Journalist Nina Vinther Andersen, nina@ninavinther.dk

Farvel til dyr rødvin og belgisk chokolade. Nu får læger, der fylder rundt eller bliver forfremmet, et kort fra repræsentanterne fra lægemiddelindustrien.

Når sælgerne eller andre medarbejdere fra GlaxoSmithKline, Roche, Pfizer og Baxter møder op til en reception, sker det uden vin og chokolade, men med et kort i lommen, hvor firmaerne forklarer deres gavepolitik - og den betyder nul gaver.

Dermed går firmaerne endnu længere, end de danske regler ellers siger. I Danmark må lægemiddelfirmaer gerne give »ubetydelige gaver« i forbindelse med runde fødselsdage o.l., men det ønsker firmaerne ikke længere.

»Det samarbejde, der skal være mellem os, skal være baseret på faglighed og saglighed. Ikke gaver«, siger Anne-Marie Levy Rasmussen, direktør for corporate affairs i GSK.

Firmaet er et af Lægemiddelindustriforeningens (LiF) 38 medlemmer, som dækker 65 procent af den samlede lægemiddelomsætning i Danmark. Via dette medlemskab har firmaerne sagt ja til at underordne sig regler fra den europæiske brancheforening, EFPIA - og der er her, beslutningen om nul gaver til receptioner er truffet. Ikke alle er dog lige vilde med reglen.

»Det kan synes ærgerligt, at vi skal bryde med gængse normer for almindelig god opførsel og ikke engang må medbringe en buket til værtinden eller værten ved en reception, udnævnelse eller lignende«, siger Morten Wiberg fra Roche. Han er corporate communications manager - eller kommunikationschef på dansk - og understreger, at Roche naturligvis følger gældende regler.

Sælgerne må dog stadig give lægerne forskellige små gaver, når de kommer på besøg, for eksempel kuglepenne med reminders. Eller såkaldte promotional items, som for eksempel kan være en specialfremstillet inhalator til et præparat. Dem ser Anne-Marie Levy Rasmussen imidlertid også gerne droppet.

»Vi arbejder på fuldstændig at afskaffe alle gaver inden for kort tid«, siger hun.

Flere love og principper regulerer forholdet mellem industri og læger. Internationalt er der blandt andet reglerne fra EFPIA, og det er dem, der dikterer, at sælgerne skal skifte vinen og chokoladen ud med et kort. I Danmark er der reglerne fra Christiansborg og aftaler mellem LiF og Lægeforeningen. Dem holder Nævnet for Selvjustits på Lægemiddelområdet (NSL) øje med. Det er industriens, lægernes og apotekernes etiske nævn på området.

Årsberetningerne har vist, at der de senere år er blevet strammet op på området. I årsberetningen i 2000 så nævnet »stadig forbavsende mange sager, hvor virksomheder til læger giver smågaver, som er ganske uden lægefaglig relevans. Fra det forløbne år kan eksempelvis nævnes gaver i form af sokker, slik, blomsterfrø, gløgg-ekstrakt, cd'er, bageopskrifter m.m. Selvom disse gaver er af ganske ubetydelig værdi, må de ikke gives til læger mv. idet de overhovedet ikke er fagrelaterede. Til orientering kan nævnes, at disse smågaver udløser en bøde på minimum 6.000 kr. til den velmenende gavegivervirksomhed«.

I tirsdags kom den seneste årsberetning. Her fremhævede nævnet, at virksomheder gerne må give læger et USB-stik med efteruddannelsesmateriale på, så længe USB-stikket koster mindre end 300 kroner og i øvrigt har en kapacitet, der står mål med indholdet.

En virksomhed havde også fået lov til at give praktiserende læger en såkaldt NES-spacer, som var »gemt« under en legetøjsfisk for at afdramatisere medicinering til børn.

§21. Der må ikke i reklameøjemed eller i øvrigt for at fremme salget af et lægemiddel gives eller tilbydes sundhedspersoner økonomiske fordele (...). Forbudet omfatter ikke gaver af ubetydelig værdi, når gaven kan anvendes i modtagerens erhverv, eller den gives til modtagerens mærkedag, for eksempel til en udnævnelse eller rund fødselsdag.

