Ph.d.-afhandlingen udgår fra Århus Universitet, Steno Diabetes Center og Hagedorn Research Institute og er baseret på fire publicerede videnskabelige arbejder. Afhandlingen fokuserer på genetiske faktorers indflydelse på udvikling af type 2-diabetes (T2D) og diabetesrelaterede fænotyper.

I det første studie undersøgte vi en hyppig aminosyreændrende K121Q -variant i ENPP1 . ENPP1 koder for et protein involveret i insulinsignalering. I et studie af ca. 6.000 deltagere fandt vi ingen association med type 2-diabetes, men i en kombineret metaanalyse af egne og publicerede data viste vi en 17% øget risiko for type 2-diabetes.

PPARD koder for et protein, der regulerer glukose- og fedtstofskiftet samt insulinfølsomhed. Vi undersøgte 12 genvarianter i PPARD og fandt ingen robust association med T2D, lipidniveauer i serum eller insulinfølsomhed. I afhandlingen præsenteres en metaanalyse af egne samt publicerede data, som dog antyder en 8% øget risiko for type 2-diabetes for bærere af en genvariant i PPARD .

I det tredje studie undersøgtes fire genvarianter i SREBF1 i over 15 000 individer. I Inter99-kohorten og i den danske ADDITION-screeningskohorte fandtes associationer mellem varianter af denne transkriptionsfaktor og mål for glykæmi. Bærere af disse genvarianter havde en øget forekomst af T2D.

Ved undersøgelse af en genvariant i hepatisk lipase, LIPC , i Inter99-kohorten og det danske ADDITION-studie fandt vi en højsignifikant øgning i high-density lipoprotein (HDL)-kolesterol på 0,04-0,06 mmol/l. Vi viste desuden, at denne effekt bliver moduleret af niveauet af fysisk aktivitet: personer med megen aktivitet havde en større genotypedrevet øgning i serum HDL-kolesterol.

Sammenfattende bidrager ph.d.-projektet til en større forståelse for den arvelige sårbarhed, der ligger til baggrund for T2D og relaterede metaboliske kvantitative træk, og resultaterne kan på sigt sandsynligvis også bidrage til forbedringer i diagnose, forebyggelse og behandling af denne udbredte sygdom.