« læger.dk
Web-tv  |   Kontakt  |   Presse  |   Abonnér  |   BMJ Learning  |   Links  |   Hjælp   english version
Ugeskrift for Læger

Avanceret søgning »
Ugeskriftet og Psykiatrien
Hvad laver lægen
Success:false, Exception: false, Message: Group name can't be empty


Ugeskr Læger 2009;171(24):1975
Indberetning om økonomisk støtte
Leder
Næstformand for Lægeforeningen, formand for Lægemiddeludvalget Yves Sales


Nævnet for Selvjustits på Lægemiddelområdet, NSL, har nu eksisteret i et år, og Nævnet har netop udsendt sin første årsberetning. Nævnet har konstateret en del tilfælde, hvor sundhedspersoner ikke har orienteret NSL om, at de har søgt økonomisk støtte fra en lægemiddelvirksomhed. Det er en forpligtelse efter den samarbejdsaftale, der er indgået mellem apotekerne, Lægeforeningen og lægemiddelindustrien. Nævnet har betragtet det første år frem til den 1. april 2009 som en overgangsperiode, og der er derfor som hovedregel ikke givet bøder til sundhedspersoner for den manglende overholdelse af indberetningspligten. Derimod er der i 95 tilfælde givet bøder på i alt halvanden million kroner til virksomheder.

Denne praksis bliver nu ændret, så Nævnet strammer op også over for sundhedspersoner. Misligholdelse af orienteringspligten kan ved gentagne tilfælde give bøder på op til kr. 5000. Lægeforeningen vil derfor også af denne grund opfordre sine medlemmer til at huske at orientere NSL. Tallene, som NSL fremlægger i sin første årsberetning, dækker perioden frem til udgangen af 2008. Sammenligningsgrundlaget er altså tal fra forgængeren NMI, Nævnet for Medicinsk Informationsmateriale, der kun behandlede industriens sager. Det fremgår, at der har været mere end en fordobling i antallet af anmeldte sager i løbet af de seneste fem år. Industriens anmeldelse af sager i relation til samarbejdsaftalen var i 2008 oppe på 4295 mod 4088 året før. Der er tale om efteruddannelsesaktiviteter som møder, kongresrejser, sponsorater, gaver etc. Nævnet modtog i 2008 orientering fra 171 sundhedspersoner. Af gode grunde er der ikke tal fra året før.

Der har i indkøringsfasen utvivlsomt været megen tvivl om, hvordan aftalerne skulle anvendes og, hvor grænserne gik for orienteringspligten. Nævnet fortæller ikke noget om henvendelser fra læger, men at der har været et meget stort antal forespørgsler fra virksomhederne. Et tusinde telefoniske henvendelser i 2008 og flere tusinde mails. Der er hjælp at hente på NSL's hjemmeside, men generelt kan man sige, at det er bedre at indberette en gang for meget end slet ikke at orientere Nævnet for Selvjustits på Lægemiddelområdet.

Danske Regioners formand har kommenteret tallene med bemærkninger om, at virksomhederne ikke anvender midler til lægernes efteruddannelse for deres blå øjnes skyld, men for at tjene penge. Det er givetvis korrekt, men han glemmer at få med, at markedet for private midler findes, fordi der mangler offentlige midler til sundhedspersonalets efteruddannelse. Nævnet for Selvjustits på Lægemiddelområdet og samarbejdsaftalen om vilkårene for lægers og apotekeres samarbejde med lægemiddelvirksomheder er etableret af parterne selv som en uafhængig instans for at påse, at de private midler forvaltes på en etisk forsvarlig måde. Derfor er det vigtigt, at også sundhedspersoner er opmærksomme på de forpligtelser, som findes i aftalerne.

Kommentarer (6)
Abonner »
Skriv en kommentar

tilbagemelding Anmeld
Lise Bjerglund 8. juni 2009, kl. 17:25
Jeg orienterede sidste år NSL om en forestående rejse, formålet med den og hvad jeg ville få for atdække mine udgifter. Efterfølgende aflagde jeg rapport og regnskab og ville så "hvis tingene ikke var i orden høre fra NSL".
Denne "du hører kun hvis det er nødvendigt" gør een meget usikker på OM man vil høre noget. Det oplyses ikke hvor længe man skal vente før man kan være sikker på at man ikke høre noget.
Det ville jeg gerne var anderledes - at man hørte under alle omstændigheder.
Venlig hilsen
Lise Bjerglund
kongres, restaurant, hotel Anmeld
Morten Svensson 8. juni 2009, kl. 17:43
Hvordan ligger det med den omfattende finansiering af deltagelse i faglige kongresser, hvor der både indgår produkt-foredrag, uvildige foredrag fra et selskab, hvori indgår sponsorater, og hvor man som deltager fx deltager i gratis restauranbesøg, overnatning på hotel, bustur, etc.?
Hvorfor ikke lave en elektronisk indberetning Anmeld
Kim Rønhof 11. juni 2009, kl. 22:57
Brug dog nogle af bødepengene på at gøre indberetningerne nemme og smidige. et webbaseret system, som man direkte kunne indtaste i, gerne via laeger.dk
Så kunne syetemet, jo sende en kvittering på at indberetningen var modtaget.
I kunne som lægemiddelstyrrelsen have nogle standart bokse med de vigtigste svar lige til at krydse af - en god online vejledning. Så ville I få flere indberetninger, automatiseret og struktureret!
Indberetning Anmeld
Ole Holm-Thomsen 19. juni 2009, kl. 13:16
Hvor er det egentlig at man skal indberette økonomiske aftaler?
Kan I oplyse en web side eller e-mail adr. Er der et særligt skema??

Indberetning Anmeld
Ole Holm-Thomsen 19. juni 2009, kl. 13:16
Hvor er det egentlig at man skal indberette økonomiske aftaler?
Kan I oplyse en web side eller e-mail adr. Er der et særligt skema??

Indberetning Anmeld
Ole Holm-Thomsen 19. juni 2009, kl. 13:30
Hvor er det egentlig at man skal indberette økonomiske aftaler?
Kan I oplyse en web side eller e-mail adr. Er der et særligt skema??

Skriv en kommentar


UGESKRIFT FOR LÆGER
Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet.
Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde.
Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde.

Ugeskrift for Læger    |    Kristianiagade 12    |    DK-2100 København Ø    |    Telefon:3544 8500    |    E-mail: ufl@dadl.dk   |   Ris & ros Ris & ros