Afsnit 10.01 Ingen gave, pekuniær fordel eller begunstigelse på må nogen måde tilbydes eller loves til en sundhedsperson med det formål, at vedkommende skal anbefale, udskrive, købe, tilbyde eller sælge et medicinsk produkt.

Klaus Larsen kll@dadl.dk

De store privathospitaler danner ny brancheforening efter dramatisk opgør i SPPD. »Vi repræsenterer 75 pct. af den private sengekapacitet«, siger den nye forening.

Sammenslutningen af Privathospitaler og Privatklinikker i Danmark (SPPD) er blevet splittet.

Generalforsamlingen den 30. marts måtte suspenderes, efter at den hidtidige bestyrelse med formand Nis Alstrup i spidsen havde trukket sig - og uenighederne var så store, at generalforsamlingens fortsættelse måtte udskydes til den 20. april, hvor der kunne vælges en ny bestyrelse.

Ifølge den tidligere formand, Nis Alstrup, har en gruppe af medlemmer forladt SPPD og dannet Brancheforeningen for Privathospitaler og -Klinikker (BPK).

Ifølge Nis Alstrup drejer det sig om »alle de store privathospitaler«, herunder Danske Privathospitaler, Mølholm, Hamlet, Eira, Skørping og Kollund.

Så er der ikke meget tilbage til SPPD?

»Nej, det er der nok ikke. Så vidt jeg ved, har de 17 medlemmer tilbage, mens vi i den nye forening er 26«, siger Nis Alstrup.

En opgørelse af antal sengepladser viser, at BPK's medlemmer efter bruddet råder over godt 450 sengepladser, mens det for SPPD drejer sig om 150 sengepladser.

Hverken Nis Alstrup og hans afløser som formand for det stærkt reducerede SPPD, Martin Bonnén, har megen lyst til at uddybe årsagerne til splittelsen. Nis Alstrup indskrænker sig til at fortælle, at en gruppe var »skuffede over, at det ikke var lykkedes at opnå bedre resultater« og derfor krævede »en strammere linje. Og det er, hvad man kan sige om dét«, siger Nis Alstrup.

»Men i det store hele har vi stadig de samme mål, om end med hver sin tilgang. Det er jo ikke sådan, at vi ikke kan tale sammen«.

Den nye formand for SPPD, Martin Bonnén, vil hellere tale om SPPD's mærkesager.

»Vi har en høj grad af fælles interesser og langt hen ad vejen en fælles målsætning. Det kan godt være, at vi er splittede. Men vi har jo stadig en fælles sag at kæmpe over for Danske Regioner. Vi samarbejder - og vi må og skal også stå sammen i de kommende takstforhandlinger«, siger han.

Hvad er det så, der skiller?

»Jeg vil hellere se fremad. Det vigtige for SPPD er at fokusere på patientens rettigheder - retten til frit at kunne vælge behandlingssted ... Den anden mærkesag er kvalitet, kvalitet, kvalitet. Når regionerne har kørt udbud, har det kun handlet om pris, og man har helt valgt at se bort fra kvalitet, og det er ødelæggende. For patienterne og for branchen«.

Var det da ting, som ikke interesserede den afgåede bestyrelse?

»Jeg vil sige, at det måske står højere på de tilbageværende medlemmers dagsorden, end på den gamle bestyrelses dagsorden«.

Efter en ordinær generalforsamling mandag den 30. marts 2009 trådte den tidligere bestyrelse for SPPD tilbage. På en genoptaget generalforsamling den 20. april 2009 valgte foreningen en ny bestyrelse.

SPPD's bestyrelse består i dag af følgende medlemmer:

• Martin Bonnén, formand - Center for Rygkirurgi A/S

• Frank Odgaard, næstformand - Parkens Privathospital

• Preben Duun - Københavns Privathospital

• Klaus Harager - Kysthospitalet

• Henrik Møller - Herlev Privathospital

• Morten Kramhøft - Erichsens Privathospital A/S

• Dorthe Lehrskov-Schmidt - Allerød Privathospital A/S

Danske læger i Afghanistan nøjes med palliativ behandling til hårdt sårede afghanske soldater, som kunne reddes, hvis de som de danske kunne evakueres til et dansk hospital. Anfægter det dig?

