientforeningens formand, Villy O. Christensen, ud efter Region Nordjylland, som i en optimistisk pressemeddelelse skrev, at Aalborg Sygehus på et år har kappet ti uger af ventetiden for patienter med brystkræft og prostatakræft.

»Det positive resultat skyldes en effektiv indsats af personalet og succes med vikarhjælp«, hed det i pressemeddelelsen.

Men det passer ikke, siger Villy O. Christensen, som fortæller, at hans forening alene i maj tog imod klager fra 38 »skuffede og frustrerede« kræftpatienter. Klagerne handlede om manglende forløbskoordinator og alt for lang ventetid på netop kræftbehandling, men også lange udredningsforløb.

Desuden mener Villy O. Christensen, at patientvejlederkontoret har vildledt flere patienter om deres rettigheder, f.eks. ved at fortælle, at kræftpakkerne først blev indført fra 1. april og ikke 1. januar. På den baggrund beskylder han regionen for både lovbrud og for at tale usandt.

Formand for Regionsrådet Ulla Astmann (S) kan ikke genkende det billede, patientformanden tegner:

»Vi har nedbragt ventetiden fra 14 til fem uger. Og selvfølgelig skal vi helt ned på fire. Det har vi arbejdet støt med siden sidste sommer, da vi ansatte svenske strålesygeplejersker, så vi kunne køre nogle flere timer i døgnet. Men fem uger er stadig én for meget, så fra september tager vi endnu en strålekanon i brug.

Men jeg er ikke bekendt med, at der har været klager. Tværtimod kan vi se, at der på tre måneder kun har været en patient, som har taget imod tilbuddet om at blive henvist til strålebehandling i Herlev, Odense eller Kiel i Tyskland. Alle har fået tilbudt muligheden, men de har ikke ønsket det. Folk vil behandles tæt på, hvor de bor«.

Patientvejlederkontoret skal også have givet fejlagtig information?

»Patientvejlederkontoret er helt klar over fristerne. Så det har jeg meget svært ved at tro«.

Vil du lige tjekke det?

»Ja - faktisk satte vi det i gang allerede i morges, efter at vi havde hørt Viggo Christensens kritik, for det lyder meget mærkeligt. Jeg har ikke hørt om det før, og jeg har ikke fået nogen klager over det«.