Denne ph.d.-afhandling, som udgår fra Det Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Københavns Universitet, bygger på seks artikler og præsenterer epidemiologiske estimater for meningokoksygdom (MS) i perioden 1974-2007. MS forårsages af bakterien Neisseria meningitidis og er en frygtet infektionssygdom, da sygdommen fortrinsvis rammer børn, progredierer hurtigt og ledsages af høj dødelighed og alvorlige sygdomsfølger. Yderligere overføres N. meningitidis fra person til person og kan forårsage mindre udbrud samt give ophav til længerevarende endemiske perioder i lande/områder. Afhandlingens formål er at klarlægge, om enkelte typer af N. meningitidis er forbundet med øget dødelighed og svære neurologiske sygdomsfølger. Yderligere er formålet at klarlægge, om personer, der overlever en serogruppe B MS, har en øget risiko for at udvikle autoimmune sygdomme senere i livet, samt om disse personer har en øget risiko for at få børn med misdannelser.

I afhandlingen præsenteres studier, der viser, at visse N. meningitidis -fænotyper er associeret med et dårligt sygdomsudfald, det være sig død og perceptivt høretab. Yderligere findes, at risikoen for at få MS ikke er relateret til befolkningstætheden, derimod er øget afstand mellem hjemadresse og hospital en risikofaktor for at dø af MS. Overlevelsesraten af MS har i de sidste 30 år ligget uændret på omkring 92%, og det, at blive indlagt i en weekend frem for på en hverda, er ikke forbundet med et dårligere sygdomsudfald. Der blev ikke fundet en association mellem serogruppe B MS, autoimmunsygdom og misdannelser hos børn.

For at eliminere MS er det nødvendigt med en effektiv serogruppe B-meningokok-vaccine, i tillæg til de eksisterende serogruppe A-, C-, Y- og W135-vacciner. Denne afhandling bidrager med studier, der bør medføre, at vaccineudviklere genovervejer serogruppe B-kapselpolysakkaridet som en interessant vaccinekandidat.