»Ja. Men problemstillingen adskiller sig ikke grundlæggende fra prioriteringer, som kan opstå i Danmark: Når man f.eks. skal overveje, om man skal standse behandlingen af ekstremt tidligt fødte, som ellers kunne overleve til en stærkt handikappet tilværelse«.

Er det etisk forsvarligt at redde en såret, der får lammelser fra halsen og ned, og udskrive ham i et land, hvor han ikke kan leve med svært handikap?

»Det kræver en helhedsvurdering. Hvis behandlingen gavner patienten, så: ja. Ellers ikke. Men beslutningen er svær, når man hverken har sproglig eller kulturel fornemmelse af, om der bliver tale om et godt liv«.

Kommer man i konflikt med lægeløftet ved at foretage den slags valg?

»Ifølge lægeløftet skal man gavne både patienten og samfundet. Hvis alle, der kommer på klinikken, skal behandles a la Rigshospitalet, bruger man hurtigt alle pengene og må afvise andre, hvor man virkelig kunne gøre en forskel«.

Skal man insistere på at bringe afghanske sårede til færdigbehandling i Danmark, som man gør med danske sårede, når de er blevet stabiliseret?

»Det er urealistisk at behandle mennesker ens i rige og fattige lande. Men netop det, at vi er krigsførende i Afghanistan, og måske endda selv er skyld i, at nogen er blevet skadet, gør det til et dilemma, som vi er nødt til at overveje«.

Røde Kors kritiserer de danske militærlæger og har sagt, at de har tradition for at behandle alle ens uanset nationalitet. Er det ikke det rigtigste at gøre?

»At behandle alle ens betyder i sidste ende, at man er i stand til at behandle forskelligt. For alle mennesker, også herhjemme, har en forskellig situation. Hvis man giver helt ens behandling, risikerer man at favorisere nogen. Det gælder i al prioritering«.

Klaus Larsen kll@dadl.dk

Nu skal der stilles skarpt på at rulle kvalitet ud i hele sundhedsvæsenet. Det skal ske på basis af »seks værdier« - men også med nyt udstyr og resultatløn til de bedste.

Det er ikke længere udelukkende kvantitet, der skal være i fokus for indsatsen i det danske sygehusvæsen. Nu skal også kvaliteten have et ordentligt løft, fremgår det af et debatoplæg, Danske Regioner udsendte tirsdag.

Omdrejningspunktet er »seks værdier«, der skal bane vej for en højnelse af kvaliteten (se faktaboks).

Siden bl.a. Lægeforeningen for nogle år siden - på baggrund af udenlandske opgørelser - skønnede, at der årligt dør 5.000 sygehusindlagte danskere som følge af fejl og utilsigtede hændelser, har der ofte været fokus på kvalitetsforbedringer.

Men der har været tale om spredte, lidt tilfældige tiltag. Først nu ser der for alvor ud til at skulle satses på at få best practice udbredt til alle dele af sundhedsvæsenet.

Men sidst på sommeren skulle det gerne begynde at ændre sig, når »den danske kvalitetsmodel« ifølge planen skal »udrulles« på alle sygehuse. Der er tale om et projekt med i alt 104 standarder for kvalitetskrav, som hospitalerne vil blive målt på - og hvor resultaterne skal være synlige for alle.

Ifølge debatoplægget vil regionerne opstille konkrete resultatmål for patientsikkerhed og effekt. Det kan f.eks. over en treårig periode være at nedbringe sygehusdødeligheden (HSMR) med 10 pct. og antallet af utilsigtede hændelser og skader med 30 pct.

Et andet eksempel på konkrete mål kan være, at alle akutopererede mavesårspatienter skal vejes en gang i døgnet de første tre døgn efter operationen, at højst ti pct. må få behov for reoperation, samt at højst 20 pct. må dø inden for de første 30 dage efter operationen.

