« læger.dk
Web-tv  |   Kontakt  |   Presse  |   Abonnér  |   BMJ Learning  |   Links  |   Hjælp   english version
Ugeskrift for Læger

Avanceret søgning »
Ugeskriftet og Psykiatrien
Hvad laver lægen
Success:false, Exception: false, Message: Group name can't be empty


Ugeskr Læger 2009;171(21):1780
Development of a Danish thyroid-specific quality of life questionnaire
Ph.d.-afhandling
AKADEMISKE AFHANDLINGER
Læge Torquil Watt: FORF.S ADRESSE: Endokrinologisk Afdeling PE 2131, Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, DK-2100 København Ø. E-mail: t.watt@rh.dk FORSVARET FINDER STED: Den 19. maj 2009, kl. 14.00, Auditorium 2, Rigshospitalet, København. BEDØMMERE: Bjørn Holstein, Peter Laurberg og Caroline Terwee, Holland. VEJLEDERE: Ulla Feldt-Rasmussen og Mogens Grønvold.


Formålet med ph.d.-afhandlingen, der udgår fra Endokrinologisk Afdeling, Rigshospitalet, i samarbejde med Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Københavns Universitet, og Endokrinologisk Afdeling, Odense Universitetshospital, var at udvikle et spørgeskema til måling af helbredsrelateret livskvalitet hos patienter med thyroideasygdom. Projektet fulgte fire faser.

I fase 1 (indholdsgenerering) fandt vi ved en litteraturgennemgang 138 tidligere rapporterede problemer hos thyroideapatienter. Relevansen af disse problemer blev evalueret af 15 klinikere og 80 patienter. De 92 mest relevante problemer ifølge patient- og klinikervurderingerne blev udvalgt og omarbejdet i fase 2 til et spørgeskema med 99 spørgsmål.

I fase 3 (prætestning) anvendtes kognitiv interviewteknik i 31 patientinterview, hvor problemer med forståelsen eller besvarelsen blev undersøgt og forsøgt elimineret. Metoden var effektiv til at identificere og reducere fejl.

I fase 4 (skalavalidering) anvendtes multitrait scaling og reliabilitetsanalyser af besvarelser fra 904 patienter til etablering af en 84-item-version. Denne havde komplet konvergent validitet og næsten komplet diskriminantvaliditet samt acceptabel reliabilitet og består af 13 skalaer: strumasymptomer, hypertyroide symptomer, hypotyroide symptomer og øjensymptomer, træthed, kognitive problemer, angst, depressivitet, følelsesmæssig sårbarhed, påvirket socialt liv, påvirket dagligliv, påvirket sexliv og kosmetiske problemer.

Fremtidig anvendelse i kliniske studier bør nu kunne afklare væsentlige spørgsmål vedrørende livskvalitet ved thyroideasygdomme og deres behandling. Klinisk validitet bør belyses i forløbsstudier, og udvikling af kortere versioner af skemaet ville øge dets kliniske anvendelighed.

Abonner »
Skriv en kommentar


UGESKRIFT FOR LÆGER
Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet.
Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde.
Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde.

Ugeskrift for Læger    |    Kristianiagade 12    |    DK-2100 København Ø    |    Telefon:3544 8500    |    E-mail: ufl@dadl.dk   |   Ris & ros Ris & ros