« læger.dk
Web-tv  |   Kontakt  |   Presse  |   Abonnér  |   BMJ Learning  |   Links  |   Hjælp   english version
Ugeskrift for Læger

Avanceret søgning »
Abonner på Ugeskriftets Nyhedsbrev
Ugeskriftet og Psykiatrien
Hvad laver lægen
Rejsebreve


Ugeskr Læger 2009;171(19):1630
Hvis jeg kunne bestemme ...
De ti
Kommentator Karl H. Bornhøft


En million danskere har en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring - og de står foran børn, studerende, arbejdsløse og ældre i behandlingskøen. Dette er både uetisk, uansvarligt og en trussel mod både lægeløftet og idealet om lige samvittighedsfuld omsorg for alle.

Hvis SF kunne bestemme, ville det være slut med, at virksomheder kan trække sundhedsforsikringer fra i skat og slut med DRG-takster, der udhuler de offentlige sygehuses økonomi. Kort sagt, det skal være slut med A- og B-sygehuse og A- og B-patienter. I stedet vil vi investere massivt i de offentlige sygehuse, så de får mulighed for at levere en god, lige og fri behandling til alle.

Hvis jeg kunne bestemme, blev der øjeblikkeligt sat en stopper for det markedsstyrede sundhedsvæsen. Regeringens markedsideologi, med frit valg og konkurrence lyder tillokkende - men det er absolut uhensigtsmæssigt på sundhedsområdet. Logikken om frit valg er jo ikke gældende ved sygdom. Den raske har tusind ønsker - den syge kun et, og patienten kan jo ikke bare fravælge nødvendig sygdomsbehandling.

Samtidig svækkes tilliden markant ved et ureguleret læge-kunde-forhold, hvilket er forståeligt, hvis behandlingerne medfører en stigning i lægens indkomst. Patienten vil derfor kræve en second opinion, ligesom lægen ofte må agere mere forsigtigt. Dette er en uholdbar løsning for alle parter. Sundhedsydelser skal være et fællesgode - og ikke et forbrugsgode.

Tårnhøje lønninger og bedre arbejdsforhold på de private sygehuse har ligeledes gjort, at mange læger arbejder for to firmaer på samme tid. I enhver anden virksomhed er det bandlyst at arbejde for konkurrenten. Hvorfor er det anderledes i sundhedsvæsenet?

Jeg vil derfor opfordre lægerne til at bestemme sig for, hvad de vil. Det nytter ikke noget, at man drømmer om et lige og frit sundhedsvæsen, hvis man samtidig går til overbetaling på private sygehuse, og på den måde selv er med til at dræne de offentlige sygehuse for resurser. Kunne jeg bestemme, skulle det ikke være muligt at arbejde for to konkurrerende firmaer! Det er uhørt.

De offentlige sygehuse tvinges i knæ - og til hvilken nytte? Der er ikke evidens for, at privatisering i sundhedsvæsenet fremmer effektiviteten. Tværtimod tyder alle nyere undersøgelser på, at det offentlige sygehusvæsen overgår privathospitalerne i effektivitet.

Kunne jeg bestemme, skulle vores sundhedsvæsen baseres på »solidaritet og etik« - i stedet for at være et marked, hvor forbrugeren vælger fra og til efter præferencer og betalingsvilje. For sygdomsbehandling må ikke blive en vare, som kun nogle har råd til.

Kommentarer (1)
Abonner »
Skriv en kommentar

Korslagte arme Anmeld
Jørgen Fensbo 9. maj 2009, kl. 16:40
Karl H. Bornhøft (KHB) har sine meninger, men billedet viser tydeligt, at han egentligt ikke vil diskutere, der er lukket af.
KHB og ligesindede har tydeligt vist, at de ikke kan styre sygehusvæsenet, hvorfor ventelisterne voksede til det helt urimelige. "Man" blev nødsaget til at hjælpe på dette og til at give lægerne mulighed for, at arbejde privat, hvilket har skabt et velfungerende privat sygehussystem, hvor læger arbejder uden lange pauser, hvor personalet kan glæde sig til hver ny arbejdsdag.
Hospitalerne, de offentlige er fortsat præget af urimelige ventetider for patienter og udskrivningsbreve. Visse steder dårligt arbejdsklima, så personalet flygter.
Der er kun een måde der kan konkurreres med privathospitalerne på:
Der skal være bedre ledelse, bedre samarbejde, bedre arbejdsklima og betydeligt flere ressourcer, så de nødvendige operationer kan gennemføres rimeligt hurtigt- indtil dette sker, kan vi glæde os over, at vi har privathospitalerne.

Der er regler for, hvad læger må efter arbejdstid, disse er sikkert overholdt!

Da KHB var formand for sundheden i Nordjyllands Amt, skrev jeg til ham om Dansk og International videnskab, der klart viste, at ptt med hjerneblødninger, var indlagt i kortere tid og blev udskrevet i bedre tilstand; flere var selvhjulpne, færre pejekrævende, når der blev oprettet en afdeling, der kun tog sig af disse ptt, så hele personalet fra første minut var klar over, hvad der skulle ske. Det ville have været bedre og billigere, og uetisk ikke at gennemføre det, men nej!
Kan vore politikere organisere et bedre sundhedsvæsen?



Skriv en kommentar


UGESKRIFT FOR LÆGER
Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet.
Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde.
Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde.

Ugeskrift for Læger    |    Kristianiagade 12    |    DK-2100 København Ø    |    Telefon:3544 8500    |    E-mail: ufl@dadl.dk   |   Ris & ros Ris & ros