»Processen sættes i gang nu, men vil tage tid«, hedder det i regionernes debatoplæg. »Enkelte mål er allerede på plads (f.eks. en række pakkeløsninger og patienttilfredshedsundersøgelser, red.), andre forventes at være klar i løbet af et år, mens den samlede proces forventes at blive gennemført over en treårig periode«.

På sygehusene skal ekstra udstyr og bedre løn være med til at motivere de ansatte. Til Berlingske Tidende siger regionernes formand Bent Hansen (S): »Jeg vil lokke med muligheder for at deltage i spændende forskningsprojekter og også økonomisk med muligheder for at købe det nyeste udstyr og i nogle situationer resultatløn. De, der opnår gode resultater, skal også belønnes«.

De seks værdier, som Danske Regioners debatoplæg er bygget op omkring, er:

1. Patientsikkerhed: Behandlingen skal være sikker for patienterne.

2. Effekt: Patienterne skal have den behandling, der virker bedst.

3. Patientfokus: Patienten og de pårørende skal være i fokus og inddrages.

4. Rettidighed: Behandlingen skal foregå til rette tid.

5. Omkostningseffektivitet: Samfundet skal have mest mulig sundhed for pengene.

6. Lighed: Lighed i pleje og behandling for alle borgere.

Kilde: Danske Regioner

Journalist Klaus Larsen kll@dadl.dk

To psykiatere og en almenmediciner afdækker, at ikkepsykotiske psykiske lidelser behandles mest effektivt i samarbejde mellem de to faggrupper. Mange flere kan helbredes - og samfundet kan spare store summer.

Halvdelen af alle, som rammes af depression, angst og andre ikkepsykotiske psykiske lidelser, kan helbredes. Det kræver blot, at den rette behandling sættes ind i løbet af det første halve år.

Det viser en rapport - »Shared care mellem almen praksis og psykiatri« - hvor psykiaterne Morten Birket-Smith og Lene Eplov sammen med almenmedicineren Merete Lundsteen har gennemgået hele den eksisterende litteratur fra både Danmark og udlandet om effekten af forskellige shared care-modeller.

Ifølge shared care-modellen er det som udgangspunkt den praktiserende læge, der behandler de ikkepsykotiske lidelser. Diagnosticering og behandling foregår i nært samarbejde med speciallæger i psykiatri, f.eks. fra sygehusene.

Og det er en model, som i høj grad betaler sig - ikke bare samfundsøkonomisk, men i høj grad også for pårørende og patienter. Sættes der ind med behandling i tide, er der nemlig 10-20 pct. flere, der kan vende tilbage til et almindeligt arbejde, end hvis man udelukkende behandler i almen praksis.

I 2008 fik godt 7.500 personer med psykisk sygdom tilkendt førtidspension. Det var 60 pct. flere end i 2001. I 90 pct. af tilfældene drejede det sig om en ikkepsykotisk lidelse. Hver sjette var under 30 år.

Den mest effektive model for shared care er ifølge rapporten collaborative care, der kan omfatte en række forskellige interventionsformer, og som kan være relativt bekostelig; til gengæld kan der opnås lavere sygefravær, 10-20 pct. flere i arbejde samt øget produktivitet.

Beregninger har vist, at hvis 15 pct. flere langtidssygemeldte eller førtidspensionerede kommer i ordinære job, giver det en årlig samfundsøkonomisk gevinst på 4,8 mia. kroner.

Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S) glæder sig over undersøgelsens påvisning af, at angst og depression lader sig helbrede, og siger, at »det er på høje tid, at der investeres i at helbrede disse lidelser«.

»Pengene vil jo lynhurtigt være tjent ind igen ved de store besparelser på dagpenge- og pensionsområdet«, siger han.

• Ca. 7.500 personer fik i 2008 tilkendt førtidspension pga. psykisk lidelse. Det er næsten halvdelen af alle nytilkendte førtidspensioner.

• Antallet af personer, der får tilkendt førtidspension pga. psykisk lidelse, er steget med 60 pct. siden 2001.

• Halvdelen af alle langtidssygemeldte har en psykisk lidelse.

shared care-rapport: http://www.regioner.dk/Aktuelt/Nyheder/~/media/Filer/Social%20og%20psykiatri/shared_care_mellem_almen_praksis_og_psykiatri.ashx